Det kan betale sig at tage en uddannelse. Både samfundet som helhed og den enkelte tjener på, at folk uddanner sig. En dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at der er store økonomiske fordele ved at gennemføre en uddannelse.
Samlet set viser analysen, at samfundet får større skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster, når folk tager en uddannelse. Det gælder også, selv om krisen har ført til, at flere med en uddannelse står uden et arbejde. Den enkelte har med en uddannelse større indkomst over et helt liv og alt andet lige bedre mulighed for at få et arbejde.
Samtidig betaler en person med uddannelse skat mere end nok til at dække både diverse overførselsindkomster og prisen for de ekstra år på under uddannelse.
Store gevinster
FTF’ere som it-folk og finansøkonomer betaler sammen med andre med korte videregående uddannelser over et helt arbejdsliv 5,5 millioner kroner i skat. Det beløb betaler den enkelte i skat, mens de samlede udgifter til diverse overførselsindkomster og uddannelse løber op i cirka 2,8 millioner kroner for hver enkelt i gruppen.
Staten får altså 2,6 millioner kroner ud af finansøkonomer og andre med kort videregående uddannelse.
Der kommer endnu flere penge i statskassen af at uddanne FTF’ere som pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, bioanalytikere, lærere og pædagoger samt alle andre med en mellemlang videregående uddannelse. Den store og temmelig brogede gruppe betaler gennem et helt liv 6,3 millioner kroner i skat. Udgifter til overførselsindkomster som SU, dagpenge, kontanthjælp løber op i 2,4 millioner kroner, mens selve uddannelsen koster 400.000 kroner.
Samlet giver de mellemlangt uddannede FTF’ere et overskud på 3,5 millioner kroner.
Analysen viser klart, at gevinsten for samfundet stiger i takt med uddannelsesniveauet. Staten får et overskud på 1,5 millioner kroner for erhvervsuddannede som tømrere eller salgsassistenter, dem med korte og mellemlange videregående uddannelse som nævnt giver mellem 2,6 og 3,5 millioner kroner. Personer med en lang videregående uddannelse betaler samlet 9,9 millioner kroner i skat og ender med at bidrage med 7,4 millioner kroner.
Regeringen har prioriteret uddannelse højt ved at sætte et mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.