Krisen kradser, og den stramme økonomi har øget behovet for besparelser og smartere arbejdsgange ude på arbejdspladserne. Cheferne fokuserer skarpt på bundlinje og budget. Så skarpt at det er blevet sværere for de ansatte at få indflydelse på de tunge, strategiske dagsordener med budget, økonomi og normeringer.
Sådan opleves det i hvert fald blandt en stor del af de tillidsvalgte ude på arbejdspladserne. Det viser en ny stor undersøgelse fra FTF, foretaget af Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 8.500 tillidsvalgte i kommuner, regioner, staten og på private arbejdspladser.

Og blandt tillidsfolkene mærkes den økonomiske krise tydeligt: Hele 82 procent af tillidsfolkene i undersøgelsen har erfaringer med besparelser på budgettet inden for de seneste tre år. 74 procent har erfaringer med at få tilført flere opgaver, uden at der bliver flere personaleressourcer. 58 procent har erfaringer med afskedigelser.
Mange tillidsfolk har også oplevet markante forandringer på arbejdspladsen. Et stort flertal på 78 procent af deltagerne i undersøgelsen har inden for de seneste tre år oplevet omlægninger af organisationen og af arbejdsgange. 48 procent har oplevet fusioner og sammenlægninger.
 
Sværere at påvirke ledelsen
 I denne turbulens har medarbejderne fået sværere ved at påvirke ledelsens dagsordener. Sådan lyder meldingen fra op imod halvdelen (47 procent) af deltagerne i undersøgelsen, som omfatter både tillidsmænd, arbejdsmiljørepræsentanter og fællestillidsmænd.
I selve maskinrummet for samarbejde og medindflydelse – samarbejdsudvalg og MED-udvalg – sætter ledelsessiden sig flere steder tilsyneladende også mere hårdt igennem på de vigtige overordnede spørgsmål end tidligere. Mellem en fjerdedel og en femtedel af de tillidsvalgte oplever et tab af indflydelse i forhold til udvalgets lederside i spørgsmål som fx ændringer i organisation og ledelse, normeringer, budget og investeringer.

Det sker, selv om parterne rent faktisk via den overenskomstbaserede aftale om medindflydelse og medbestemmelse har aftalt, at medarbejderne skal inddrages i alle forhold af betydning for arbejds-, personale- og arbejdsmiljøforhold.
Hårde spareknivsførere
"Inden for de sidste tre år er lederne blevet mere strategisk hårde. Hovedstrømningen er, at ledelserne helst ikke giver medindflydelse. Flertallet af dem er blevet hårde spareknivsførere, og det betyder, at medindflydelse og medbestemmelse har fået sværere betingelser", siger professor ved CARMA, Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
Desuden låser de konstante forandringer på arbejdspladsen repræsentanterne fast i en reaktiv rolle – for det er typisk ledelsen, der tager initiativ til forandringerne, påpeger han. Og de mange forandringer i organisationen og i arbejdets udførelse følger så tæt efter hinanden, at hverken personalet eller repræsentanterne får chancer for at forberede sig ordentligt til at implementere den enkelte forandring i hverdagen, vurderer Henning Jørgensen.

På arbejdsgiversiden kan de godt genkende billedet af den skærpede profil. Formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler siger det sådan: "Ja, vi skærper profilen som arbejdsgivere. Men vi gør det helt åbent indenfor aftalesystemets rammer, hvor medarbejderne også har deres muligheder for indflydelse og påvirkning".
Medarbejdere: Vi skal være mere oppe på beatet
Næstformand i Roskilde Kommunes Hovedudvalg for Danmarks Lærerforening, Niels Thulin, kan også genkende den skærpede arbejdsgiverprofil:
"Vi kan godt mærke, at kravene er hårdere end før. Hele systemet er presset. Tingene skal gå hurtigere, være mere effektive. Lederne er også pressede. Det betyder, at vi som medarbejdere skal være mere oppe på beatet for at holde dem fast på at give os indflydelse", siger han.
Eksempelvis har Hovedudvalget i Roskilde Kommune for nylig gennemgået sygefraværsstatistikken, som viser et faldende sygefravær.
"Det er jo godt. Men samtidig var vi også nødt til at se på, om det er udtryk for en skarpere ledelsesprofil, hvor man er mindre overbærende og hurtigere skrider til fyring i forbindelse med sygdom. Det har ledelsen afvist. Men vi har øget fokus på det", fortæller Niels Thulin.

Medindflydelse vigtigere end nogensinde
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at krisen netop gør medindflydelse vigtigere end nogensinde. Fordi arbejdsgiverne i en krisetid har særligt brug for at trække på alle muligheder for at udtænke nye løsninger for at få pengene til at slå til.
"Medarbejderne ligger inde med afgørende viden om, hvordan man kan organisere arbejdet på nyere og smartere måder – og det er dem, der skal føre de nye tiltag ud i livet overfor borgerne", siger hun.

Bente Sorgenfrey pointerer, at arbejdsgiverne ikke udnytter den mulighed der er i at tænke medarbejderne ind som en løsning.
"Vi oplever, at jo mere det strammer til ude på arbejdspladserne med knappe ressourcer, jo mere har ledelsen en tendens til at køre sit eget løb. De bliver pressede og så fokuserede på at effektivisere, at de glemmer at inddrage medarbejderne. Men netop i den slags situationer er der særligt brug for at inddrage medarbejderne. For hvis medarbejderne ikke får mulighed for at forstå og tage ejerskab til et forandringsprojekt, er der stor risiko for, at de nye måder at gøre tingene på slet ikke fører til det løft i kvaliteten og effektiviteten, som man gik efter", siger Bente Sorgenfrey.