Hvad er en retningslinje?

I MED-systemet er der medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinjer.

En retningslinje er en aftale, der er indgået i enighed i MED-systemet. Der er 3 forskellige slags retningslinjer:

  • Procedureretningslinjer
  • Skal-retningslinjer
  • Kan-retningslinjer

Retningslinjer er bindende for både ledelsen og medarbejderne, og begge parter er forpligtet til at efterleve dem. Procedureretningslinjer og skal-retningslinjer kan ikke opsiges, men de kan ændres ved enighed i MED-udvalget. Kan-retningslinjer kan opsiges med 3 måneders varsel.

Procedureretningslinjer

En procedureretningslinje er en retningslinje, hvor proceduren for information og drøftelse i MED-systemet er aftalt. Eksempelvis hvordan og hvornår MED-systemet skal drøfte budgettet, hvornår MED-udvalgene skal have det skriftlige materiale, hvilke MED-niveauer, der skal inddrages, og hvornår de skal inddrages.

§ 8, stk. 3 er det fastlagt, at:
Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af:

1.    budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold

2.    større rationaliserings- og omstillingsprojekter

3.   kommunens/regionens personalepolitik, herunder eksempelvis ligestilling, kompetenceudvikling mv.
(I den regionale MED-rammeaftale er den sidstnævnte procedureretningslinje delt op i 2 retningslinjer.)

Procedureretningslinjer aftales typisk i MED-hovedudvalget og dækker hele MED-systemet i kommunen/regionen.

I den lokale MED-aftale eller i MED-hovedudvalget kan det være aftalt, at der skal aftales procedureretningslinjer om andre emner.

Procedureretningslinjer kan ikke opsiges, og kan kun ændres ved enighed i det MED-udvalg, de er indgået i.

Skal-retningslinjer

Skal-retningslinjer skal indgås. Det vil sige, at der skal opnås enighed om retningslinjen, og at man ikke kan undlade at aftale den, heller ikke selv om kommunen har ’værdibaseret ledelse’.
Af MED-rammeaftalens § 8, stk. 7, (og § 9, stk. 3) fremgår, at MED-Hovedudvalget skal fastlægge retningslinjer på en række områder, som er nævnt i rammeaftalen.

Der kan desuden være indgået aftale om yderligere skal-retningslinjer i den lokale MED-aftale.

Skal-retningslinjer kan ikke opsiges og kan kun ændres ved enighed i det MED-udvalg, hvor de er aftalt.

Kan-retningslinjer

Der er mulighed for medbestemmelse gennem fastlæggelse af retningslinjer inden for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.

§ 8, stk. 1
Når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlingsvilje og søges opnået enighed.

Eksempler på områder, hvor der kan fastlægges retningslinjer er ligestillingspolitik, tryghedsforanstaltninger, efteruddannelse, arbejdstidsplanlægning, ferieplanlægning eller rygepolitik.

Kan-retningslinjer og arbejdsmiljø

Opgaverne på arbejdsmiljøområdet er fastlagt i arbejdsmiljøloven og de tilhørende bekendtgørelser. I den lokale MED-aftale er det beskrevet hvilke MED-udvalg, der har de forskellige arbejdsmiljøopgaver. Det er desuden i den lokale MED-aftale fastlagt, hvilke metoder og aktiviteter, der skal til for at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet.

Ligesom på øvrige personaleforhold, bør der også indgås retningslinjer for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Hvem fastlægger kan-retningslinjer?

Udvalg på alle niveauer i MED-systemet kan fastlægge retningslinjer, hvis der er enighed om det i udvalget. Retningslinjerne fastlægges inden for ledelsens kompetenceområde (se afsnittet Drøftelse på rette MED-niveau).

MED-hovedudvalget vil typisk fastlægge de overordnede rammer for arbejdsmiljøindsatsen, fx arbejdspladsernes adgang til ekstern og intern ekspertbistand samt metoder; områder hvor man vurderer, at der skal være én standard for alle. De lokale MED-udvalg udfylder derefter rammerne og vedtager, hvad man gør i praksis på institutionen eller området.

Hvis MED-hovedudvalget fx har vedtaget, at alle arbejdspladser skal have adgang til at bruge en intern arbejdsmiljøkonsulent i 10 timer årligt, kan det lokale MED-udvalg beslutte, at man bruger konsulenten til opfølgning og evaluering frem for til kortlægningen af arbejdsmiljøet.

Som nævnt skal der være enighed i det pågældende MED-udvalg om at beslutte en kan-retningslinje. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan ledelsen efterfølgende træffe en ledelsesbeslutning.

§ 8, stk. 4
Hvis der ikke opnås enighed om retningslinjer på et givet område, skal ledelsen, hvis medarbejderne fremsætter ønske herom, redegøre for, hvorledes man derefter vil forholde sig på det pågældende område.

Forskel på en retningslinje og en regel

Vær særlig opmærksom på, at regler om arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, som efter indstilling fra fx MED-hovedudvalget, er fastsat eller godkendt af kommunalbestyrelsen/regionsrådet, ikke er at betragte som retningslinjer, og derfor ikke er omfattet af MED-rammeaftalen, herunder af de særlige bestemmelser om opsigelse, jf. § 8, stk. 7. Se MED-rammeaftalens § 8, stk. 2.

Bemærkning til § 8, stk. 2
Hvis der derimod er fastlagt retningslinjer i et medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, vil der fortsat være tale om retningslinjer i aftalens forstand, selv om sagen forelægges for fx økonomiudvalget til efterretning. Hvis økonomiudvalget
uden bemærkninger tager sagen til efterretning, har økonomiudvalget alene noteret sig, at der er aftalt retningslinjer. Dette gælder, uanset om det måtte være protokolleret, at økonomiudvalget har ’godkendt’ retningslinjerne. Såfremt økonomiudvalget ikke kan acceptere retningslinjerne, må det pålægges den leder, der har kompetencen, at opsige de aftalte retningslinjer.