Vold

FTF: Gode tiltag i ny aftale om forebyggelse

FTF roser ny aftale, der sikrer i alt 135 millioner kroner de næste fire år til at forbedre arbejdsmiljøet med særligt fokus på forebyggelse af vold, arbejdsulykker og nedslidning på jobbet.

Arbejdsgivere får ansvar for at håndtere netchikane mod medarbejdere

Folketinget vedtager i morgen en lov, der skærper arbejdsgiveres ansvar for at beskytte ansatte mod arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for normal arbejdstid. FTF glæder sig især over, at beskæftigelsesministeren netop har præciseret, at den nye lov også omfatter chikane på nettet.

Invester i et bedre arbejdsmiljø i 2015

Det halter med arbejdsmiljøet på grund arbejdspres, nedskæringer og trusler, og derfor skal forebyggelse, kontrol og arbejdsskadesystem styrkes i 2015. Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige skal styrkes, og samtidig bør politikerne reformere dagpengesystemet, så det igen bliver en attraktiv forsikringsordning for alle danskere, skriver Bente Sorgenfrey, formand for FTF, på Altinget.dk i dag.

Ny lov: Vold og trusler i fritiden er også arbejdsgivers ansvar

Arbejdsgiverne skal forebygge, håndtere og indføre retningslinjer, så ansatte ikke udsættes for jobrelateret vold og trusler i deres fritid, fastslår nyt lovforslag. Meget positivt, mener FTF, der længe har arbejdet for, at ansatte skal beskyttes bedre mod vold, chikane og trusler, som er et stort problem, også på internettet og de sociale medier.

Henrik Dam: Lad os sammen skabe et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø og forebyggelse af vold mod offentligt ansatte bliver et centralt fokuspunkt for regeringen i 2015, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen. Jeg vil sammen med FTF kæmpe for et bedre arbejdsmiljø, siger ministeren til FTF’ere ved konference tirsdag.

Brug for bedre rådgivning om arbejdsmiljø

Danske virksomheder bruger langt mindre rådgivning om arbejdsmiljø sammenlignet med øvrige virksomheder i Norden. Det harmonerer dårligt med, at vi skal holde længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. LO og FTF mener derfor, der er brug for bedre rådgivning. Læs rapport om bud på nyt system for arbejdsmiljørådgivning.

Boom i vold og trusler mod offentligt ansatte

I årets første seks måneder var der mere end 1.500 sager om vold og trusler mod offentligt ansatte, viser nye tal. Det er uacceptabelt, at vold og trusler mod offentligt ansatte er eksploderet, mener FTF, der vil styrke forebyggelsen af vold på jobbet.

Skandaløs forskel på erstatning for psykiske og fysiske mén

Den ringe erstatning til krigsveteraner med psykiske mén er kommet i mediernes søgelys. Debatten bør få politikerne til at ligestille psykiske skader med fysiske – ikke bare for soldater men også for de tusinder af ansatte, der hvert år får psykiske skader på jobbet, mener FTF’s formand.

Ingen erstatning efter vold på jobbet er en skandale

Der er akut brug for at finde en løsning, så voldsofre på arbejdspladsen kan få den erstatning, de reelt har krav på. Det er uacceptabelt, at voldsofre snydes for erstatning, fordi der ikke er tegnet en ansvarsforsikring. Arbejdsgivere skal tegne ansvarsforsikring for de børn, unge, patienter og borgere, der opholder sig på arbejdspladsen og ikke er dækket af forsikring, forslår FTF.

Ansatte skal beskyttes bedre mod vold efter arbejdstid

Arbejdsgiveres ansvar for ansatte, der udsættes for vold på jobbet, skal udvides til også at omfatte vold uden for arbejdstiden, foreslår regeringen. Meget positivt, mener FTF, der længe har arbejdet for bedre beskyttelse af ansatte mod arbejdsrelateret vold.