Det er helt uholdbart, at lærere, pædagoger, sygeplejersker mfl., der udsættes for vold på jobbet, efterfølgende snydes for erstatning, fordi de personer, der udøver volden, ikke er dækket af en ansvarsforsikring.
Det mener FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og private ansatte.
Hvis du bliver sparket, får nikket en skalle eller bliver slået ned bagfra på åben gade, kan du oftest regne med at få tilkendt erstatning via retssystemet, da det er en kriminel handling. Men hvis det samme sker, mens du er på arbejde, og voldsudøveren er et barn eller en borger uden ansvarsforsikring, kan du i langt de fleste tilfælde skyde en hvid pil efter kompensation for tab af erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. I stedet udbetales kun en mindre erstatning jf. arbejdsskadeloven.

”Der sker en klar forskelsbehandling af voldsofre i Danmark. Situationen er grotesk”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
”Regeringen bør komme på banen og få løst det her problem. Vores medlemmer er nærmest ”heldige”, hvis der er mulighed for at føre en retssag mod et forsikringsselskab for at få erstatning. Ofte er børn, unge og andre borgere, der udøver vold eller skader den ansatte, slet ikke dækket af en ansvarsforsikring, og her står ofret tilbage uden mulighed for erstatning,” siger Bente Sorgenfrey.
”Nu må politikerne se at komme i arbejdstøjet og finde en løsning på problemet. Det er helt urimeligt og uretfærdigt, at de ansatte ikke kan få kompensation for tab af erhvervsevne, når de udsættes for vold på jobbet”.

Alle skal have ansvarsforsikring
En løsning kan være, at kommuner og regioner tegner obligatoriske ansvarsforsikringer for de børn, unge, patienter og borgere, der opholder sig på arbejdspladsen, men som ikke er dækket af en ansvarsforsikring. For denne gruppe skal arbejdsgiveren pålægges at tegne en ansvarsforsikring, forslår FTF. Det kunne eksempelvis være børn på en kommunal folkeskole eller institution, som ikke er dækket af forældrenes ansvarsforsikring, men er skyld i en lærer eller pædagogs alvorlige tilskadekomst, hvilket der er flere eksempler på.
”Det kan ikke være meningen, at ansatte skal være bekymrede for at lide økonomisk tab, når de påtager sig opgaven med at hjælpe de børn og svage borgere i vores samfund”, siger Bente Sorgenfrey.
Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti er enig i kritikken. Til Avisen.dk siger retsordfører Peter Skaarup (DF), at partiet nu vil genfremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der kræver, at regeringen nedsætter et udvalg, der skal finde løsninger på problemet. Samtidig siger ordføreren, at partiet vil inddrage sagen i de kommende finanslovsforhandlinger.
”Vi skal have taget hul på den her sag. Jeg er helt enig med fagforbundene i, at vi har ventet længe nok," siger Peter Skaarup til Avisen.dk.
Det vækker glæde i FTF, der kalder situationen uholdbar. Hvis der i dag ikke er tegnet en ansvarsforsikring, kan der være juridisk mulighed for at føre en retssag direkte mod skadesvolder, altså barnet eller borgeren.
”Men det er jo helt uholdbart og skaber næsten amerikanske tilstande på danske arbejdspladser, hvis vi skal indlede personlige søgsmål på jobbet. Det går ud over samarbejdet med borgerne, patienterne og eleverne og deres pårørende, hvis ansatte er nødsaget til at lægge sag an direkte mod personen, for at få kompensation”, siger Bente Sorgenfrey.

Lærer fik erstatning efter ni år
FTF henviser bl.a. til en helt ny sag, hvor Danmarks Lærerforening på vegne af en tilskadekommen skolelærer førte en sag igennem næsten 10 år. En elev var hoppet op på ryggen af læreren, som kom så slemt til skade, at hun i dag er på førtidspension.
Kun fordi eleven var dækket af forældrenes ansvarsforsikring, kunne der føres en sag mod forsikringsselskabet. Sager der ofte trækker ud i årevis, fordi forsikringsselskabet nægter at betale erstatning. Men meget ofte er eleverne slet ikke dækket af en ansvarsforsikring, og voldofret kan således ikke få kompensation for tab af erhvervsevne.
FTFs medlemsorganisationer oplever mange sager, hvor voldsudøveren ikke er dækket af en ansvarsforsikring. Danmarks Lærerforening har mindst fem sager, mens Dansk Sygeplejeråd, BUPL og andre også har lignende sager med medlemmer, der ikke kan få den erstatning, der har krav på.