Kæmpe sejr for arbejdsmiljøet: BFA’erne får 112,7 mio. kr.
Fra 2025 kommer der igen penge til de mange gode arbejdspladsnære initiativer fra Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA). Det sker efter et år, hvor det så ud til, at man fra politisk side ikke ville forny pengene til BFA, når 2024 var omme. ”Det er en kæmpe sejr, at FH’s appel til beskæftigelsesministeren har virket, så arbejdsmiljøindsatsen fortsat kan blive styrket ude blandt lønmodtagerne,” siger næstformand i FH, Flemming H. Grønsund.