Handelsaftalen mellem Canada og EU, CETA, har været udsat for kritik for ikke at gøre nok for at beskytte arbejdstagerrettigheder og for at føre til krav om privatiseringer. Derfor er aftalen nu blevet vedlagt en erklæring, der har som mål at berolige også de faglige kritikere. Og den erklæring er juridisk bindende, slår Kommissionen nu fast
Den 15. forhandlingsrunde om TTIP, den mulige handelsaftale mellem EU og USA, er netop afsluttet. Den bød på fremdrift på en række punkter inden for især de afsnit af handelsaftalen, som skal gøre handelsreguleringen på en række områder mellem USA og EU mere smidig. Men de store knaster som offentlige udbud og investeringsbeskyttelse kom ikke tættere på en løsning og både amerikanerne og europæerne udviser nu begge mangel på tiltro til, at der skulle lande en aftale i år.
I slutspillet om CETA-aftalen, den planlagte handelsaftale mellem Canada og EU, gøres meget for at lukke de sidste politiske huller, så aftalen kan falde på plads inden den 27. oktober, hvor Canadas premierminister efter planen sætter sig på et fly mod Bruxelles med sin fyldepen klar til at sætte sin underskrift på aftalen. Et helt centralt spørgsmål i den forbindelse er den erklæring, som skal vedhæftes aftalen: for er den at sammenligne med en overfladisk turistbrochure eller i stedet en solid redningsplanke blandt andet når det gælder om at sikre arbejdstagerrettigheder? Debatten er i fuld gang.
EU's chefforhandler på TTIP, frihandelsaftalen med USA, besøgte København sidste uge. Fredag mødtes han med LO, FTF og Akademikerne, der bl.a. spurgte ind til ratchet-klausul, ISDS og ILO-konventioner i TTIP. Fagbevægelsen kræver, at TTIP ikke forringer arbejdsmiljø samt løn- og arbejdsforhold.
EU-parlamentarikerne stemmer i dag om deres seneste anbefalinger til Kommissionens forhandlinger med USA om frihandelsaftalen TTIP. Heriblandt også det meget omtalte ISDS-system.