”Nej, handelsaftalen med Canada vil ikke føre til, at Assad i Syrien bliver væltet”. ”Hvad forventer I en handelsaftale kan, skabe paradis?”. ”Hvis vi ikke kan lave en aftale med Canada, med hvem så?”. 
Der blev ikke lagt fingre imellem, da ordføreren i Europa-Parlamentet på handelsaftalen mellem Canada og EU, CETA, Artis Pabriks fra den kristendemokratiske gruppe i går indledte en høring om netop handelsaftalen i parlamentets handelsudvalg.
Han er godt træt af, at der igen og igen stilles spørgsmålstegn ved konsekvenserne af handelsaftalen og senest også til den erklæring, som skal vedlægges aftalen netop for at komme skepsissen til livs (læs mere om erklæringen og lækket af denne i vores dækning 
Erklæringen er usammenhængende
Nogle af de, der fremfører den kritik, er Det Europæiske Forbund for Offentlige Serviceansatte, EPSU. Og efter de har læst den version af erklæringen, som blev lækket i sidste uge, er de ikke blevet mindre negativt stemt:
”Håndhævelsen på området for arbejdstagerrettigheder er ikke god nok. Vi er også modstandere af overhovedet at have en investeringsbeskyttelsesmekanisme og vi frygter for kontrollen over den offentlige sektor”, sagde deres repræsentant på høringen, Penny Clarke.
Om erklæringen i sig selv var der heller ikke rosende ord fra den kant:
”Der er jo modstridende indhold i erklæringen og selve aftaleteksten. Ting, der ikke hænger sammen, blandt andet i forhold til, hvordan man definerer offentlige udbud. Og hvis aftalen er så god, hvorfor er der så overhovedet brug for sådan en erklæring?”, fortsatte hun og slog fast, at hun og EPSU på den baggrund heller ikke har stor tiltro til erklæringens juridiske gyldighed.
Der er juridisk gods i erklæringen
Det fik Kommissionens chefforhandler på aftalen, Mauro Petriccione, op af stolen. Han fremførte, at debatten nu har bølget frem og tilbage i to år og at det ikke er tid til at spænde ben for fremdriften.
Og så gik han ind i selve erklæringens karakter:
”Erklæringen er jo tolkende i sin natur. Målet med den er jo ikke at ændre eller justere aftalen. Og vi ser ingen modsætninger mellem aftalen og erklæringen. Den skal tydeligt forklare på almindeligt sprog, hvad der står i aftalen. Det skaber mere åbenhed, så flere borgere kan følge med”.
Han understregede, at Kommissionen har haft sine egne jurister inde over, samt at Ministerrådets og Canadas juridiske tjenester bakker op: selvom erklæringen er fortolkende, så er den også bindende.
”Erklæringen har værdi. Den er bindende også i forhold til eventuelle kommende retssager og domstolsafgørelser. De vil være nødt til at medtænke erklæringen og dens indhold. Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke er færdige med erklæringen endnu. Det bliver vi først i denne uge”.
Mauro Petriccione afviste også de konkrete kritikpunkter fra EPSU i forhold til det påståede pres på den offentlige sektor og manglende beskyttelse af arbejdstagerrettigheder:
”Naturligvis er det også fremover politikere i de nationale parlamenter, som beslutter om noget skal privatiseres eller for eksempel tages tilbage til staten eller kommuner igen efter et dårligt privat udbud. Og når der ikke arbejdes med handelssanktioner som værktøj i forhold til at sikre arbejdstagerrettigheder i aftalen, så skyldes det, at det ikke er en del af EU’s overordnede handelspolitik. Det er ikke et værktøj, vi ellers bruger. Det gælder for eksempel også ved de handelsaftaler, vi laver med udviklingslande i dag. Her er der ej heller sanktioner, når det gælder arbejdstagerrettigheder. Og her hører vi ikke megen kritik. Skulle EU ændre politik på det område på et tidspunkt, og det kan jo ske, så har vi aftalt med canadierne, at så kan den del revideres i aftalen.”
Ikke nye meldinger fra parlamentsmedlemmerne
Ligesom Pabriks opfordrede han til et mere pragmatisk syn på handelsaftaler og deres effekt: ”De løser ikke alt. De skaber velstand og vækst, men hvordan den velstand skal fordeles og styres, er efterfølgende et politisk spørgsmål”.
Høringen i parlamentet var ventet med nogen spænding. Især fordi en række socialdemokratiske tyske MEP’ere inden havde udtrykt sig kritisk om erklæringen. Men på høringen var der ikke kritiske stemmer derfra.
Den socialdemokratiske ordfører holdt sig til at sige, at den socialdemokratiske gruppe i parlamentet nu vil nærstudere erklæringen, når den er færdig. Den vil særligt se netop på den bindende karakter og på spørgsmålet om håndhævelse af arbejdstagerrettigheder.
Næste skridt
Den 5. december skal handelsudvalget behandle aftalen igen. Umiddelbart derefter skal den op på parlamentets fællessamling, hvor alle medlemmer skal stemme ja eller nej til aftalen.
Næste politiske skridt bliver dog allerede den 18. oktober, hvor Ministerrådet mødes for at diskutere aftalen og erklæringen. Den 20-21. oktober skal landenes stats- og regeringsledere drøfte den. Og går alt efter planen, underskrives aftalen den 27. oktober.
Meget andet uden for selve EU-systemet kan dog stadig ske. I dag skal den tyske forfatningsdomstol tage stilling til, om aftalen strider med tysk lovgivning på blandt andet forbrugerbeskyttelsesområdet.
Og i morgen skal den regionale formsaling i Vallonien i Belgien gøre sin stilling op. Den skal tages i ed, når aftalen skal endelig godkendes.
Så hvis CETA vitterligt var paradis, så er der stadig et stykke vej til Skt Peters dør.