Der er to hovedorganisationer for lønmodtagerne på det offentlige arbejdsmarked:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som blev dannet 1. januar 2019 ved en fusion af LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).

Akademikerne (AC) – som ud over at være hovedorganisation BÅDE er en centralorganisation (der forhandler for tjenestemænd i staten) OG en forhandlingsorganisation, der forhandler på hele det offentlige område på vegne af Akademikernes medlemsorganisationer.

Hovedorganisationerne har en mindre aktiv rolle ved overenskomstforhandlinger på det offentlige område, end de har på det private område.