I de sidste fem år er der sket meget på arbejdsmiljøområdet i EU. Fagbevægelsen er i samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet lykkedes med at få fastsat bedre grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering af sundhedsskadelige stoffer som bly, diisocyanater og asbest.

Det er gode nyheder for dem, der arbejder med at producere vindmøller, batterier og møbler, og for dem som renoverer skoler, plejehjem og boliger.

1400 farlige stoffer

Men vi er langt fra i mål endnu. En hollandsk rapport anslår, at der fortsat er omkring 1.400 sundhedsskadelige stoffer, som EU endnu ikke har fastsat grænseværdier for.

Nikolaj Villumsen, dansk medlem af Parlamentet, påpeger at det vil tage cirka 70 år, før EU er i mål med at fastsætte grænseværdier for disse stoffer, hvis det nuværende tempo fortsætter.

Som det er nu, vurderer EU nemlig kun fem stoffer ad gangen. Der er derfor lang vej op til de 1.400, som EU vil kunne nå i mål med engang i slutningen af 2090’erne.

Fem store politiske grupper i Parlamentet opfordrer derfor Europa-Kommissionen til at sætte fart på projektet. I et brev fremsendt til Kommissionens formand og kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, pointerer medunderskriverne, at det er et spørgsmål om liv eller død for millioner af arbejdstagere.

Brevet er underskrevet af fem medlemmer af Parlamentet på vegne af Venstrefløjsgruppen, den Socialdemokratiske gruppe, den Grønne Gruppe, den Liberale Gruppe og den Kristendemokratiske gruppe.

Du kan læse brevet her: MEP letter on CMRD to VdL and NS.docx (enhedslisten.eu)

Også blandt medlemslandene er der opbakning til at Kommissionen bør fremsætte flere lovforslag om grænseværdier for farlige kemiske stoffer. I marts 2024 kunne den danske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, præsentere et fælles brev fra 14 medlemslande om netop dette.

Du kan læse mere om medlemslandenes brev her:

Dit kryds den 9. juni har betydning for fremtidens arbejdsmiljø

Kampen for et bedre, mere sikkert og sundere arbejdsmiljø er langt fra slut. Vi i FH vil fortsætte arbejdet de kommende fem år for at sikre, at endnu flere arbejdstagere bliver beskyttet mod sundhedsskadelige stoffer på arbejdspladsen.

Men vi har brug for gode samarbejdspartnere i Parlamentet. Derfor er det vigtigt, at du med din stemme til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni, vælger en kandidat, der sammen med os vil arbejde for et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø de kommende fem år efter valget.

Du kan læse mere om, hvad de danske spidskandidater vil gøre for at sikre dig et bedre arbejdsmiljø, hvis de bliver valgt til Europa-Parlamentet ved valget den 9. juni her


EP-valg mærkesager for FH

Wolt-bud leverer varer på scooter på Gammel Køge Landevej

Har vi fri bevægelighed på bekostning af gode arbejdsforhold?

LÆS MERE
Militærkup Myanmar

Betyder den fri bevægelighed, at arbejdsmiljø bliver et kapløb mod bunden?

LÆS MERE
Lagerarbejder i gul vest med drone

Er mere overvågning en uundgåelig del af fremtidens arbejdsmarked?

LÆS MERE
Svetlana har givet mig en kæmpe gave. Hun gjorde kunstig intelligens udramatisk. Hun fik mig til at prøve det

Er fremtidens arbejdsmarked styret af computere og algoritmer?

LÆS MERE