Hvis du ejer en Tesla, skal den ligesom alle andre biler fra tid til anden på værksted. Det foregår i en såkaldt Tesla Store, hvor mekanikere er særligt uddannet til at reparere de amerikanske el-biler.

Men de ansatte har ikke overenskomst i Sverige, og derfor er de gået i strejke for at få det.

LÆS OGSÅ: Elon Musk hader fagforeninger: Så langt er han gået for at bekæmpe dem (3F)

Ejeren af Tesla – den amerikanske multimilliardær Elon Musk – har ved gentagne lejligheder ytret sin modvilje mod overenskomster og har også pålagt sin svenske afdeling ikke at indgå en i Sverige.

Siden er adskillige faggrupper gået i sympatistrejke med Tesla-mekanikerne, blandt andet de svenske elektrikere, autolakerere og havnearbejdere, som ikke vil servicere bilerne og som blokerer for leverancer af Teslas biler i flere svenske havne.

3F transport vil ikke transportere Tesla-biler til Sverige

I Danmark har 3F nu også meldt sig klar til at stille sig skulder ved skulder med deres svenske kolleger og 3F transport vil ikke transportere Tesla-biler til Sverige eller hjælpe med at losse Tesla-biler i danske havne.

I Danmark har Tesla Stores heller ikke overenskomst, men Dansk Metal, der organiserer mekanikerne i Danmark, er i dialog med bilproducenten.

Du kan læse meget mere om både den svenske konflikt og den spirende danske sympatikonflikt hos Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Få svar på dine spørgsmål om Tesla-konflikten (3F)

Flere nordiske pensionsselskaber intensiverer nu deres pres på den store bilproducent Tesla.

Flere nordiske pensionsselskaber intensiverer nu deres pres på den store bilproducent Tesla.

Tesla har allerede kæmpet mod fagforeninger i Sverige, Danmark, Norge og Finland, da den amerikanske elbilproducent har afvist at indgå overenskomster med svenske mekanikere.

Nu går en række betydningsfulde nordiske pensionsselskaber, anført af danske PensionDanmark og PFA, sammen for at forsøge at påvirke Tesla og virksomhedens ejer, Elon Musk, til at revurdere deres holdning.

De har derfor skrevet et brev til Tesla’s ledelse, hvor de opfordrer virksomheden til at løse konflikten og indgå en aftale med den svenske fagforening.

Rasmus Bessing, chef for investering i PFA, forklarer: “PFA har valgt at være medunderskriver på et brev til ledelsen i Tesla, hvor vi gør opmærksom på, at der i Sverige og de øvrige nordiske lande er lang tradition for at indgå kollektive overenskomster på en stor del af arbejdsmarkedet,” ifølge en udtalelse til Ritzau.

Indholdet af brevet er endnu ikke blevet offentliggjort, så det er uklart, hvad der præcist står i det. Men PensionDanmark oplyser, at hensigten med brevet er at få Tesla til at anerkende den nordiske arbejdsmarkedsmodel.

Strejken mod Tesla i Sverige har pågået siden slutningen af oktober.