Som ventet indeholder EU-Kommissionens udspil ikke konkrete instrumenter i udspillet, der i lighed med EU-Kommissionens første høringsdokument er holdt i forholdsvis vage vendinger.
Det gentages, at formålet ikke er at underminere velfungerende, nationale modeller.
”Vi har siden første høringsdokument kom i januar fået mange garantier og løfter fra Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit.
Men vi har endnu ikke fået svar på, hvordan man kan garantere, at vores aftalemodel ikke kan komme under pres, fx ved en sag ved EU-domstolen”, siger Lizette Risgaard, formand for FH.
Løn er ifølge EU’s grundlov et nationalt anliggende
EU har ikke ret til at bestemme lønniveauet i de enkelte lande. Det står i traktaten – EU’s grundlov. Løn er et nationalt anliggende.
” EU har ikke ret til at bestemme lønniveauet i de enkelte lande. Det står i traktaten – EU’s grundlov. Løn er nemlig et nationalt anliggende – og det er der en rigtig god grund til:
Der er ikke to europæiske arbejdsmarkeder, der er ens, og derfor bør lønnen også aftales der, hvor indsigten er størst: I medlemslandene selv,”, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.
Både DA og FH anerkender, at mange problemer bedst løses i fællesskab. Det bør EU-Kommissionen koncentrere sig om i stedet for at risikere at ødelægge noget, der faktisk fungerer.
Det fremgik klart af baggrundsdokumenterne til den første høringsrunde, at i de lande, hvor arbejdstagerne har sværest ved at leve af deres løn, er der allerede en lovbestemt mindsteløn.
Så det bør efterhånden stå klart, at europæisk mindsteløn ikke er vejen frem, mener FH og DA.
12 ugers høringsperiode
Forude ligger nu en 12 ugers høringsperiode, hvor arbejdsmarkedets parter på europæisk plan har mulighed for at afgive høringssvar. På den baggrund vil EU-Kommissionen inden udgangen af 2020 offentliggøre et endeligt forslag til initiativ.
Såvel FH som DA vil bruge den kommende tid til at dykke ned i høringsdokumentet og foretage en grundig vurdering af detaljerne i udspillet.
”I samarbejde med den danske regering vil vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at der ikke kommer et endeligt forslag fra EU-Kommissionen, der skader vores arbejdsmarkedsmodel,” siger Jacob Holbraad.
”Vi vil bekæmpe bindende EU-lovgivning om mindsteløn med næb og kløer, og håber, at EU-Kommissionen besinder sig og i stedet kommer med forslag til, hvordan der kan sikres bæredygtig vækst og gode jobs i EU”, siger Lizette Risgaard.