Journalist Helle Jung
FTF kvitterer for, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu fremsætter et forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven, der vil betyde, at det bliver mindre vanskeligt at få anerkendt arbejdsskader.

Dermed vil antallet af anerkendte arbejdsskader sandsynligvis igen stige til 80 procent af de anmeldte sager, som var niveauet før en højesteretsdom i 2013. Den betød, at praksis for sagsbehandlingen blev strammet, så kun halvdelen af de anmeldte sager derefter blev anerkendt – stik imod intentionen med loven.

Loven ændres, efter at FTF sammen med Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, BUPL, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforeningen samt FOA i det forløbne år har brevvekslet og holdt møder med Folketingets Beskæftigelsesudvalg og beskæftigelsesministeren, der undervejs også har været kaldt i samråd af SF og Enhedslisten om sagen.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, glæder sig over udsigten til, at der nu kommer større rimelighed i sagsbehandling af arbejdsskader.

”Det senere års fald i antallet af anerkendte arbejdsskader har nærmest været en yderligere krænkelse af de mennesker, der er blevet skadet, mens de passede deres arbejde,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Hun mener desuden, at den stramme fortolkning fra Højesterets side, der førte til den ændrede praksis, harmonerer dårligt med, at stadig flere lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte i stigende grad bliver udsat for vold i forbindelse med deres job.

”Det er glædeligt, at beskæftigelsesministeren nu har valgt at lytte til os. Han fremsætter i december et forslag til ændring af loven, så praksis føres tilbage til det, der oprindeligt var intentionen med arbejdsskadebegrebet. Det er kun fair og rimeligt,” vurderer Bente Sorgenfrey.

Åbenlyst urimelige afgørelser
Den nuværende arbejdsskadesikringslov er fra 2003, da man ændrede ulykkesbegrebet. Det førte til en stigning i antallet af anerkendte arbejdsskader til 80 procent af anmeldelserne – helt, som det var hensigten fra politisk side. Men i 2013 afviste Højesteret en sag om en arbejdsulykke, fordi den ikke medførte hverken varige men, behandlingsudgifter eller erhvervsevnetab, som skulle erstattes.
Det fik Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) og Ankestyrelsen til at stramme praksis, så de to instanser efterfølgende heller ikke anerkendte anmeldte arbejdsskader, der ikke medførte en grad af varige men.

Den strammere sagsbehandling fik antallet af anerkendte arbejdsskader til falde fra 80 til 50 procent af de anmeldte sager. Den praksis har ført til åbenlyst urimelige afgørelser.
Fx i en sag, hvor en sygeplejerske under et hjemmebesøg blev overfaldet af en psykisk syg patient, fik en række psykiske reaktioner, bl.a. angst og søvnbesvær, og måtte modtage psykologbehandlinger.
I en anden sag forsøgte en pædagog på en underbemandet dag i SFO’en at forhindre et slagsmål mellem en gruppe børn, men endte med at blive ramt af slag og spark og fik en psykisk belastningsreaktion.

Vold og ulykker skal forebygges
I ingen af tilfældene blev episoderne anerkendt som arbejdsskader og udgifterne til behandling derfor ikke dækket, fordi skaderne ikke medførte varige men eller udløste erstatninger. Og til trods for, at behandlingerne netop skulle sikre, at medarbejderne kom hurtigst muligt tilbage i job.
Før 2013 blev sammenlignelige sager anerkendt som arbejdsskader. Det ser nu ud til at blive ændret, når beskæftigelsesministeren i december fremsætter sit forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven, så også arbejdsskader, der ikke medfører varige men, igen bliver anerkendt.

”Det ville naturligvis være allerbedst, hvis færre ellers helst slet ingen kom til skade, når de går på arbejde. Derfor opfordrer vi fortsat alle Folketingets partier til at arbejde for at forebygge vold og ulykker på arbejdsmarkedet,” tilføjer Bente Sorgenfrey.