Regeringen kom den 6. oktober 2018 med et nyt udspil ”Sammen om borgeren – en helhedsorienteret indsats”, som er en del af regeringens sammenhængsreform. Med udspillet vil regeringen styrke hjælpen til mennesker med komplekse problemer. Det skal bl.a. ske med en ny, tværgående hovedlov, der gør det muligt for kommunerne at tilbyde mere sammenhængende indsatser til borgere og familier, som slås med fx ledighed, dårligt helbred og misbrugsproblemer.

Udspillet indeholder bl.a. følgende initiativer:

Ny lov om en helhedsorienteret indsats: Indsatser fra syv forskellige lovgivninger og fire forskellige sektorområder – beskæftigelse, social, uddannelse og sundhed – samles i én ny hovedlov. Hovedloven skal give mulighed for, at borgere kan få én udredning, én visitation, og én samlet afgørelse og en forenklet klageadgang.

Mestring af eget liv: Evnen til og muligheden for at mestre eget liv skal styrkes for borgere, der modtager hjælp og støtte på social- og beskæftigelsesområdet. Fleksjobordningen skal tilpasses, så borgere kan prøve kræfter med et job på almindelige vilkår, fx deltid, og vende tilbage til fleksjobbet uden krav om genudredning inden for 2 år, hvis jobbet på almindelige vilkår bliver for stor en mundfuld.

National aftale om koordinerende sagsbehandlere: Borgere og familier med komplekse problemer har ofte svært ved at overskue og finde rundt i de mange indsatser og medarbejdere, som de løbende er i kontakt med. Derfor vil regeringen indgå en national aftale med KL om koordinerende sagsbehandlere. Aftalen skal sikre gode principper for, hvordan borgerens kontakt til sagsbehandlere kan forenkles.

Generelt
FTF hilser det generelt velkommen, at regeringen ønsker at skabe bedre muligheder for at give udsatte borgere en mere helhedsorienteret indsats. Det er der behov for, og regeringens udspil indeholder også en række gode initiativer.

Udspillet skal også ses i forlængelse af regeringen seneste gennemførte lov om Èn plan, der trådte i kraft dem 1. juli 2018, som kun delvist skaber bedre rammer i kommunerne for at give borgeren en sammenhængende og koordineret indsats.

FTF mener på den baggrund, at regeringen heller ikke med det nye udspil er tilstrækkelig ambitiøs, fordi udspillet ikke gør op med de uhensigtsmæssige strukturer, der i dag understøtter silotækningen.

For det førte indeholder udspillet ingen forslag i til forhold økonomien og opbrydning af den økonomiske kassetænkning, der i dag betyder, at de forskellige kommunale forvaltninger skal slås om, hvem der skal betale for indsatsen til borgeren.

For det andet indeholder udspillet ingen ret eller pligt til en koordinerende sagsbehandler, hvilket ellers vil kunne bidrage til at placere ansvaret for at koordinere indsatserne hos en konkret sagsbehandler, frem for at det er borgeren der selv skal koordinere på tværs af sagsbehandlere fra flere forskellige kommunale forvaltninger.

En ny lov om en helhedsorienteret indsats
Regeringen foreslår, at indsatser fra syv forskellige lovgivninger og fire forskellige sektorområder samles i én ny hovedlov om helhedsorienterede indsatser til borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer. Loven skal skabe rammen for, at borgerne kan få én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang. Loven er et tilbud til borgeren om at få en koordineret indsats, som går på tværs af fagområder og tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og vil give kommunerne mulighed for at skabe en helt ny og anderledes måde at hjælpe borgere med komplekse problemer.

FTF vurdering
FTF deler regeringens ambition om at ville skabe bedre rammer for, at kommunerne kan give en helhedsorienteret indsats til udsatte borgere. Det vil uden tvivl også give den enkelte borgere et bedre overblik, at kommunen kan lave en samlet udredning og visitation på tværs af sektorlovgivningerne, men det er afgørende, at dette sker med borgerens samtykke, da det vil indebære samkøring af store mængder af data om borgeren på tværs af forvaltninger.  

Det er også positivt, at borgeren får en samlet afgørelse og klageadgang. Det er imidlertid afgørende, at borgeren fortsat sikres den samme klageadgang, som i den nuværende lovgivning – også i forhold til de enkelte dele af afgørelserne.

Bedre samspil mellem lovgivninger
Regeringen foreslår, at samspillet mellem social- og beskæftigelsesloven skal styrkes, så indsatserne for alle, der modtager sociale- og/eller beskæftigelsesrettede indsatser, i højere grad spiller sammen og understøtter hinanden. Regeringen vil bl.a. tilpasse vejledningen om gældende formålsbestemmelser.  

Derudover foreslår regeringen, at bestemmelserne for støtteordninger på social- og beskæftigelsesområdet skal samordnes, så alle borgere, der modtager både mentorstøtte og socialpædagogisk støtte, kan få en samlet afgørelse om tildeling af støtte på tværs af de to ordninger.
Endelig peger regeringen på, at fleksjobordningen tilpasses, så det bliver muligt for borgeren at prøve kræfter med et job på almindelige vilkår, eksempelvis på deltid, og vende tilbage til fleksjobbet inden for 2 år uden krav om genudredning, hvis jobbet på almindelige vilkår bliver for stor en mundfuld.

FTF vurdering
FTF er enig i, at særligt samtænkningen af social- og beskæftigelsesområdet er helt afgørende i forhold til at sikre en mere helhedsorienteret indsats. Det er imidlertid højst tvivlsomt, hvorvidt en tilpasning af vejledningerne i forhold til formålsbestemmelserne vil have nogen reel betydning. FTF så hellere en tilpasning af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen med henblik på at sikre, at disse ikke peger i hver sin retning.  

FTF hilser det velkommen, at bestemmelserne om kontaktpersonordninger på social- og beskæftigelsesområdet samordnes, og at indsatsen samles hos én primær medarbejder. Det er imidlertid afgørende, at de forskellige formål med kontaktpersonordninger fortsat videreføres, så samordningen ikke i praksis betyder, at fx fokus på beskæftigelses for forrang foran sociale indsatser, der har fokus på at mestre eget liv.

FTF er enig i, at borgere i fleksjob bør have mulighed for at prøve sig selv af i et ordinært job på hel- eller deltid med mulighed for at vende tilbage til fleksjobbet, hvis det ikke fungerer optimalt.  Det er selvfølgelig helt afgørende, at der sikres borgeren et retskrav på at kunne gå tilbage til sit fleksjob.

Styrket lokal organisering
Regeringen tilkendegiver bl.a. i udspillet at ville indgå en national aftale med KL om koordinerende sagsbehandlere. Aftalen skal sikre gode principper for, hvordan borgerens kontakt til sagsbehandlere kan forenkles. Derudover vil regeringen at afsætte 120 mio. kr. i 2019-2022 til etableringen af et partnerskab med landets kommuner, som skal arbejde med implementering af helhedsorienterede indsatser fx til udvikling af nye IT-systemer og til statslig implementeringsstøtte til kommunerne.
Endelig vil regeringen som opfølgning på loven om én helhedsorienteret plan afsøges mulighederne for at IT-understøtte arbejdet med den helhedsorienterede plan i samarbejde med KL.

FTF vurdering
FTF finder det positivt, at regeringen vil søge at indgå en aftale med KL om koordinerende sagsbehandlere. FTF så imidlertid gerne, at regeringen var gået lidt længere og havde lagt op til en ret og pligt til en koordinerende sagsbehandler. Det ville i højere grad vil kunne bidrage til at placere ansvaret for at koordinere indsatserne hos en konkret sagsbehandler, frem for at det er borgeren, der skal koordinere på tværs af sagsbehandlere fra flere forskellige kommunale forvaltninger.

FTF hilser det velkomment at regeringen vil afsætte penge til implementering og IT-understøttelse af én plan. Det er helt afgørende, hvis ambitionen om en mere helhedsorienteret indsats for udsatte borgere skal lykkes.