LO, FTF og Akademikernes høringssvar til høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sociale service, log om integration af udlændige i Danmark og forskellige andre love (Mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer)
Alle borgere med komplekse problemer skal have ret til Én plan i kommunen, men data må ikke sammenkøres uden borgerens samtykke.
Én plan vil kun reelt kunne understøtte en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger, hvis planer fra sundhedsområdet kommer med, og den koordinerende sagsbehandler skal have en langt mere central rolle.
LO, FTF og Akademikerne har fået udkast til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændige i Danmark og forskellige andre love (Mulighed for at udarbejde Én plan for borgere med komplekse og sammensatte problemer) i høring.
LO, FTF og Akademikerne finder det som udgangspunkt positivt, at der tænkes i at gøre sagsbehandlingen i kommunerne lettere at følge med i for borgeren ved at give mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer, frem for at borgerne skal have flere planer på tværs af forvaltninger. Det er tiltrængt, at der indføres mulighed for Én plan for borgere med komplekse og sammensatte problemer, der omfatter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love.
Planer på sundhedsområdet skal med
LO, FTF og Akademikerne finder det positivt, at lovforslaget om Én plan omfatter både social-, beskæftigelses- og integrationsområdet. Desværre vil planer fra sundhedsområdet, som fx regionale sundhedsplaner og planer fra psykiatrien ikke være omfattet, hvilket er en stor mangel i lovforslaget. LO, FTF og Akademikerne har imidlertid noteret sig, at der er bestræbelser på, at planer fra sundhedsområdet senere vil kunne indgå i Én plan, og vil gerne understrege, at det er centralt, at det sikres, at det sker snarest muligt, da mange borgere, som har komplekse sammensatte problemer, også har fysiske og psykiske sygdomme. Det vil således understøtte en langt mere helhedsorienteret indsats.
Borgeren skal have ret til Én plan
Med lovforslaget er det op til kommunerne at skønne, hvilke borgere der skal have Én plan. Det vil dermed blive alt for vilkårligt, hvilke borgere der med en sådan ordning vil få Én plan tilbudt. Det er derfor LO, FTF og Akademikernes opfattelse, at alle borgere skal have ret til Én plan, hvis de får eller skal have hjælp fra to eller flere forvaltninger. Det skal således være en pligt for kommunen at udarbejde, efterleve og følge op på Én plan.
Et tilbud om Én plan skal gives hver gang, der er behov for en tværgående og sammenhængende indsats for borgere med komplekse og sammensatte problemer. Målgruppen skal fremgå af lovgivningen, så det er klart for både borgere og kommuner, hvem der er omfattet af Én plan.
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvordan tilbuddet om Én plan skal fremsættes rent praktisk, og der kan være en frygt for, at borgere med komplekse og sammensatte problemer ikke selv har overblik over, hvad det indebærer. LO, FTF og Akademikerne finder det afgørende, at det sikres, at borgerne inddrages på en ordentlig og respektfuld måde.
Den koordinerende sagsbehandler er afgørende
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er et særskilt krav om, at Én plan skal udarbejdes og varetages af en koordinerende sagsbehandler. LO, FTF og Akademikerne finder det ikke realistisk at forstille sig, at det kan lade sig gøre at udarbejde og gennemføre Én plan på tværs af sektorer uden en koordinerende sagsbehandler. Det skal derfor fremgå af lovteksten, at der skal være en koordinerende sagsbehandler, og at den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren skal have en central rolle i udarbejdelsen af Én plan. Den koordinerede sagsbehandler vil samtidig understøtte borgerens oplevelse af at have én indgang til kommunen.
Borgeren skal give samtykke
Videregivelse af oplysninger er en forudsætning for arbejdet med Én plan, men efter LO, FTF og Akademikernes opfattelse bør dette kun ske med borgerens samtykke.

Hvis der er automatisk videregivelse af oplysninger, vil det stride mod udgangspunktet om involvering af borgeren og borgerens oplevelse af kontrol over sit liv. Indhentelsen af et samtykke og dialogen med borgerne om dette vil samtidigt styrke borgerens ejerskab til planen. LO, FTF og Akademikerne er bekymrede for, om det med dette forslag bliver tilstrækkelig tydeligt for borgeren, at tilbuddet om Én plan indebærer, at kommunen får adgang til at udveksle personfølsomme oplysninger på tværs af sektorer.
LO, FTF og Akademikerne foreslår derfor, at det skal fremgå af lovteksten, at tilbuddet skal fremsættes skriftligt, og at borgeren med sin underskrift giver tilsagn og samtykke til, at der kan udarbejdes Én plan på tværs af sektorerne. Dermed vil det være tydeligt for borgeren, hvad der præcist er givet samtykke til.
Lovens ikrafttrædelse bør udskydes
Endeligt mener LO, FTF og Akademikerne, at det er for hurtigt, at loven skal træde i kraft allerede den 1. juli 2018. LO, FTF og Akademikerne vurderer ikke, at det er realistisk, at kommunerne kan være klar til dette på så kort tid, da en succesfuld implementering af Én plan vil kræve betydelige omstillinger og ændringer i kommunerne. Ikrafttrædelsen af loven bør derfor skydes til 1. januar 2019. Dette vil også give øgede muligheder for at få en eventuelt IT-understøttelse på plads.