I 2013 blev det psykiske arbejdsmiljø skrevet direkte ind i arbejdsmiljølovens §1a for at tydeliggøre, at arbejdsmiljøloven både gælder for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Men en ny ph.d.-afhandling konkluderer, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i praksis slet ikke er ligestillet.  
”Det kunne være godt med mere klare regler, som fortæller virksomhederne, hvad de skal gøre for at sikre et godt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Det ville også gøre det lettere for Arbejdstilsynet at gribe ind i form af vejledning, påbud mv.”, konkluderer forklarer forsker Marlene Louise Buch Andersen fra Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet, der har skrevet juridisk ph.d.-afhandling om psykiske arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, som udkommer på DJØF’s Forlag i starten af året.

”Som reglerne er i dag, er sidestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø en illusion, fordi det er så vanskeligt at føre tilsyn, bevise overtrædelser og dermed give påbud og bøder i sager om psykisk arbejdsmiljø”, siger hun.
”Antallet af tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet har stort set været status quo vedrørende psykisk arbejdsmiljø, efter loven blev ændret og psykisk og fysisk arbejdsmiljø formelt blev ligestillet. Samtidig har vi set en stigning i antallet af anmeldte psykiske skader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger ikke intentionerne med ændringen af loven, som var at understøtte bedre forebyggelse på arbejdspladserne”, forklarer forskeren.

Klare regler hjælper arbejdspladserne
”Hvis man har uklare regler, som tilfældet er i dag, skal virksomhederne bruge tid og ressourcer på at afklare, hvad reglerne betyder, og hvordan de skal følges. Det skaber usikkerhed om gældende ret, som gør det svært for arbejdsgiverne at agere, og for Arbejdstilsynet at gribe ind vejlede og sanktionere”.
Der skal flere ting til for at gøre virksomhederne opmærksomme på, hvad de skal gøre for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, konkluderer forskeren.
”Der findes et utal af bekendtgørelser og vejledninger fra Arbejdstilsynet relateret til det fysiske arbejdsmiljø, men der savnes en tilsvarende regulering af det psykiske arbejdsmiljø. Eksempelvis har Arbejdstilsynet udarbejdet en ”Publikation om stress” og en ”Håndbog om psykisk arbejdsmiljø”, som egentlig udgør fine bidrag – men disse har ikke status af officielle vejledninger fra myndigheden.”.
”Det betyder, at man ikke kan anvende dem på samme stringente måde til fortolkning af arbejdsmiljølovgivningen og ved vurderingen af, om arbejdsgiver har overtrådt lovgivningen”, forklarer Marlene Louise Buch Andersen.