De 51 fagforeninger med medlemmer ansat i kommuner og regioner, har i fællesskab sendt en stribe generelle krav frem til arbejdsgiverne KL og Regionerne. Kravene omfatter mere end 640.000 ansatte, bl.a. BUPL, Lærernes Centralorganisation og Dansk Sygeplejeråd.    
Forbedring af reallønnen er det første generelle krav på lønmodtagernes liste. Ud over en bedre løn i sig selv, skal lønkravet sikre, at lønudviklingen i kommuner og regioner fortsat holder trit med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.  
Et andet centralt krav handler om forbedringer af tillidsrepræsentanternes vilkår. Kravet dækker mere end 10 konkrete forbedringer, fx at der kan vælges mere end én tillidsrepræsentant, hvis arbejdspladsen er geografisk spredt. Kravet omfatter også bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanterne, bl.a. at den nuværende beskyttelse mod afskedigelse udvides til at vare et helt år efter ophør af tillidshvervet.  
”Ved OK-18 skal fokus være på udvikling af attraktive arbejdspladser med fokus på medarbejderne som en værdsat ressource. Det er en nødvendighed, hvis kommuner og regioner både skal kunne fastholde og rekruttere arbejdskraft i fremtiden”, siger formand for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen.

Et tredje vigtigt krav drejer sig om et holdbart arbejdsliv, hvilket bl.a. indebærer krav om rettigheder for seniorer til at gå ned i tid.  
Frokostpause og arbejdstid
Striben af krav afspejler også de mange forskellige interesser de 640.000 ansatte repræsenterer og spænder vidt. Kravene omfatter fx en fælles finansiering af et ligeløns- og lavtlønsprojekt og et krav om en ny fritvalgskonto, hvor man kan vælge mellem løn, pension eller frihed inden for en fastsat økonomisk ramme – sådan som det kendes på det private arbejdsmarked. Kravene omfatter også sikring (i forhandlingssprog eksplicitering) af den betalte spisepause samt en forudsætning om, at KL (og Moderniseringsstyrelsen) optager reelle forhandlinger på underviserområdet med henblik på at indgå en aftale om lærernes arbejdstid.  
Specielle krav
Ved siden af striben af generelle krav fremsender de 51 organisationer hver for sig deres såkaldte specielle krav frem til arbejdsgiverne. De drejer sig typisk om helt konkrete lønforbedringer for særlige grupper, pensionsforhøjelser eller ændrede arbejdstidsregler.  
På det statslige område fremsendes både de generelle og specielle krav først den 15. december.