Med sit forskningsudspil ”Danmark – klar til fremtiden” sætter regeringen mål for dansk forskning og innovation på to punkter 1) forskningen skal være af højeste kvalitet 2) forskningen skal gøre gavn i samfundet.
Nye teknologier fylder meget i Regeringsudspillet, og det er helt relevant – og nødvendigt, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
Der lægges blandt andet op til at etablere et nationalt center for forskning i digitale teknologier, som arbejder på tværs af forskningsinstitutionerne i Danmark, og som understøtter udviklingen af det digitale fagområde.

Medarbejdere skal inddrages
Et nationalt center er en rigtig god ide, mener FTF. Samtidig peger FTF på, at forskningen inden for det teknologiske område ikke alene skal fokusere på selve den digitale/teknologiske udvikling, men også på, hvordan man faktisk kan omsætte og nyttiggøre de nye teknologiske muligheder i samfundet. Det gælder både private virksomheder og den offentlige sektor.  
Derfor foreslår FTF, at centeret også får dette fokus i sit arbejde.
”Teknologien har først værdi når den bliver brugt i virkeligheden. Der er alt for mange muligheder, der ikke bliver taget i brug, fordi man ikke har haft det fornødne fokus på at inddrage medarbejdere og ledere i at udvikle og omsætte ny teknologi til praktisk hverdag”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun pointerer, at der fortsat udviklingspotentiale, når det drejer sig om samarbejde mellem forskellige forskningsaktører og prioritering af den anvendelsesorienterede forskning.

Forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier skal styrkes
Oplægget fremhæver professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes rolle i forhold til at udvikle ny viden og bidrage til, at den også anvendes i praksis, både i den offentlige og den private sektor. Der lægges op til at evaluere institutionernes forsknings- og udviklingsaktiviteter. 
FTF mener, at det er helt relevant at evaluere resultater og erfaringer af disse forsknings- og udviklingsaktiviteter. Samtidig understreger Bente Sorgenfrey, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har en meget begrænset forskningsbevilling – og dermed i høj er grad afhængige af et godt samarbejde med fx universiteternes forskningsmiljøer for at kunne løse deres opgave.
”En evaluering af professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes forskning bør inddrage samarbejdet mellem de forskellige relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. Jeg håber, at evalueringen vil føre frem til at erhvervsakademier og professionshøjskoler på sigt får en større bevilling til anvendelsesorienteret forskning og udvikling”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at det er afgørende for at sikre kvalitetsudviklingen ikke mindst på velfærdsområderne, som er hårdt presset.