Én indgang til voksen- og efteruddannelsestilbuddene
Det skal være enklere at få viden om mulighederne og at tilmelde sig kurser på en fælles, national platform, som samler alle typer af offentlige VEU-tilbud. Platformen samler udbuddet af og tilmelding til kurser, og det vil være muligt at søge VEU-godtgørelse direkte fra platformen. Direkte tilmelding til videregående VEU og ansøgning om SVU vil af tekniske grunde først være fuldt integreret i platformen i 2020. Administrationen af VEU-godtgørelsen samles i AUB, men A-kasserne vil fortsat have adgang til data om deres egne medlemmers forbrug af VEU-godtgørelse.
FTF-vurdering
Det er positivt, at der nu skabes én fælles indgang til voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet, så det bliver enklere at orientere sig i udbud og foretage tilmelding. FTF har lagt megen vægt på, at også videregående VEU skal være omfattet af fælles tilmelding og mulighed for at søge evt. SVU, og det er derfor godt, at aftalen slår fast, at det skal ske, om end det af tekniske grunde først kan være fuldt etableret i 2020.

Styrkelse af basale færdigheder
Det eksisterende udbud af FVU udvides med fagene FVU-digital og FVU-engelsk, som udbydes som virksomhedsrettede forløb. Samtidig skabes rammer for styrket anvendelse af fællesscreeninger på virksomhederne i forhold til FVU, så behovet for opkvalificering på basale færdigheder kan kortlægges systematisk og enkelt. Endvidere fjernes deltagerbetaling for AMU-dansk og AMU-matematik for kursister, som følger disse fag i kombination med et andet AMU-kursus.

Der etableres en opsøgende indsats målrettet almene kompetencer som støttes af en pulje på 25 mio. kr. årligt i aftaleperioden. Støtten går til overenskomst aftalte initiativer eller til anden aftalt opsøgende indsats. Aktiviteten på FU-fællesscreeninger og udviklingen i forhold til voksne med utilstrækkelige basale færdigheder, samt brug og udbytte af almen VEU (FVU og ordblindeundervisning) følges tæt i aftaleperioden, og der gennemføres en national viden opsamling i forhold til almen VEU.

FTF-vurdering 
FTF er enig i, at det er helt nødvendigt, at prioritere gruppen af voksne med utilstrækkelige basale færdigheder højt. FTF bakker helt op om de beskrevne initiativer, som inkluderer økonomisk prioritering af en opsøgende indsats i forhold til målgruppen. FTF har peget på, at det er snævert at afgrænse indsatsen til FVU og ordblindeundervisning, idet en bredere kreds af voksne også har brug for kompetencer på AVU-niveau. Derfor er det positivt, at den opsøgende indsats favner bredere. 

Hurtigere kursusudvikling på videregående VEU 
Hurtigere reaktionsevne er nødvendigt for at modsvare arbejdsmarkedets behov. Fagspecifikke kurser kan være med til at sikre den hurtige tilpasning. Aftalen omfatter adgang til at oprette særskilte moduler på ned til 5 ECTS-points uden for eksisterende deltidsuddannelser på videregående VEU med henblik på at forbedre reaktionsevnen i forhold til nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Endvidere etableres en fast meritpraksis for fagspecifikke kurser ind i deltidsuddannelser. Dette vil styrke anerkendelsen af de fagspecifikke kurser. Der er afsat i alt 11 mio. kr. i aftaleperioden til dette initiativ.

FTF-vurdering 
FTF ser øget brug af fagspecifikke kurser som en vigtig del af det videregående efter- og videreuddannelsesudbud. Muligheden for at de enkelte kurser giver merit ind i kendte deltidsuddannelser vil sikre deltagerne den formelle kompetence, som i dag ikke er knyttet til fagspecifikke kurser. Det er væsentligt for FTF, at udviklingen af meritmuligheder sker i et tæt samarbejde med udbyderne.

Omvendt har FTF vanskeligt ved at se behovet for, at institutionerne kan udbyde særskilte moduler på ned til 5 ECTS-points uden for eksisterende deltidsuddannelser, og savner konkrete eksempler på, hvor dette skulle være nødvendigt. FTF er derfor skeptisk overfor dette element i aftalen og vil derfor i det videre arbejde med implementeringen have fokus på at sikre kvalitet og relevans i disse kurser, og hvordan de vil kunne indgå som meritgivende i anden reguleret uddannelse.

Øget brug af realkompetencevurderinger 
Øget brug af realkompetencevurderinger (RKV) skal muliggøre, at alle uanset uddannelsesniveau har mulighed for at blive realkompetencevurderet i forhold til det formelle voksen- og efteruddannelsessystem. Det kan styrke den enkeltes motivation for deltagelse i VEU, fordi det muliggør adgang til relevante uddannelsestilbud og kan bidrage til afkortning af uddannelsesforløb.

Aftalen indebærer, at der etableres sektorfælles digitale redskaber til erhvervsakademiers og professionshøjskolers brug af RKV i forhold til kursister, der ønsker at anvende erhvervede kompetencer i akademi- eller diplomuddannelser. Samtidig skal der etableres fælles retningslinjer for RKV. 

Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og erhvervsakademier og professionshøjskoler, som kortlægger potentialer og barrierer for brug af RKV på det videregående niveau og komme med anbefalinger til yderligere brug af RKV, herunder evt. behov for ændringer i lov om videreuddannelsessystemet for voksne. Der er afsat 16 mio. kr. til initiativet i aftaleperioden. Arbejdsgruppen forankres i Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

FTF-vurdering 
FTF er positiv over for tiltag, der kan sikre øget brug af RKV med kvalitet og sikkerhed for anerkendelse. Det vil initiativet kunne understøtte, og det er godt at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne sammen kan udarbejde forslag til styrkelse af RKV.  

Det er væsentligt, at RKV bliver en mulighed i hele det videregående efter- og videreuddannelsessystem. Derfor er det ærgerligt, at masteruddannelserne ikke fra start indgår i arbejdet.

Udviklingsprogram om videregående VEU 
Hastig omstilling af hele arbejdsmarkedet afføder nye kompetencebehov, som skal imødekommes af relevante VEU-udbud.  

Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af lønmodtagerside, arbejdsgiverside og repræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen rådgiver og følger op i forhold til de aftalte initiativer om hurtigere kursusudvikling og øget brug af RKV, og som rådgiver om de kompetencebehov, der følger af den teknologiske og digitale udvikling, og som skal dækkes gennem efter- og videreuddannelse.

Arbejdsgruppen skaber samtidig rum for en dialog mellem udbydere og arbejdsmarked om udvikling af uddannelsestilbud på videregående niveau. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i aftaleperioden til analysearbejde og til de tiltag, som arbejdsgruppen foreslår iværksat. Kommissorium for arbejdsgruppen aftales mellem parterne og regeringen. 

FTF-vurdering 
Det er positivt, at der med udviklingsprogrammet sikres fokus på den videregående efter- og videreuddannelse. Det har FTF arbejdet hårdt for at få med ind i trepartsaftalen. Det er helt afgørende, at der i forhold til videregående VEU igangsættes en udviklingsaktivitet, der kan bidrage til at sikre efter- og videreuddannelsestilbud og –muligheder i takt med, at bl.a. den øgede digitalisering ændrer kompetencekravene også på det videregående område.

Udviklingsprogrammet kan være med til at sikre udvikling af relevante og realistiske kurser og bedre muligheder for merit, og der er med etableringen af et partssamarbejde om udviklingsprogrammet etableret en god platform for i de kommende år at fastholde den dagsorden. Det er alt sammen noget, der er brug for i en situation, hvor tidspres og økonomi på det videregående VEU-område udgør barrierer for den enkeltes deltagelse i efter- og videreuddannelse. 

Systematisk og tværgående viden opsamling 
I dag er opbygning af viden om VEU spredt på flere forskellige instanser, og der indsamles ikke data på tilstrækkelig systematisk måde. Der er heller ikke systematisk opfølgning på de forskellige VEU-indsatsers effekt på fx løn og beskæftigelse. 

Der oprettes et VEU-datavarehus, hvor relevante data fra voksen- efter- og videreuddannelsesområdet samles og stilles til rådighed som åbne offentlige data for omverdenen. Endvidere er det aftalt at afsætte 3,1 mio. kr. årligt til gennemførelse af tværgående udviklingsprojekter og analyser, som kan supplere efteruddannelsesudvalgenes analyser af brancheorienterede forhold. Også regionerne og andre aktører kan anvende data mv. fra data-varehuset. Finansiering af analyseenheden er foreslået hentet i den statslige UUL-pulje.

FTF-vurdering 
Med de omstillinger der sker på arbejdsmarkedet i de kommende år, er det helt nødvendigt at skabe større overblik og viden om udviklingen i arbejdsmarkedets kompetencebehov. FTF har foreslået, at der tages initiativ til at etablere et nationalt kompetenceråd, som er institutions- og ressortuafhængigt og skal levere rådgivning og input på tværs af uddannelsesområderne. 

Oprettelse af et data-varehus og en bevilling til analyser er selvfølgelig et – om end begrænset- skridt i retning af at skabe overblik over den rivende udvikling i kompetencebehovet i alle typer jobs og de behov for kompetenceudvikling, som følger heraf. Der vil derfor være behov for at arbejde videre med forslaget om etablering af et egentligt nationalt kompetenceråd.

Et moderniseret AMU-system  
AMU skal have færre, men bredere kurser for at øge gennemsigtigheden. Kurser, som ikke har været benyttet i 3 år lægges i ”arkiv”, hvor skolerne ikke har udbuds og annonceringspligt. Efter 3 år i arkiv uden aktivitet nedlægges kurset. Der nedlægges 220 kurser med +-aktivitet i perioden 2014-2016. Certifikatkurser, myndighedskurser og kurser i kontraktuddannelser, vil ikke blive lagt i arkiv. Det samme gælder for kurser, som giver merit i EUD, som dog kan overflyttes til arkiv. 

Efteruddannelsesudvalgene forpligtes til at gennemføre en kursusrevision, hvor de skal overveje, om der er behov for at nedlægge eller sammenlægge kurser. Hvis efteruddannelsesudvalgene vælger at fastholde kurser med aktivitet under en såkaldt ”fokusgrænse”, skal der anføres en særskilt begrundelse: fx at der er tale om en lille branche eller nyudviklede kurser. Fokusgrænsen er på 2/3 årselev og 50 kursister. Ved ansøgning om nye kurser, skal efteruddannelsesudvalgene redegøre for sammenfald med gamle nedlagte kurser eller kurser i arkiv. De effektiviseringsgevinster, som opnås som resultat af reduktionen i antallet af kurser, går til yderligere forhøjelser af taksterne i AMU. 

FTF-vurdering 
FTF finder det fornuftigt, at efteruddannelsesudvalgene gennemgår udbuddet med henblik på at sikre, at det er opdateret og sammenhængende. I den forbindelse kan det meget vel vise sig, behovet for bestemte kurser er forsvundet over tid. Det er meget positivt, at denne gennemgang overlades til efteruddannelsesudvalgene og ikke styres af generelle regler, der ikke kan tage højde for specifikke behov i de enkelte brancher. Det giver et positivt incitament, at reduktion i antallet af kurser frigør ekstra midler til taksterne.  

Kvalitetsløft gennem højere takster og kvalitetspulje til AMU 
Tiltagene i aftalen understøttes af midlertidige takstforhøjelser på 70 mio. kr. årligt i aftaleperioden, som skal sikre at driftsøkonomien kan løbe rundt. Endvidere afsættes en 4-årig kvalitetspulje på i alt 140 mio. kr. og det er aftalt, at der gennemføres et taksteftersyn på AMU. Kommissorium for taksteftersynet udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

FTF-vurdering 
Det er meget positivt, at AMU får bedre økonomiske rammebetingelser i aftaleperioden, og at der gennemføres et taksteftersyn, som på sigt kan sikre sammenhæng mellem udgifterne til drift af AMU og de aktuelle tilskudstakster.

Særligt tilrettelagte AMU-forløb på SOSU-området 
For at imødegå mangel på kvalificeret arbejdskraft på SOSU-området, hvor der i særlig grad er efterspørgsel efter SOSU-assistenter, er der aftalt initiativer, der skaber bedre mulighed for kompetenceløft på SOSU-området. Efteruddannelsesudvalget sætter gang i udvikling af særligt målrettede AMU-forløb, som dels kan give et fagligt løft til ufaglærte på området, dels kan give erfarne SOSU-hjælpere med fast tilknytning til området et fagligt løft med henblik på at blive SOSU-assistenter.

FTF-vurdering 
Det er positivt, at mulighederne for den nødvendige kompetenceudvikling inden for SOSU-området forbedres.

Styrket fleksibilitet i AMU  
Virksomhedernes behov for fleksibel kompetenceudvikling skal i højere grad kunne dækkes af AMU-systemet. Det sker bl.a. ved at skabe rammer for at tilpasse indholdet i konkrete uddannelsesforløb og branchepakker fleksibelt i forhold til virksomheders og deltageres behov. Herunder vil AMU-kurser kunne nedbrydes i delmål, som gennemføres selvstændigt eller i kombination med delmål fra øvrige kurser, også kurser på andre niveauer (almen VEU eller videregående VEU). 

Skolerne skal samtidig have større råderum for lokal tilpasning til virksomhedernes efterspørgsel, og loftet for deltagerbetaling forhøjes for tilkøbte ydelser. Det er dog samtidig skolernes pligt at tilrettelægge og udbyde kurserne uden tillæg til deltagerbetalingen, og skolernes hovedaktivitet skal fortsat være udbud af kurser uden tillæg. Endelig gøres en eksisterende forsøgsordning med kollektiv afkortning af kurser permanent, og der gennemføres målrettet forsøg med friere brug af gæstelærere i AMU, uden at der stilles krav om at en underviser fra skolen skal være til stede. 

FTF-vurdering 
FTF er enig i, at AMU skal være mere fleksibel. FTF er dog skeptisk overfor friere brug af gæstelærere i AMU. Mulighederne for at bruge timelærere er allerede til stede. Gæstelærere (timelærere) skal have de nødvendige forudsætninger for forestå undervisningen, hvis de skal være alene om det. Lærerkvalifikationskravene udgør et væsentligt element til sikring af kvalitet og fleksibilitet i AMU, og fundamentet for kvaliteten er, at undervisningen foregår i et voksenpædagogisk miljø bestående af lærere med solid erhvervspædagogisk ekspertise, viden og metoder.

En national strategisk indsats for digitalisering af VEU 
Indsatsen skal indebære, at virksomhedernes og deltagernes forskellige behov for læring kan imødekommes uafhængigt at tid og sted, og dermed skabe et mere fleksibelt supplement til andre forme for efteruddannelse. 

Indsatsen finansieres af en 4-årig udviklingspulje på i alt 16 mio. kr., som sætter fokus på e-læring og digital fjernundervisning og etablerer demonstrationsprojekter for at sætte digitale undervisningsudbud i drift, anvende og vedligeholde det samt registrere effekterne af det. Udviklingspuljen skal finansiere offentligt-privat samarbejde om markedsmodning, udvikling af pædagogiske koncepter for anvendelse af digital læring på voksenområdet, øget samarbejde mellem institutionerne om digitale platforme og forsøg med nye forretningsmodeller for e-læring. Det indgår i udviklingen af pædagogiske koncepter at den enkelte uddannelsesinstitution kan få indblik i paratheden i forhold til digital læring, herunder undervisernes kompetencer.

Endvidere skal erfaringerne med digitale læringsteknologier på VEU-området analyseres.

Endelig etableres en 4-årig forsøgsordning med mulighed for VEU-godtgørelse, også når undervisningen afholdes om ikke-tilstedeværelsesundervisning. 

FTF-vurdering 
Digitalisering af VEU som supplement til andre former for efter- og videreuddannelse er godt – og allerede på vej på mange områder. FTF har peget på, at det er afgørende at sikre, at undervisernes kompetencer matcher de digitale undervisningsformer. Det er ikke nok at afdække, om dette er tilfældet. Det vil også være nødvendigt at finde ressourcer til udvikling af undervisernes kompetencer, der hvor dette er nødvendigt.

Styrket brug af test/prøver i AMU  
Anvendelse af test/prøver skal bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes, og målet er på sigt, at flere på arbejdsmarkedet kan dokumentere deres kompetencer og dermed øge mulighederne for beskæftigelse.

Det er aftalt, at offentligt udbudte AMU-kurser skal afsluttes med en prøve, der knytter an til kursets tilrettelæggelsesform og indhold. Formålet er at styrke overførbarheden, kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Der udvikles prøver til AMU-kurser, hvis aktivitet har været mindst 0,5 årselev det seneste år.

Prøveafholdelsen skal ske i naturlig forlængelse af kurset i et enkelt format og uden brug af censor. Uddannelsesinstitutionerne skal opgøre, hvor mange elever, der består prøverne, så der kan udarbejdes en kvalitetsvurdering af den enkelte skole. Det kan fx indgå i vurderingen af udbudsret. Efteruddannelsesudvalgene får mulighed for at indstille kurser til fritagelse for prøver, hvis der er meget tungtvejende grunde til dette.  

Der oprettes en ny bevis-database, finansieret med 5 mio. kr. årligt i aftaleperioden. 

FTF-vurdering 
FTF har ingen bemærkninger til denne del af aftalen.

Friere adgang til at udbyde AMU 
Der skal være et friere valg af udbyder, som skal afhænge af matchet mellem virksomhedens efterspørgsel og udbydernes kvalitet, effektivitet og tilpasningsevne. Den friere adgang sikres gennem udbudsrunder til AMU, minimum hvert 4. år suppleret med en årlig vurdering af indkomne ansøgninger uden for udbudsrunderne. Endvidere afskaffes de nuværende geografiske dækningsområder, så alle udbudsgodkendelser bliver landsdækkende.

FTF-vurdering 
FTF er ikke overbevist om, at den øgede konkurrence mellem udbyderne vil medføre en øget oplevet kvalitet for den enkelte kursist og virksomhed. Øget konkurrence i kraft af, at dækningsområderne ophæves kan betyde, at der bruges flere ressourcer på at konkurrere og færre ressourcer på at levere et undervisningstilbud af høj kvalitet. I stedet for at samarbejde om at sikre forsyningssikkerhed er der risiko for, at institutionerne i højere grad opererer med såkaldte ”skuffekursister” i stedet for at overlade aktiviteten til en anden institution.

I forhold til den årlige ansøgningsmulighed om udbud er det problematisk, hvis nye udbydere godkendes kort tid efter, at andre kvalificerede udbydere er afvist ved en forudgående udbudsrunde.

Én indgang til voksenvejledning 
Der etableres et samlet, nationalt dækkende og institutionsuafhængigt vejledningstilbud til voksne og til virksomheder. Vejledningen gives via telefon, chat og mail via én indgang. Der ansættes vejledere specifikt med dette formål. Samtidig udvikles et digitalt værktøj, som hjælper den voksne med at afdække uddannelsesmuligheder og -behov mv. Arbejdsmarkedets parter skal også løfte en større vejlednings- og rådgivningsopgave i forhold til de beskæftigede.

FTF-vurdering 
Reelt er der ikke tale om etablering af et nyt tilbud, men en styrkelse af en del af eVejledningens eksisterende arbejde. FTF hilser det velkommen, at denne del af vejledningsområdet styrkes. 

Koordination og aktørsamarbejde 
Der er behov for en højere grad af samarbejde og koordinering mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og uddannelsessystemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet, så det aktuelle behov for VEU imødekommes. Det drejer sig om at styrke samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder, regionale vækstfora og VEU-udbydere i forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsudfordringer. Det er aftalt af afsætte 25 mio. kr. årligt i aftaleperioden, og regeringen og arbejdsmarkedets parter udarbejder den konkrete RAR-model for koordination og aktørsamarbejde i fællesskab. 

Lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser sammenlægges med lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelser, og VEU-centrene udfases i løbet af 2018.

Med aftalen opfordres til etablering af frivillige partnerskaber mellem eksisterende udbydere af voksen-, efter- og videreuddannelse og regionale aktører, fx regionale vækstfora. De frivillige partnerskaber skal bl.a. styrke samarbejde og koordination mellem aktørerne inden for VEU-systemet og erhvervsfremme, innovations- og beskæftigelsesområdet. 

Endelig indføres et årligt VEU-møde mellem VEU-rådet og REP-rådet med henblik på at styrke den sammenhængende rådgivning af regeringen på voksen- efter- og videreuddannelsesområdet.

FTF-vurdering 
FTF er enig i, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem institutionerne. Den nærmere udmøntning af en konkret RAR-model for koordination og aktørsamarbejde i fællesskab udestår dog. 

FTF er skeptisk overfor den beskrevne konstruktion med frivillige partnerskaber, som skal styrke samarbejde og koordination. Det er meget usikkert hvilke positive resultater den frivillige og uforpligtende konstruktion vil give, og det er ikke klart hvordan tomrummet efter VEU-centrene skal udfyldes af denne. 

Samtidig er der grund til at være opmærksom på, at samarbejdet risikerer at blive svækket af initiativerne til øget konkurrence til skade for forsyningssikkerhed og effektiv ressourceanvendelse. Samlet set kan styrkelsen af eVejledningen og initiativerne til én indgang ikke erstatte VEU-centrenes funktion i forhold til lokalt forankret institutionsuafhængig vejledning.

En mere balanceret arbejdsgiverfinansiering af erhvervsrettet uddannelse 
Under denne overskrift er samlet en lang række initiativer, som dels forholder sig til anvendelsen af de uforbrugte VEU-midler, dels tilpasser den fremtidige finansieringsmodel for at begrænse en tilsvarende ubalance fremover. Initiativerne vedrører aftaleperioden 2018-2021.

Initiativerne omfatter:

Forhøjelse af VEU-godtgørelsen fra 80 pct. til 100 pct. af den maksimale dagpengesats, når ufaglærte, faglærte samt personer med en forældet videregående uddannelse deltager i AMU-kurser. 

Etablering af en omstillingsfond som giver bedre muligheder for beskæftigede, som ønsker jobrettet efter- og videreuddannelse, der potentielt har et længere perspektiv end deres nuværende job. Omstillingsfonden har to formål: 1) at videreføre den eksisterende Sporskifteordning og 2) at skabe mulighed for, at ufaglærte og faglærte kan deltage i offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelse med støtte til deltagerbetalingen på max 10.000 kr. årligt.

Nedsættelse af VEU-bidraget ved at de private arbejdsgivere og offentlige virksomheder, der agerer på markedsvilkår, få 680 mio. kr. tilbagebetalt i 2017. 

SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) hæves fra 80 pct. til 100 pct. af den maksimale dagpengesats. 

Aktivitetsafhængigt arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse ved at VEU-bidraget fremadrettet tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Det skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer, og at der ikke oparbejdes store opsparinger. Stiger aktiviteten, følger bidraget med op, og tilsvarende, hvis aktiviteten falder, reduceres bidraget. Hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret vil arbejdsgiverne blive opkrævet (kollektivt) et højere VEU-bidrag det følgende år, og omvendt. 

Aktivitetsstyret AMU-bevilling afløser den nuværende rammebevilling (EVE-rammen). Aktivitetsstyring betyder, at bevillingen stiger ved meraktivitet og falder ved mindre aktivitet. Institutionerne skal melde ind til Undervisningsministeriet, når de har anvendt 90 pct. af den beregnede prognose for årets aktivitet. Det påvirker dog ikke institutionens mulighed for aktivitet. Hvis aktiviteten stiger til et niveau på 7.700 årselever forpligter aftaleparterne sig til at mødes og drøfte, om aktivitetsudviklingen skal reguleres. 

Det blev i trepart II aftalt, at der skal findes finansiering til forhøjelsen af lønrefusionen for erhvervsuddannelseselevers skoleperiode på 7,4 procent. Finansieringen findes indenfor den eksisterende økonomi i AUB’ s EUD-del. Det påvirker altså ikke VEU-bidraget til AUB eller anvendelsen af dette. 

Med trepart II blev det aftalt, at virksomheder, der opfylder den såkaldte måluddannelsesratio og som har øget antallet af elever over de seneste tre år får en bonus på op til 15.000 kr. pr. helårselev. Der er dog usikkerhed om beløbets størrelse, da det afhænger af den samlede økonomi i ordningen, der bl.a. afhænger af hvor mange virksomheder der skal have bonus. Med denne aftale hæves beløbet til 25.000 kr. og gøres fast, så virksomhederne er sikre på bonussens størrelse. Dette finansieres inden for økonomien i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en forlængelse af kvalitetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr., så denne også gælder i 2018. 

FTF-vurdering 
Det er positivt, at der nu er taget stilling til de opsparede VEU-midler, og at en stor del af pengene kan komme i spil i indsatser, som gør voksen-, efter- og videreuddannelse mere tilgængelig for den del af arbejdsstyrken, som har den korteste uddannelsesbaggrund. Det er også både godt og rimeligt, at udbydere af AMU får rammebetingelser, som muliggør udbud med kvalitet på bæredygtige økonomiske betingelser. 

Det er en klar forbedring af bonusordningen for EUD-elever, at bonussens størrelse gøres fast, det har en stor betydning for incitamentets virkning. Dog er det værd at evaluere effekten af bonussen i forbindelse med den løbende opfølgning på aftalen. Endelig er det positivt, at den udestående finansiering af den øgede lønrefusion er fundet.

Videreførelse af kvalitetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne i 2018 er positivt og indebærer, at virkningerne af omprioriteringsbidraget begrænses i nogen grad. 

Øvrige aftaleelementer 
Det indgår i aftalen, at parterne er enige om at drøfte og beslutte udmøntning af det udisponerede provenu fra VEU-opsparingen på 1 mia. kr. ved udgangen af aftaleperioden 2018-2021. 

Parterne er enige om at følge udviklingen på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet nøje i de kommende år, det gælder både den samlede aktivitet og indsatsen på de aftalte delområder.

Alle aftalens elementer starter som udgangspunkt i 2018, og nødvendige lovforslag søges fremsat i Folketingssamlingen 2017/18.

Afslutningsvis har regeringen tilkendegivet, at der ikke træffes nye beslutninger der vedrører aftalens elementer i aftaleperioden, med mindre der er enighed herom mellem aftaleparterne.

FTF-vurdering 
Det er positivt, at voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet med denne aftale får ro til at udvikle sig med de nye rammebetingelser, der er aftalt. Det er også positivt, at der i hele perioden er opmærksomhed på området.

FTF vurderer, at de kommende år vil kræve en fokuseret indsats af alle aftalens parter, for at kompetenceudvikling af høj kvalitet kommer til at blive et reelt tilbud på hele arbejdsmarkedet.