Regeringens ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse har fremlagt deres rapport med analyser og anbefalinger om VEU-systemet. Ekspertgruppens arbejde skal danne grundlag for de kommende trepartsforhandlinger om VEU.
Det er FTF’s generelle vurdering, at ekspertgruppens rapport indeholder en række anbefalinger, som kan bidrage til udvikling af et bedre og mere gennemskueligt og fleksibelt VEU system. Det kan dog også samtidig konstateres, at for så vidt angår de mere specifikke anbefalinger bidrager de ikke væsentligt til at løfte udfordringerne med at sikre relevant efteruddannelse for medarbejdere med en videregående uddannelse.
En indgang til voksen-, efter- og videreuddannelse
Ekspertgruppen anbefaler, at al offentlig voksen-, efter- og videreuddannelse samles på én national platform, hvor det er muligt at søge efter uddannelsesmuligheder og at tilmelde sig samt søge om støtte. Platformen skal også give adgang til tilfredshedsmålinger fra virksomheder og kursister.
Også private voksen-, efter- og videreuddannelser bør kunne vises på denne platform.
Ekspertgruppen lægger også op til, at det undersøges, hvordan platformen på sigt kan dække vejlednings- og informationsbehov, så man får en sammenhængende digital vejledning rettet mod voksne.
FTF vurdering
FTF støtter anbefalingen om at skabe meget større overskuelighed i forhold til at søge relevante efteruddannelsesmuligheder, både for virksomheder og for kommende kursister. Det eksisterende udbud af offentlig voksen-, efter- og videreuddannelse er alt for vanskeligt at orientere sig i, og mange har slet ikke overblik over de uddannelsesmuligheder, som kunne være relevante for dem.
En fælles platform som vedrører den offentlige voksen-, efter- og videreuddannelse må have første prioritet. På sigt vil det give mening, at private uddannelsesudbud også ligger på platformen, men det bør være kombineret med visse krav til udbuddenes omfang og kvalitet.
En enkel model, som kombinerer tilmelding til uddannelse og søgning af godtgørelse mv. er helt relevant.
Behovet for et institutionsuafhængigt tilbud om vejledning i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelse er stort. Et samlet digitalt tilbud vil givetvis opleves som en forbedring, men det kan ikke dække behovet for personlig uddannelsesvejledning på alle niveauer – og af høj kvalitet.
Øget brug af realkompetencevurdering
Ekspertgruppen anbefaler, at kompetencer, der er erhvervet på arbejdsmarkedet, systematisk indgår ved optagelse på eller ved afkortning af videregående efteruddannelser. 
Ekspertgruppen lægger samtidig op til en nærmere undersøgelse af, hvordan man kan etablere fælles retningslinjer for realkompetencevurdering (RKV), og hvordan disse gennemføres. Ambitionen er, at det skal være simpelt og gennemskueligt at overføre og dokumentere kompetencer i et samlet og sammenhængende voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, bl.a. gennem øget brug af prøver og RKV.
FTF vurdering
Blandt FTF-grupperne er kendskabet til og brugen af RKV meget begrænset. FTF er enig i, at RKV skal anvendes mere, og at der skal udvikles et smidigt og troværdigt RKV-system. Fælles retningslinjer kan være med til at fremme dette.  Men også øget brug af såkaldt standardmerit for fx fagspecifikke kurser kan være en enkel og smidig model. Det forudsætter dog et tæt samarbejde mellem udbyderne af den videregående efter- og videreuddannelse. 
Forslaget om øget brug af prøver er nærmere beskrevet i afsnittet ” En stærk og målrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesindsats”. FTF mener, at der kan være en risiko for, at en del af AMU-målgruppen ikke vil være motiveret for at deltage i AMU, hvis det forbindes med en prøve.
Det er ikke kun kompetencer, som erhverves på arbejdsmarkedet, som skal indgå i en RKV. Det kan også være læring fra fx private kurser eller fra den enkeltes aktiviteter i fritiden, som er relevante.
FTF mener, at øget anvendelse af RKV forudsætter en omfattende informationsindsats og en udvidelse af reglerne, så også masteruddannelser omfattes.
Nationalt analyse- og overvågningssystem
Ekspertgruppen foreslår et kompetencepanel, der skal fungere som overvågnings- og analyseinstans for hele VEU-området, altså inklusive det videregående niveau. Panelet består af sagkyndige og ”andre interessenter”. 
Panelet har en rådgivende funktion overfor ministerier, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, som løftes i kraft af årlige udviklingsredegørelser. Derudover skal panelet udpege branchetværgående indsatsområder, hvortil der kan afsættes udviklingsmidler, med henblik på at udvikle nye uddannelsestiltag, der kan opfylde de fundne kompetencebehov. 
Panelets analyser skal indgå i efteruddannelsesudvalgenes arbejde med at udvikle nye uddannelse ligesom institutioner og Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) skal benytte dem på det videregående område.
FTF vurdering
FTF finder det tiltrængt med en stærkere og mere vidensbaseret analyseindsats i forhold til ændringer i kompetencekravene på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at analyserne udarbejdes i dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter. 
Det er positivt, at der i forslaget fokuseres på hele arbejdsmarkedet og FTF opfordrer til, at denne helhedsorienterede tilgang bevares i det videre arbejde med anbefalingen. Det er ikke muligt på forhånd at afgrænse dele af arbejdsmarkedet som områder, hvor der ikke opstår nye kompetencebehov fremadrettet. Ligesom det ikke er muligt, at udpege bestemte uddannelsesniveauer, som de mest centrale i forhold til at opfylde behovene. 
FTF er enig i, at der er et behov for en stærkere national dialog mellem arbejdsmarkedsparter og uddannelsesinstitutioner på det videregående niveau. Her findes ikke efteruddannelsesudvalg til at gribe opgaven, ligesom RUVU ingen initiativret har til at udvikle uddannelser, den ligger på institutionerne. Der er behov for et stærkere samarbejde til at gribe anbefalingerne og omsætte dem til relevante uddannelsestiltag.
Kompetenceforsyning til erhvervsklynger
Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres forsøg med 3-4 kompetenceklynger med det formål at få identificeret, udviklet og afprøvet modeller for, hvordan et tæt samarbejde mellem virksomheder inden for en klynge og uddannelsesinstitutioner kan organiseres, så uddannelsesinstitutionerne kan afdække og tilgodese specialiserede behov.  
Kompetenceklyngerne skal afdække de kompetencebehov, som er nødvendige for virksomhedernes fortsatte vækst og udvikling, og bidrage til udvikling af relevante kursusforløb.  Disse kursusforløb kan bestå af nye kombinationer af eksisterende udbud på tværs af fag og niveauer, eller der kan være tale om helt nyt indhold.
Anbefalingen skal ses i sammenhæng med ekspertgruppens forslag om ændringer af udbudsstyringen på AMU.
FTF vurdering
FTF mener, at dialog om kompetencebehov her og nu, og på længere sigt, er af afgørende betydning for en velkvalificeret arbejdsstyrke og for gode beskæftigelsesmuligheder for den enkelte. Dialog mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for en klynge kan være et relevant redskab til at etablere en fælles viden, der kan omsættes i de nødvendige uddannelsesudbud. Det gælder uanset om klyngerne repræsenterer private virksomheder, offentlige institutioner eller en blanding af offentlige og private.
Det erstatter dog ikke dialog i de enkelte institutioners uddannelsesudvalg, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsenteret.
Der kan være udfordringer forbundet med at kombinere uddannelseselementer på tværs af fag og niveauer, bl.a. fordi det bliver vanskeligt for den enkelte at opnå anerkendte og genkendelige kompetencer på den måde.
Partnerskaber for voksen-, efter- og videreuddannelse
Ekspertgruppen foreslår, at de eksisterende VEU-centre erstattes af 5-8 decentrale partnerskaber for voksen-, efter- og videreuddannelse, der skal omfatte alle eksisterende udbydere af voksen- og efteruddannelse samt andre relevante regionale aktører, fx regionen eller vækstfora. Formålet skal være at skabe bedre sammenhæng og overskuelighed i den regionale og lokale indsats for efteruddannelse.
Partnerskaberne sendes i udbud, hvor en hovedudbyder vinder partnerskabet for en 4-årig periode. Styring foregår gennem resultatkontrakter, som indeholder klare og målbare resultatmål.  Et partnerskab ledes af et af partnerskabets medlemmer med en bestyrelse med medlemmer fra partnerskabet og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
FTF vurdering
FTF er enig i, at både private og offentlige virksomheder har brug for en fokuseret og sammenhængende kontakt til voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Der er brug for en kobling til den aktivitet, som finder sted som del af erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen. 
De eksisterende VEU-centre har en meget begrænset økonomi og der er ikke lagt op til, at partnerskaberne tilføres yderligere ressourcer. Det kan blive en barriere for, at decentrale partnerskaber bliver den succes, der er brug for.
VEU-centrenes vejledningsopgave kan med fordel udvides i forbindelse med en evt. omstrukturering til partnerskaber. Der er brug for et stærkere tilbud om uddannelsesvejledning i forbindelse med videregående efter- og videreuddannelse.
Øget fleksibilitet i digital afvikling og tilrettelæggelse
Ekspertgruppens forslag omfatter dels en national strategisk indsats for at digitalisere undervisnings- og prøveformer på hele voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet. Formålet er, at digitale læringsmetoder skal anvendes i langt højere grad fremover.
Forslaget indeholder også en anbefaling af, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder om udvikling af uddannelsesforløb på tværs af niveauer, som kan kobles fleksibelt i moduler og fagpakker.
Endelig foreslår ekspertgruppen, at reglerne for VEU-godtgørelse i forbindelse med e-læring tilpasses.
FTF vurdering
FTF er enig i, at der er behov for at udvikle bl.a. digitale undervisningsformer og prøveformer, som afspejler et behov hos kursister og virksomheder. Det drejer sig først og fremmest om at sikre et bredt udbud af efter- og videreuddannelse, som reelt står til rådighed for den enkelte. 
Ekspertgruppen mangler dog at forholde sig til, hvordan den øgede fleksibilitet og mulighed for kombinationer fra fag og fra forskellige uddannelsesniveauer giver den enkelte en anerkendt og genkendelig kompetence, som kan være helt relevant fx i forbindelse med fortsat efter- og videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem.
Det er muligt, at nye digitale afprøvningsformer kan bidrage til at flere voksne kan motiveres til at deltage i efter- og videreuddannelse. Men prøveformer må ikke blive definerende for, hvordan undervisningen mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges med henblik på stort udbytte og overførbarhed til praksis.
Løft i de basale kompetencer
Ekspertgruppen foreslår, at FVU udvides til også at omfatte engelsk og digitale kompetencer med fokus på problemløsning med it. Derudover skal ledige have mulighed for frit at vælge AVU inden for rammerne af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det anbefales også, at mulighederne for faglig toning af FVU i forhold til brancher styrkes bl.a. i kraft af virksomhedsrettede forløb.
FTF vurdering 
FTF støtter ambitionen om at løfte de basale færdigheder hos de mange danskere, som ikke mestrer dansk, matematik, it og engelsk på tilstrækkeligt niveau. I takt med både globalisering og digitalisering bliver engelsk og it stadig vigtigere som minimumskrav til flere jobs, derfor giver udvidelsen af FVU god mening. Der mangler dog konkrete redskaber til at brancherette FVU mere sådan som ekspertgruppen ønsker.
Øget fokus på voksen-, efter- og videreuddannelse via personlig uddannelseskonto
Ekspertgruppen foreslår, at ansatte omfattet af en overenskomst skal have mulighed for og ret til efteruddannelse og, at der til at løfte denne ambition indføres en personlig uddannelseskonto. 
Kontoen kan bruges bredt på tværs af niveauer og til uddannelse, som medarbejderen selv vælger. Uddannelseskontoen skal bidrage til at øge den enkeltes mulighed for omskoling og brancheskift, da ekspertgruppen forventer, at dette bliver mere hyppigt fremadrettet. 
Den personlige uddannelseskonto finansieres af arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne – det anbefales, at eksisterende kompetencefonde og AUB bidraget revideres ved samme lejlighed. 
FTF vurdering 
Forslaget om en personlig uddannelseskonto rummer flere udfordringer, som ikke er adresseret. <o:p></o:p>
En individualisering af uddannelsesansvaret kan føre til en skæv fordeling af uddannelsesrettighederne, ligesom det med forslaget er helt uklart hvilken rolle staten tænkes at spille i forhold til at løfte den store samfundsopgave med at finansiere efter- og videreuddannelse på tilstrækkeligt niveau. 
Når ekspertgruppen anbefaler en uddannelseskonto viser det tydeligt, at der er et uopfyldt finansieringsbehov i forhold til efter- og videreuddannelse, når der imødeses et mere omskifteligt og krævende arbejdsmarked i fremtiden. 
Den aftalebaserede, men individuelle, tilgang løser heller ikke problemet med atypisk ansattes adgang til efteruddannelse, da de typisk ikke er dækket af kollektive aftaler i samme omfang som fastansatte. 
En stærk og målrettet erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesindsats
Ekspertgruppens kommissorium rummer et afsnit om styrkelse af den erhvervsrettede VEU, som fokuserer på AMU-systemet. Her kommer ekspertgruppen med en række anbefalinger til en omorganisering af AMU.
Det offentligt finansierede udbud af AMU målrettes, ved at opdele det eksisterende udbud i kernekurser, flekskurser og markedskurser. 
Kernekurser udløser godtgørelse og modtager et øget tilskud og vil være ca. 800 af de ca. 3.200 AMU kurser, nemlig certifikatkurser, kurser, der giver merit ind i EUD, kontraktuddannelser, kurser fra fælleskataloget, samt 200 kurser valgt af de faglige udvalg. 
Flekskurser kombinerer almene kurser, kernekurser, videregående og/eller indtægtsdækket virksomhed. De udløser tilskud i det omfang, der trækkes på tilskudsudløsende kurser. 
Markedskurser udbydes på markedsvilkår.
Der indføres obligatorisk udprøvning på alle kurser og oprettes en national bevisdatabase. Der foretages forsøg med tilskud baseret på om kursisten består prøven. Der skal endvidere indføres en automatisk ansøgning om VEU-godtgørelse ved tilmelding til kurser.
FTF vurdering
FTF finder det bekymrende, at der reduceres så forholdsvis meget i AMU-udbuddet. Det bør være en offentlig opgave at sikre et uddannelsesudbud, som er tilgængeligt for alle typer af medarbejdere og virksomheder, også de med behov, som ikke kan dækkes på markedsvilkår. 
I forhold til obligatorisk udprøvning kan der være en risiko for, at en del af AMU-målgruppen ikke vil være motiveret for at deltage i AMU, hvis det forbindes med en prøve. 
Forsøg med at knytte krav om prøvebeståelse til tilskuddet kan medføre uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, hvor institutionerne får incitament til at sænke beståelseskravene i prøverne. Prøvernes formål skal være at sikre og dokumentere kvalitet.
Nye roller for arbejdsmarkedets parter
Ekspertgruppen gør opmærksom på, at der vil være nye roller til arbejdsmarkedets parter som følge af de præsenterede forslag, men der er ikke en egentlig anbefaling til selve organiseringen af partsstyringen.
Dog fremhæves Plougmann-Copenhagen og Oxford Research’s analyse for ekspertudvalget og det faktum, at den peger på, at den formaliserede partsinddragelse i det videregående VEU-system foregår på lokalt niveau og opleves som usystematisk. Informanterne i analysen ønsker en bedre understøttelse af national dialog mellem parterne og institutionerne om behovsafdækning og uddannelsesudvikling.
Endelig anbefales det, at parterne drøfter partsstyringen og organiseringen af denne i forbindelse med trepartsforhandlingerne. 
FTF vurdering
FTF er enig i, at der er behov for en styrket national dialog mellem parterne og institutionerne om behovsafdækning og uddannelsesudvikling på videregående niveau. 
Den decentrale og institutionsbaserede struktur i udviklingen og vedligeholdelse af uddannelsernes indhold, gør det vanskeligt have en samlet dialog om behovene og hvordan de kan opfyldes. Denne funktion bør styrkes og det er derfor oplagt, at anbefalingen om dette indgår i de videre forhandlinger om styrkelse af VEU-systemet.