FTF er tilfreds med, at regeringen har droppet ideer og forslag om, at pensionsalderen skulle hæves i 2025. Det betyder, at den gældende velfærdsaftale fra 2006 holder, og at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030. 
Regeringen har nu præsenteret en række forskellige forslag på pensionsområdet, efterløn, arbejdsmiljø mv. FTF finder nogle af forslagene positive, men der er også forslag, der er uacceptable for lønmodtagerne. Generelt er pakken utilstrækkelig til at løse pensions- og tilbagetrækningsudfordringerne. FTF har den 29. maj 2017 præsenteret 11 forslag, der vil kunne forlænge arbejdslivet for mange lønmodtagere og forberede en højere pensionsalder i 2030 . 
Alderspension uden modregning
Regeringen foreslår, at grænsen for indbetalingen til den såkaldte alderspension (tidligere kapitalpension) skal øges fra 29.600 til 55.000 om året efter skat i de sidste fem år før folkepensionsalderen. Det svarer til 90.000 kr. om året før skat for en ikke-topskatteyder. Desuden forslår regeringen, at alderspensionen skal kunne udbetales som livsvarig ydelse eller i en længere periode ligesom en ratepension – uden at alderspensionen modregnes i folkepensionen eller andre offentlige ydelser. I dag medfører livrente og ratepension modregning i folkepensionsydelsen. 
Regeringen foreslår samtidig, at beløbsgrænsen for indbetaling til alderspension sænkes fra de nuværende 29.000 kr. om året til 5.000 kr. om året for alle øvrige på arbejdsmarkedet, der har mere end fem år tilbage før folkepensionsalderen. Indbetalingen til alderspension på max 5.000 kr. om året kan ske gennem hele arbejdslivet – uden det fører til modregning i folkepensionen. 
Forslagene om alderspension giver plads til en pulje på 2,5 mia. kr., som regeringen vil udmønte i jobreform II forhandlinger i efteråret 2017. Puljen skal udmøntes i skatteinitiativer, der understøtter, at det kan betale sig at spares op til pension for alle aldersgrupper. 
FTF vurdering
Det kan for så vidt være fornuftigt at sætte grænsen for alderspensionsindbetalinger op for personer med kun fem år tilbage før folkepensionen, og at alderspensionen skal kunne udbetales som livrente eller i rater uden modregning i folkepensionen. Det er imidlertid de færreste lønmodtagere, der har midler i den størrelsesorden som kan afses til pensionsopsparing i den sidste del af arbejdslivet.
Derimod vil det være langt mere hensigtsmæssigt, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner generelt fra fem år før pensionsalder, og afkast heraf ikke modregnes i folkepensionstillægget.
Desuden bør personer med en årligt indkomst under 350.000 kr. ikke betale arbejdsmarkedsbidrag, hvis de fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Og endeligt bør pensionsindbetalinger efter folkepensionsalderen fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillæg. Disse forslag vil effektivt bidrage til at løse samspilsproblemerne mellem arbejdsmarkedspension og folkepension, og på den måde øges gevinsten ved at fortsætte pensionsindbetalingerne og ved at fortsætte på arbejdsmarkedet.
Obligatorisk pensionsopsparing
Regeringen foreslår, at der indføres en obligatorisk opsparing for overførselsindkomstmodtagere og for lønmodtagere, der ikke indbetaler 6 procent af indkomsten til en pensionsordning. Bidraget skal starte med 0,25 procent af lønnen i 2019 og øges til 2 procent i 2016. Hensigten er at reducere afhængigheden af offentlige pensioner. 
FTF vurdering
Staten skal ikke minimumsregulere lønmodtagernes pensionsindbetalinger for at forebygge træk på offentlige pensioner. Obligatoriske ordninger passer ikke til det unikke arbejdsmarkedspensionssystem, der er opbygget siden 1987. Pensionsindbetalinger skal løses på arbejdsmarkedet af parterne og mellem lønmodtager og arbejdsgiver – og ikke dikteres af staten. Desuden forekommer det underligt, at selvstændigt næringsdrivende ikke omfattes af regeringens obligatoriske opsparingskrav. 
Hvis pensionsindbetalingerne obligatorisk skal øges for overførselsindkomstmodtagere, skal det finansieres ved en tilsvarende forhøjelse af overførselssatserne for f.eks. kontanthjælp og dagpenge. Ellers udhules det disponible beløb og dermed købekraften for den enkelte borger på overførselsindkomst. 
Frivillig udbetalings af efterlønsbidrag
Regeringen foreslår, at efterløns-indbetalere skal have mulighed for at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit og dermed udtræde af efterlønsordningen. 
FTF vurdering
Forslaget gavner ikke bestræbelserne for et længere arbejdsliv. De lønmodtagere og selvstændige, som forbliver i job indtil pensionsalderen, vil få et langt højere beløb udbetalt i form af efterlønspræmie. Samtidig har de muligheden for at bruge efterlønnen som led i delvis tilbagetrækning, og kan dermed få et seniorjob i tilfælde af ledighed ud over dagpengeperioden på 2 år. Der er derfor ikke grund til at reducere værdien af efterlønsordningen yderligere. 
Hurtigere udbetaling af opsat pension
Regeringen foreslår, at de personer, der vælger at udskyde folkepensionen, skal kunne få den opsatte pension udbetalt i en 10-årsperiode i stedet for, at den fordeles på folkepensionen resten af livet. Dermed vil folkepensionen kunne øges med 11 procent i 10 år, hvis folkepensionen udskydes blot ét år.
FTF vurdering
FTF er positiv overfor forslaget, men mener at det vil styrke et længere arbejdsliv, hvis personer med en årligt indkomst under 350.000 kr. ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag, når de fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Desuden bør pensionsindbetalinger efter folkepensionsalderen fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillæg. 
Strammere opholdskrav for folkepension, ældrecheck og førtidspension 
Regeringen vil stramme opholdskravene for personer, der ikke opholder sig i Danmark i hele arbejdslivet, således at alle der ikke opholder sig i Danmark i 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år ikke kan opnå fuld pension, men i stedet brøkpension. 
FTF vurdering
Forslaget fremmer ikke fleksibilitet eller et længere arbejdsliv. Mange danskere arbejder og uddanner sig i udlandet i visse perioder af livet, og de skal ikke stilles dårligere med hensyn til pension af den grund. 
Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere
Regeringen vil styrke oplysningen om opsat folkepension ved senere tilbagetrækning, og regeringen vil nedsættes et ekspertudvalg, der skal vurdere arbejdsmiljølovgivningen og mulighederne for bedre fastholdelse. 
FTF vurdering
FTF er positiv overfor regeringens forslag. Det er absolut nødvendigt at vurdere hele arbejdsmiljøet på arbejdsmarkedet – ikke mindst efter den senest rapport fra NFA, der viser at 17 procent flere beskæftigede personer siden 2012 er overbelastet psykisk og 15 procent har flere belastninger af muskel og skelet.
Nedsættelse af integrationsydelse om omlægning af danskbonus
Regeringen foreslår, at integrationsydelsen reduceres med 2 procent. Desuden foreslås, at danskbonussen på 6.000 kr. ikke må føre til, at integrationsydelsesmodtagere modtager et beløb, der overstiger rådighedsbeløbet for en kontanthjælpsmodtager.
FTF vurdering 
FTF mener, at forslagene er uacceptable. Integrationsydelsen er i forvejen uanstændig lav og det det er meningsløst at sætte et loft for danskbonus. Tidslen bør tages ud af buketten.