VLAK regeringen har offentliggjort deres nye plan for økonomien frem til 2025: Vækst og Velstand 2025. Store dele af planen bygger på den 2025-plan, som Venstre regeringen fremlagde i august 2016 inden regeringsomdannelsen.
Med planen regner regeringen med:

  • At øge beskæftigelsen med 60.000 personer via 5 indsatsområder, herunder skattelettelser
  • Løfte produktiviteten svarende til 35 mia. kr.
  • Øge BNP med 80 mia. kr. svarende til at BNP-væksten øges fra 1,5 pct. til 2,0 pct.
  • Øge råderummet frem til 2025 med 15 mia. kr. fra 35,5 mia. kr. til 50,5 mia. kr.
  • Heraf prioriteres sammenlagt 22 mia. kr. til offentlige investeringer
  • Opnå balance på den strukturelle saldo i 2025
  • Basisvækst i offentligt forbrug på 0,3 pct. frem til 2025

FTF vurdering
Allerede med den tidligere 2025-plan var der lagt op til, at det var nedskæringer i den offentlige velfærd, der skulle finansiere skattelettelser. Det er også hovedindtrykket med den nye plan. Oven i købet er målet med nedskæringer strammet. Regeringen kan ganske vist pege på, at der skal afsættes flere ressourcer til det offentlige forbrug i form af en vækst på 0,3 pct. årligt. 
Men den demografiske udvikling vil alene betyde behov for en vækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. ifølge beregningerne i regeringens egne 2025-plan. Så med 0,3 pct. er der reelt lagt op til nedskæringer. Dertil kommer – som der ses både af den nye og den tidligere 2025-plan – vil det kræve en vækst i offentligt forbrug på 1,1 pct., hvis den offentlige velfærd skal følge den almindelige velstandsudvikling og bevare kvaliteten.
Veje til øget beskæftigelse
En væsentlig del af regeringens plan om vækst og velstand skal realiseres via øget beskæftigelse. Til at opnå det har regeringen 5 indsatsområder.
Indsatsområde 1 – Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge
Regeringen vil tilskynde danske unge til blandt andet at påbegynde og afslutte deres uddannelse tidligere, hvilket skal øge beskæftigelsen med ca. 10.000 fuldtidspersoner. I udspillet påpeger regeringen, at mange kandidatstuderende overskrider studietiden. Det anses som en konsekvens af, at Danmark har et meget ”generøst” SU-system, som tildeler mere i SU end det for eksempel er tilfældet i de andre nordiske lande. Derudover peger regeringen på, at der i dag er mulighed for at få 12 måneders SU udover uddannelsens varighed. Regeringen vil derfor fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en.
FTF vurdering
FTF finder det yders usikkert om en beskæring af SU’en eller omlægning til større låneandel vil have den positive effekt på arbejdsudbuddet, som regeringen beskriver. Når det gælder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser overskrides studietiden ikke nævneværdigt. I gennemsnit er der henholdsvis tale om blot 1,0 og 1,9 måneder i 2015. Der er med andre ord et meget begrænset arbejdsudbudspotentiale i at forkorte studietiden på disse uddannelser. 
Forskning i sammenhængen mellem SU på den ene side og søgning og frafald på den anden viser, at øget SU påvirker søgning positivt og frafald negativt. Disse effekter trækker i retning af et lavere udbud af kvalificeret arbejdskraft, hvis SU’en beskæres. Derfor bør disse effekter indgå i vurderingen af et kommende SU-udspils bidrag til at øge arbejdsudbuddet. Der er risiko for at de samfundsøkonomiske gevinster bliver negative af et sådant tiltag – især på uddannelser, hvor studietiden i forvejen ikke overskrides nævneværdigt.
Den kommende bevillingsreform for de videregående uddannelser indeholder allerede et stærkt økonomisk incitament til at institutionerne prioriterer fremdrift, ligeledes betyder den allerede implementerede fremdriftsreform, at der er stærke incitamenter for både institutioner og studerende til at afslutte studierne hurtigt. Derfor risikerer nye initiativer at overlejre effekterne af disse allerede eksisterende initiativer, og dermed have en mindre effekt end forventet. 
Indsatsområde 2 – Færre på offentlig forsørgelse
Regeringen vil med initiativer, der tilskynder til at komme fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, øge beskæftigelsen med ca. 20.000 personer. Det skal ske ved at sænke skatten på de laveste indkomster og ved at justere overførselsindkomstsystemet. Forslagene er dog ikke konkretiseret
FTF vurdering
FTF mener generelt, at der ikke bør gives ufinansierede skattelettelser, fordi det går ud over finansieringen af velfærden. Men kan der ved skatteomlægninger findes finansiering bør skattelettelserne ske til de lavestlønnede og  i form af, at beskæftigelsesfradraget øges, herunder at grænsen for beskæftigelsesfradraget øges.FTF vil på det kraftigste vende sig mod en nedjustering af indkomstoverførelserne  da en række overførselsindkomster i forvejen er skåret dybt. Desuden er vejen til beskæftigelse afhængig af jobmulighederne, og af mulighederne for at uddanne sig og dermed opnå de rette kompetencer, der kan matche arbejdsmarkedet. Det bliver ikke nemmere, hvis man skal bekymre sig om en stram økonomi. 
Yderligere reduktioner i overførselsindkomster vil desuden kun have en meget marginal effekt på arbejdsudbuddet, men vil givet øge uligheden og marginalisering af borgere udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet til skade for sammenhængskraften i den danske samfund. 
Indsatsområde 3 – Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet
Samtidig med offentliggørelsen af 2025-planen har regeringen offentliggjort en tilbagetrækningsreform med en række konkrete forslag. FTF har udarbejdet særskilt notat herom jf. 

Indsatsområde 4 – Øget gennemsnitlig arbejdstid
Regeringen vil øge arbejdstiden ved at sænke marginalskatten for grupper på arbejdsmarkedet. De peger i planen på, at bruges der 5 mia. kr. på at øge beskæftigelsesfradraget, vil arbejdsudbudsvirkningen være 2.300 personer, men bruges samme beløb på at reducere topskatten, øges udbuddet med 7.000 personer.
Skattelettelserne vil derfor være sammensat af lettelser på lavindkomst, så det kan betale sig at arbejde jf. indsatsområde 2, samt at færre skal betale topskat, hvilket må tolkes som, at regeringen ønsker at hæve grænsen for topskat.
Det er regeringens ambition at nedbringe sygefraværet på de danske arbejdspladser. Det fremføres, at en reduktion i sygefraværet med 1 dag om året, vil øge arbejdsudbuddet med 7.000 fuldtidspersoner, hvilket vil styrke de offentlige finanser. Sygefraværet i den offentlige sektor er markant højere end i den private sektor, hvorfor regeringen specielt vil have fokus på at nedbringe sygefraværet på de offentlige arbejdspladser.
FTF vurdering
FTF finder det tvivlsomt om, der faktisk kan opnås de arbejdsudbudseffekter ved lettelse af topskatten, som regeringen regner med. Den forskning, de fleste beregninger om arbejdsudbuddet og topskatten bygger på, er tilbage fra 1990’erne. Dertil kommer, at beregninger af arbejdsudbudseffekten af topskattelettelser ikke medregner effekten af finansieringen.
Konsekvensen af skattelettelser på arbejdsudbuddet regnes med i de dynamiske effekter, men de besparelser i den offentlige velfærd, som bliver resultatet af det reducerede provenu ikke gør. Det giver en skævhed, så skattelettelserne fremstår alt for positivt.
FTF er enig i regeringens ambition, – jo færre syge – jo bedre for medarbejdere, arbejdsudbuddet og samfundsøkonomien. I 2013 blev der gennemført en indgribende reform af sygedagpengeloven med henblik på at nedbringe sygefraværet. Men det samlede sygefravær er ikke reduceret efterfølgende. 
FTF mener, at regeringens fokus skal være på, hvordan virksomhederne kan fastholde syge medarbejdere, ved at de påtager sig et større socialt ansvar og endnu vigtigere, – at sætte kraftigt ind i forhold til et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der forebygger sygefravær. Netop de offentlige arbejdspladser har de seneste år oplevet at skulle udføre flere opgaver med færre hænder, hvilket kan aflæses i statistikkerne, der bl.a. viser, at stressrelateret sygefravær er steget kraftigt de seneste år.
Indsatsområde 5 – International rekruttering
Regeringen ønsker at gøre det mere attraktivt for højt uddannede udlændige at komme til Danmark, og det er regeringens ambition af øge denne beskæftigelse med 5.000 fuldtidspersoner. 
Det fremgår af regeringens analyse, at halvdelen af beskæftigelsesfremgangen siden 2012 skyldes indvandring og brug af udenlandsk arbejdskraft. Dette skal sammenholdes med, at befolkningen siden 2012 er reduceret med godt 30.000 personer. 
Indvandrere, der arbejder, bidrager positivt til de offentlige finanser, uanset hvor de kommer fra. Derimod udgør indvandrere, der ikke arbejder, en nettoudgift for de offentlige finanser. Hvis andelen af udlændinge, der tjener over 400.000 året øges med 1 procent, vil det bidrage til at øge beskæftigelsen med ca. 5.000 personer.
FTF vurdering
FTF er positiv overfor at tilføre højt uddannet arbejdskraft på områder, hvor Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft og vel og mærke hvis det foregår på danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Da den positive effekt kommer fra udlændinge, der tjener mere end 400.000 om året i Danmark, bør beløbsordningen på 408.000 ikke sænkes som det er foreslået af Vækstrådet og Det økonomiske Råds formandskab. 
Beløbsordningen betyder, at udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn (mindst kr. 408.000 om året), har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Ordningen omfatter også personer, som har søgt om asyl.
Imidlertid har Regeringen i 2025-planen ikke konkrete forslag til, hvordan indvandringen af højt uddannede skal øges, og der er grund til også at pege på, at ledige i Danmark med videregående uddannelse først og fremmest skal i job. Det vil gavne beskæftigelsen og de offentlige finanser. 
Veje til værdiskabelse og velstand
Regeringen peger på en række initiativer, der skal støtte et dynamisk erhvervsliv.
Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid skal analysere, hvilke udfordringer Danmark står over for i forhold til den teknologiske udvikling og globalisering, hvad styrkepositionerne er, og hvordan vi bedst griber mulighederne for derigennem at bidrage til, at Danmark også i fremtiden vil være et land uden store skel mellem mennesker.
Regeringen vil lancere en strategi for Danmarks digitale vækst, blandt andet baseret på anbefalinger fra Digitalt Vækstpanel og iværksætterpanelet skal se på, hvordan der kan skabes bedre vilkår for iværksættere og vækstvirksomheder.
Regeringen vil fremlægge vækstplaner på områder, som vækstteams har udpeget mhp. nye vækstmuligheder, hvor vi Danmark har styrkepositioner, fx Life Science, Blå Danmark og cirkulær økonomi.
Hertil kommer, at Virksomhedsforum for enklere regler løbende kommer med forslag til regeringen om at gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark og Produktivitetsrådet har permanent fokus på udfordringer og potentialer for produktivitetsudviklingen.
Der skal udarbejdes en strategi for vækst gennem deleøkonomi under fair og lige konkurrenceforhold, og Råd om gode konkurrencevilkår og Danmarks Vækstråd skal komme med forslag til, hvordan erhvervsvilkårene kan forbedres.
FTF vurdering
FTF foreslog allerede i efteråret 2016, at regeringen burde oprette et digitaliseringsråd på linje med det tidligere globaliseringsråd, og ser derfor meget positivt på oprettelsen af Disruptionsrådet. Det væsentlige er nu, at der bliver lagt politisk vægt bag, og at der kommer konkrete resultater ud af arbejdet, så Danmark reelt kan udnytte mulighederne i den digitale udvikling til både at styrke væksten og velfærden. 
Der er flere positive elementer i udspillet fra Digitalt Vækstpanel, men på kompetencedelen er der et for snævert fokus på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. 
En lang række analyser understreger, at der er stort behov for at komplementere tekniske og naturvidenskabelige kompetencer med en bredere teknologiforståelse med vægt på kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og kooperation/samarbejde.
Den vigtige pointe er, at digitaliseringen får konsekvenser for hele arbejdsmarkedet, at det er en bred vifte af kompetencer, der er i spil, og alle skal derfor have de nødvendige kompetenceløft. Det vil også være et vigtigt udgangspunkt for de kommende trepartsforhandlinger om VEU.
FTF er enig i, at der bør være fokus på, at gøre det enkelt at drive virksomhed og deltager aktivt i Virksomhedsforums arbejde for enklere regler. På samme måde deltager FTF også i Danmarks Vækstråd og er også enig i, at der ligger gode vækstpotentialer i deleøkonomien. Forudsætningen er, at deleøkonomiske virksomheder opererer på lige linje med andre virksomheder, og dermed overholder overenskomster og betaler dansk skat.
En mere sammenhængende offentlig sektor
Regeringen vil arbejde for at løfte kvaliteten i opgaveløsningen og styrke sammenhængen på tværs af det offentlige, så borgeren oplever en mere sammenhængende offentlig sektor. Regeringen vil sikre mere tid til kerneopgaverne ved at fjerne bureaukrati og regler. Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer, så opgaver løses, hvor der fås mest kvalitet for pengene. 
Regeringen vil udnytte de muligheder, som digitalisering og data giver for en bedre, mere tidssvarende og effektiv offentlig sektor og understøtte bedre ledelse. Regeringen vil i begyndelsen af 2018 fremlægge en samlet sammenhængsreform.
Regeringen vil også fremlægge en række konkrete udspil om styrket konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Det er regeringens ambition, at flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes. Der er i dag stor forskel på de kommuner og regioner, der konkurrenceudsætter mindst og mest, og forskellen er blevet større de seneste år.
Samtidig vil regeringen begrænse offentlig aktivitet på private markeder. Regeringen vil have klarere spilleregler for offentlig kommerciel virksomhed med bedre klageadgang.
Der lægges også op til en samlet strategi for styringen af IT i staten. Regeringen vil professionalisere arbejdet med IT i staten, så de statslige institutioner bliver bedre til at gennemføre IT-projekter og vedligeholde og videreudvikle IT-systemer.
FTF vurdering
Det er meget positivt, at udfordringerne i forhold til styring og regelforenkling igen er kommet på den politiske dagsorden efter en periode, hvor temaet slet ikke har fyldt politisk.
Det er imidlertid også helt afgørende at der nu ud af intentionerne i sammenhængsreformen og den nedsatte Ledelseskommission kommer konkrete resultater, der kan skabe et grundlag for en konstruktiv udvikling af den offentlige sektor. Alene FTF’erne i den offentlige sektor bruger i dag mere ned 60 mio. timer om året på dokumentationsarbejde.
Det er også positivt, at regeringen vil arbejde for at udnytte digitaliseringens muligheder i udviklingen af den offentlige sektor. FTF mener, at den offentlige sektor bør gå foran og lave innovative udbud og udvælge områder til radikale forsøg med teknologier som blandt andet kunstig intelligens. Det er dog helt afgørende, at indførslen af digitalisering ikke bliver en sparerøvelse, men et spørgsmål om at udvikle en bedre velfærd for borgerne og at medarbejdere og leder inddrages, samt at der afsættes den fornødne tid til en fornuftig implementering af nye teknologier. Rationaliserings- og effektiviseringsgevinster må ikke ”høstes”, før de faktisk viser sig.
FTF er  optagede af, at opgaverne udføres med høj kvalitet og under ordentlige forhold og med udviklingsmuligheder for medarbejderne. 
Det er derfor problematisk, at regeringen vil tvinge mere konkurrenceudsættelse frem gennem centralt fastsatte måltal. Da der ikke er forskningsmæssigt belæg for at udlicitering i sig selv fremmer kvalitet og effektivitet. Meget tyder derimod på, at de negative effekter for medarbejderne slår tydeligt igennem. Med centralt fastsatte måltal bliver det ideologi og ikke viden, der bliver styrende.
FTF ser gerne et tættere samarbejde mellem den offentlige og private sektor og ser ikke noget problem i, at den offentlige sektor i begrænset omfang på særlige områder udbyder ydelser, som også kan leveres af private. FTF har fx tidligere foreslået, at det skal være muligt for det offentlige at tilbyde tilkøbsydelser, så der fx kan gøres yderligere rent, end det borgerne er visiteret til. 
Med de mange skandaler om offentlig it, mener FTF, at det er godt at tage et overordnet blik på IT i staten. Et vigtigt sted at starte er, at man ikke – som i fx Skat – høster effektiviseringsgevinster af ny IT før gevinsterne rent faktisk viser sig.