Konjunkturvurdering og offentlige finanser
Det glæder FTF, at formandskabet med sin nye fremskrivning kan vise et positivt billede af dansk økonomi frem til 2020. FTF har noteret sig, at der regnes med en vækst i det offentlige forbrug i perioden på 1,0 pct. samtidig med, at målsætningen om balance i 2020 stadig opnås. Det håber FTF, at regeringen også noterer sig og dropper kravet om max 0,3 pct. stigning i det offentlige forbrug. Der er helt klart et velfærdsefterslæb at indhente i lyset af, at regnskabssanktionen i budgetloven har betydet, at de politisk ønskede og vedtagne budgetter ikke er blevet opfyldt på grund af frygt for budgetoverskridelser.
I diskussionsoplægget peges på, at det private forbrug sammen med eksporten skal trække væksten, og det forventes at forbrugskvoten, der ligger lavt historisk set, vil stige. Samtidig har opsparingskvoten været høj. FTF vil i den forbindelse minde om, at forringelser af velfærdsordninger og nedskæringer i ydelserne har medført usikkerhed hos borgerne om, hvor fintmasket det sociale sikkerhedsnet egentlig er. Den usikkerhed bremser privatforbruget, når borgerne føler, at de selv skal have sparet op til uventede sociale begivenheder. Der er ligeledes en risiko for, at kvalitetsforringelser i den offentlige velfærd i stigende omfang får borgerne til at vælge private løsninger og tilkøbe ydelser for at dække et utilstrækkeligt kvalitetsniveau fra offentlige serviceydelser. 
FTF har noteret sig, at fremskrivningen af dansk økonomi også på længere sigt viser gode takter, således at hængekøje-problemet er aflyst. Formandskabet peger på, at fremskrivningen kan være usikker, og det er FTF enig i. Men netop usikkerheden gør, at vi ikke skal lave drastiske indgreb, der forringer velfærden nu, og som er rettet mod forventede problemer i fremtiden, der måske – måske ikke opstår.
FTF er selvfølgelig enig i, at der skal være mål for styringen af økonomien, og at finanspolitikken skal være holdbar. Men FTF ser ikke behovet for, at EU-kravene til den offentlige sektors underskud overimplementeres. FTF vil derfor foreslå, at budgetloven revideres, således at underskudsmålene ikke fastholdes tilpasset en økonomisk situation, der var aktuel ved lovens vedtagelse i 2011, men løbende justeres i takt med EU-justeringen af grænsen for MTO for Danmark, som aktuelt er på 1,0 pct. af BNP. Derved kan det bedre undgås, at der skal foretages realøkonomiske stramninger, som ikke er egentlig økonomisk velbegrundede, men blot relaterer sig til valg af styringsmål, der var aktuelle for år tilbage, og som politisk bliver anvendt muligvis af nemheds hensyn.
Formandskabet peger på, at tiden ikke er til skattelettelser nu, hvilket FTF er enig i. Samtidig peges der dog også på, at overholdbarheden af de offentlige finanser gør, at der på længere sigt kan være behov for at tage fat på en diskussion af anvendelsen af det oparbejdede overskud i form af skattelettelser eller offentligt forbrug. I den forbindelse vil FTF gøre opmærksom på, at en velfungerende offentlig sektor med et højt kvalitetsniveau i ydelserne har været en forudsætning for velfungerende privatsektor i Danmark.
Dynamiske effekter af offentlige udgifter
FTF vil gerne kvittere for, at formandskabet har taget dette emne op. FTF er helt enig i, at der skal være balance i beregningen af dynamiske effekter i regnemodellerne, således at skattelettelser ikke blive positivt særbehandlet ved at dynamiske effekter heraf medregnes i forhold til vurderingen af økonomiske tiltag, mens offentlige udgifter ikke gør. FTF er enig i, at det er særligt uheldigt at dynamiske effekter af skattelettelserne anvendes i modelberegningerne, når der ikke tages hensyn til hvordan finansieringen af lettelserne sker. 
FTF har noteret sig at formandskabet peger på, at der mangler empiri på området og vil derfor foreslå, at der igangsættes mere forskning og udredning på området. FTF ser også gerne at formandskabet tager flere sektorer op til vurdering i fremover i lighed med børnepasningsområdet.
Udenlandsk arbejdskraft
Diskussionsoplægget antager, at der kan opnås effektiviseringsgevinster uden væsentlige fordelingsmæssige problemer ved at nedsætte minimumsindkomstgrænsen på 408.800 om året i beløbsordningen og ved at afskaffe topskatten de første fem år en udlænding arbejder i Danmark. Argumentation er, at 408.000 kr. ligger væsentlig under medianindkomsten for fuldtidsbeskæftigede indfødte danskere. Det er FTF ikke enig i. Indkomsten vil efter pensionsindbetaling svare til en månedlig indkomst før skat på 28-29.000 kr. Dette beløb er i forvejen lavt sat i forhold til specialistjobs og jobs for højtuddannede. Desuden skal ordningen også sikre let adgang for udlændige til jobs, uden at lønningerne generelt presses ned. 
Det forekommer heller ikke rimeligt, at udlændinge ikke skal betale topskat de første 5 års beskæftigelse i Danmark. De danske lønninger er sat til at kunne betale skatten, og det skal udlændige også. Desuden er der også grund til at pege på, at der er overledighed blandt dimittender med lang videregående uddannelse. De har brug for at komme ind på arbejdsmarkeder i relevant beskæftigelse.