Velfærdsaftalen fra 2006 får vidtrækkende betydning for danskernes pensionsalder, tilbagetrækningsmønster og forbliven på arbejdsmarkedet. Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede gennemsnitlige levetid efter folkepension bliver omkring 14,5 år. 
Stigningen i levetidsalderen betyder, at pensionsalderen vil stige til 68 år i 2030. Det vil berøre alle, der er født i 1962 og senere. Beslutninger om stigning i efterløns- og pensionsalderen skal træffes hvert 5. år på basis af levetidsudviklingen, og ændringer indfases med et varsel på 10 år til de berørte borgere. 
Den politiske vedtagne automatik i pensionsalderens udvikling vil få afgørende betydning for den demografiske struktur på det danske arbejdsmarked. Det tidligere tilbagetrækningsmønster, vi kendte bagudrettet især pga. efterlønsordningen, vil svinge over i den modsatte ende af kontinuummet, og seniorer over 60 år vil fylde væsentligt mere på arbejdsmarkedet og på arbejdspladserne.
FTF har i februar-marts 2017 gennemført en FTF-panelundersøgelse vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. FTF-undersøgelsen viser alt i alt, at der er fysiske og psykiske helbredsmæssige udfordringer for over 50-årige og at nedsat arbejdstid, gode arbejdsrelationer og klare anerkendende ledelsesmeldinger har betydning for tilbagetrækningstidspunktet. Det har betydning for over en fjerdedel af FTF’erne, der forventer at trække sig tilbage før pensionsalderen. 
Vilkårene på arbejdsmarkedet fastsættelse i overenskomster og deres udmøntning på de enkelte arbejdspladser. Der er i overenskomsterne i dag generelt givet bedre muligheder for nedsat arbejdstid og seniordage. 
Ud over de aftalebaserede vilkår for seniorer har de lovgivningsmæssige rammer også væsentlig betydning for hvor længe seniorerne kan og vil blive på arbejdsmarkedet. FTF mener det er oplagt at gennemføre bedre økonomiske incitamenter, forbedre arbejdsmiljøindsatsen og dreje på håndtagene i beskæftigelsespolitikken. 
Der skal gives økonomiske incitamenter til senere tilbagetrækning
Beslutninger om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet påvirkes naturligt nok af hvilke økonomiske forhold man har når arbejdsindkomsten ophører, samt hvilke krav til økonomisk formåen man ønsker i pensionisttilværelsen. Forslag der forbedrer økonomien som pensionist kan medvirke til at øge tilbagetrækningsalderen, hvis gevinsten ved at forblive lidt længere på arbejdsmarkedet er reel.
På trods af modningen i arbejdsmarkedspensioner er der nemlig stadig en stor del af folkepensionisterne, der ikke har arbejdsmarkedspensioner eller private pensioner til at supplere folkepensionen. En ny analyse fra Forsikring og Pension viser, at kun godt halvdelen (52 pct.) af den yngste årgang folkepensionister i 2014 havde arbejdsmarkedspensioner eller private pensioner til at supplere folkepensionen. Det er ganske vist en stigning fra 1995, hvor det kun var knap 29 pct. der havde supplerende pensioner. Tallet må forventes stadig at stige med modningen af arbejdsmarkedspensionerne.
Til gengæld må det betyde, at ordninger med økonomiske incitamenter til at øge tilbagetrækningsalderen har et potentiale.
Eksisterende ordninger før folkepensionsalder
Personer som har indbetalt til efterlønsordningen og som arbejder helt eller delvist i de sidste tre år før folkepensionsalderen opnår i 2017 en skattefri efterlønspræmie på maksimalt kr. 158.928. 
Personer der er født mellem 1948 og 1952 får et seniorskattenedslag på maksimalt 100.000 kr. Personer født i 1946 fik 60.000 kr. i nedslag og personer fra 1947 fik 80.000 kr. i nedslag (ordningen er med 2017, hvor de sidste i målgruppen når folkepensionsalderen reelt udfaset). Krav for nedslaget var beskæftigelse i mindst 4 ½ år de seneste 5 år før folkepensionsalder. (se flere detaljer om kravet nedenfor) Ordningen har årligt kostet ca. 1,5 mia. kr.
Eksisterende ordninger 
Ved fortsat erhvervsarbejde efter alderspensionen kan folkepensionen opsættes mod at folkepensionen forhøjes efter endt erhvervsarbejde og overgang til folkepension. 
Pensionister med en begrænset arbejdsindkomst på kr. 60.000 modregnes ikke i pensionstillæg.
FTF-forslag 

  • Fornyelse af seniorskattenedslagsordningen til at gælde senere (nye) årgange end personer født i 1952, således at også alle årgange født efter 1952 omfattes. 

Ordningen skal, i lighed med den ordning der nu udløber, være begrænset til personer, der ikke har de højeste indkomster (For at blive berettiget til skattenedslag, måtte man i gennemsnit højst have tjent 600.000 kr. i de tre indkomstår, hvor man fyldte 57 år, 58 år og 59 år.). Denne begrænsning har været indlagt i den eksisterende ordning, for at undgå dødvægtstab. Det er således, at der blandt personer, der er i beskæftigelse frem til folkepensionsalderen, er en overvægt af personer med højindkomster. Da de tilsyneladende alligevel bliver i beskæftigelse skal ordningen målrettes de grupper, der forventes at ville trække sig tilbage før folkepensionsalderen.  
I den ordning, der nu udløber, har der været et beskæftigelseskrav på 27 timer pr. uge (svarende til fuldtids-ATP) Kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal være opfyldt i 90 pct. af femårsperioden. 
Derudover har der været et indtægtskrav. For at blive berettiget til skattenedslag skulle man fra det 60. år til og med det indkomstår, hvor man fylder 64 år, i hvert af årene have tjene mindst ca. 173.000 kr.
En ny ordning bør have samme indtægt- og beskæftigelseskrav.
FTF-forslag

  • Pensionsindbetalinger og afkast heraf, fra fem år før folkepensionsalder og efter folkepensionsalder indgår ikke i modregningen i folkepensionstillæg. 

For store grupper på arbejdsmarkedet er der begrænset gevinst af pensionsindbetalinger sidst i arbejdslivet på grund af at grænsen for modregning af pensionsudbetalinger i ældrecheck og folkepensionstillæg er nået. Det kan medvirke positivt til beslutning om tidlig tilbagetrækning. Ved at gøre pensionsindbetalingerne og afkastet heraf fri for modregning øges gevinsten ved at fortsætte pensionsindbetalinger og dermed også gevinsten ved at fortsætte beskæftigelse. 
For at sikre at ordningen øger beskæftigelsen, skal det kun være pensionsopsparinger i arbejdsmarkedspensionsordninger der undtages for modregningen, Private pensionsopsparinger kan jo indbetales uafhængigt af beskæftigelse.
FTF-forslag efter folkepensionsalder

  • Ingen betaling af arbejdsmarkedsbidrag efter opnåelse af folkepensionsalder. 

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført i 1994 for at pålægge lønmodtagerne en del af de udgifter, der tidligere var pålagt staten, i forbindelse med f.eks. udgifter til dagpenge, aktivering og uddannelse af ledige. Hensigten var faktisk, at Arbejdsmarkedsbidraget var en midlertidig foranstaltning, der skulle justeres (falde) når arbejdsløsheden faldt. Da disse udgifter faldt blev arbejdsmarkedsbidraget imidlertid ikke nedsat, som først planlagt, men dekoblet disse udgifter. Herefter er arbejdsmarkedsbidraget reelt en bruttoskat på 8 pct. 
Personer, der arbejder efter folkepensionsalder, har ikke ret til dagpenge, aktivering mv. så der kan argumenteres for, at de også dekobles fra betalingen af arbejdsmarkedsbidraget. 
For at begrænse dødvægtstabet kan der indføres en indkomstgrænse for fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag på fx kr. 350.000, idet personer der alligevel ville arbejde efter folkepensionsalder relativt oftere findes blandt højtlønnede. Fx viser undersøgelse fra Forsikring og Pension, at personer, der vælger opsat folkepension, dvs. arbejder efter folkepensionsalderen, har i højere grad en længere uddannelse, en højere indkomst og et bedre helbred, end deres jævnaldrende, der ikke tilmelder sig opsat folkepension.
FTF-forslag

  • Fortsatte pensionsindbetalinger fritages for modregning

I lighed med pensionsindbetalinger de sidste frem år før folkepensionsalder bør fortsatte pensionsindbetalinger på baggrund af beskæftigelse efter folkepensionsalderen også fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillægget.
Forebyggelse og fastholdelse gennem arbejdsmiljørådgivning
Det er først og fremmest ude på de enkelte arbejdspladser, at der skal gøres en indsats for at fastholde medarbejderne og sikre, at alle lønmodtagere kan få et godt og langt arbejdsliv uden fysiske og psykiske skader. Mange arbejdspladser i både den offentlige og private sektor mangler imidlertid den viden og de kompetencer, der skal til, for at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats. En af konsekvenserne er, at der fortsat anmeldes ca. 50.000 arbejdsskader om året, hvoraf knap halvdelen er anmeldte erhvervssygdomme. En betydelig del af de arbejdsskaderamte udstødes fra arbejdsmarkedet som følge af en utilstrækkelig fastholdelsesindsats.
Samtidig er anvendelsen af professionelle arbejdsmiljørådgivere faldet markant gennem de sidste 10-15 år, og Danmark er i dag det land i Norden, der bruger færrest ressource på at understøtte forebyggelses- og fastholdelsesindsatsen gennem rådgivning. I det omfang professionelle rådgivere anvendes er det ofte med fokus på ”brandslukning”, når skaden er sket. 
FTF-forslag

  • Der igangsættes et forsøgsprojekt om arbejdsmiljørådgivning, der skal afprøve forskellige virkemidler, som kan gøre det attraktivt at efterspørge og anvende arbejdsmiljørådgivning. 
  • Forsøgsprojektet gennemføres over tre år med et samlet budget på knap 12 mio. kr. Målgruppen er private og offentlige arbejdspladser med 10-49 ansatte i alle brancher. 

Forsøgsprojektet skal pege på forskellige modeller, der kan bidrage til at imødegå de barrierer, som især mindre arbejdspladser oplever i forbindelse med anvendelse af arbejdsmiljørådgivning. Rådgivningsydelserne skal tænkes ind i virksomhedens drift og kerneopgave og skal øge virksomhedens egne kompetencer til at forebygge og håndtere arbejdsmiljøudfordringer. Forsøgsprojektet administreres af Arbejdstilsynet og gennemføres i samarbejde med Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA’erne). 
Erfaringer fra forsøgsprojektet skal danne udgangspunkt for, at der på længere sigt etableres et nyt arbejdsmiljørådgivningssystem i Danmark, som understøtter virksomhedernes brug af arbejdsmiljørådgivning i forhold til forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning samt en effektiv fastholdelses- og TTA-indsats på arbejdspladserne.
Forebyggelse af psykisk nedslidning gennem uddannelse af ledere
Det er forskningsmæssig dokumenteret, at medarbejderens forhold til ledelsen har betydning for tilbagetrækningsalderen. SFI har påvist, at de 60-64-årige, der ikke er tilfredse med deres leder, i mindre grad end andre forventer at arbejde efter 65-års alderen. Et nyere dansk studie af seniorers overgang til efterløn konkluderer tilsvarende, at anerkendelse fra og tillid til ledelsen samt oplevelse af ledelseskvalitet, retfærdighed og forudsigelighed påvirker seniorers fastholdelse på arbejdsmarkedet. Lignende resultater er fundet i svenske og norske studier.
En række undersøgelser peger samtidig på, at ledere i dag ikke i tilstrækkelig grad har den nødvendige viden og kompetence til at fremme et godt psyko-socialt arbejdsmiljø, forebygge nedslidning og sikre en effektiv fastholdelse. I en undersøgelse gennemført af Epinion for FTF i 2016 tilkendegav 70 pct. af de adspurgte lønmodtagere, at der er behov for, at ledere på arbejdspladserne får bedre kompetencer til at forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Og lederne selv er enige. I FTF’s VEU-undersøgelse fra 2016 I en undersøgelse fra foråret 2016 angiver 64 procent af lederne på FTF-området således, at de i høj grad mener, at psykisk arbejdsmiljø bør indgå i lederuddannelser.
FTF-forslag

  • Alle nye ledere med personaleansvar skal inden for det første år gennemføre en efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø af minimum tre dages varighed med fokus på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til såvel risikofaktorer som positive faktorer, der kan fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. 

Konkret foreslås det, at uddannelsen udbydes af en række godkendte offentlige og private uddannelsesudbydere, som det kendes fra den nuværende obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelsen bør have en varighed.
Uddannelsen skal give nye ledere bevidsthed om, og værktøjer til, at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Der skal være fokus på, hvordan den sociale dynamik og proces på arbejdspladsen påvirker det psykiske arbejdsmiljø og en viden om, hvordan ledelse kan bidrage til trivsel og motivation blandt medarbejderne i alle aldersgrupper og til at forebygge og fastholde medarbejdere samt reducere sygefravær.
Selve uddannelsen foreslås udbudt af en række godkendte offentlige og private uddannelsesudbydere, som det kendes fra den nuværende obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Prisen for uddannelsen estimeres at blive 4.440 kr. per person (baseret på DA’s pris i 2017 for 3-dages obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse). De samlede udgifter til uddannelse af ledere vil være ca. 33 mio. kr. årligt, hvis man antager, at der er ca. 7.600 nye ledere om året på det danske arbejdsmarked, svarende til 5 pct. af det samlede antal ledere i Danmark (152.000 i ifølge Danmarks Statistik).
Arbejdspladsernes investering i uddannelse af lederne i psykisk arbejdsmiljø vurderes i løbet af en kort årrække at betale sig hjem igennem fald i sygefravær og en forøget produktivitet. For hele arbejdsmarkedet kan mellem 6 og 15 pct. af sygefraværet tilskrives ledelsesforhold.
Der er ikke offentlige udgifter forbundet med forslaget. Derimod vurderes forslaget på sigt at resultere i lavere offentlige udgifter til bl.a. sygedagpenge, førtidspension og andre offentlige ydelser. Samtidig vil et forbedret psykisk arbejdsmiljø have den positive virkning, at færre ansatte trækker sig tidligt tilbage eller udstødes fra arbejdsmarkedet på grund af stress og depressioner. Dermed vil forslaget også medvirke til at fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet.
Ny beskæftigelsesindsats overfor ledige seniorer 
Ledige seniorer med 5 år forinden pensionsalderen har vanskeligere ved at opnå beskæftigelse end ledige under 60 år. Fremover vil en meget stor andel af 60+ ikke være berettigede til efterløn, og skal blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Det er afgørende, at der iværksættes en målrettet og tilpasset indsats overfor målgruppen, der tager udgangspunkt i målgruppens ressourcer, muligheder og udfordringer. 
I takt med stigende kompetencekrav, herunder IT-relaterede kompetencekrav, kan længerevarende ledige blandt seniorer være en alvorlig hæmsko for at opnå beskæftigelse. 
FTF-forslag

  • Ledige seniorer med 5 år tilbage før pensionsalderen skal gives et særligt kompetence- og jobrettet forløb fra første ledige dag. 

Forløbet skal indeholde håndholdt vejledning, jobcoaching, virksomhedsrettede tilbud og opkvalificering. Succeskriteriet er, at seniorerne skal i job senest inden 6 måneders ledighed, og at langtidsledigheden blandt målgruppen dermed afskaffes. Desuden skal den gennemsnitlige ledighedsperiode for målgruppen skal afkortes med 0,5 måned fra 18 måneder til 17,5 måneder. Jobcentrene kan aftale med a-kasserne, at de overtager den håndholdte og virksomhedsrettede indsats. 
Der er godt 15.000 personer som i 2016 blev ledige med en alder over 60 år. Afkortelse af den gennemsnitlige ledighed med 0,5 måned i gennemsnit vil give en dagpengebesparelse på den offentlige saldo på omtrent kr. 140 mio. om året. Øgede udgifter til tidlig indsats til målgruppen omallokeres fra senere indsatser, idet der kan reduceres på udgifter på senere indsatser til målgruppen i form af samtaler og aktivering. Den strukturelle ledighed reduceres med ca. 7.000 personer.
Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Med den senere tilbagetrækningsalder, vil der i fremtiden være store udfordringer i, at flere ældre vil få flere langvarige sygefraværsperioder eller varig nedsat arbejdsevne, inden eller efter deres pensionsalder. Arbejdspladser, der beskæftiger seniorer skal derfor have bedre økonomiske incitamenter til at fastholde seniorer på arbejdspladsen, på trods af sygdom og/eller nedsat arbejdsevne. Der bliver desuden behov for, at seniorer med nedsat arbejdsevne, får lettere adgang til helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. 
Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 er det et krav at en ansat med nedsat arbejdsevne, skal have været ansat i 12 måneder efter virksomhedens sociale kapitler eller på særlige vilkår, før man kan få tilkendt et fleksjob på den samme virksomhed. 12 måneders-reglen har medført et fald i antallet af fastholdelsesfleksjob generelt, hvilket modvirker rummeligheden på arbejdsmarkedet og arbejdspladsernes fastholdelsesindsats overfor medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
Årsagen til faldet er, at i mange virksomheder er det ikke muligt at indgå en sådan aftale, – på trods af, at arbejdsgiveren gerne vil fastholde medarbejderen i fleksjob. Flere bliver afskediget af helbredsmæssige årsager og med den senere tilbagetrækningsalder vil det forventeligt især være de ældre medarbejdere, som arbejdsgivere tøver med ansætte på særlige vilkår i den lange periode på ét år. 
FTF-forslag

  • Krav i forbindelse med fleksjob for seniorer lempes.

Kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår for at kunne fastholde seniorer i et fleksjob, skal afskaffes for seniorer, der har fem år til deres pensionsalder og for seniorer, der fortsat ønsker at arbejde i et fleksjob efter deres pensionsalder (Fast-track for seniorer til fastholdelsesfleksjob).
Adgang til seniorførtidspension
Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, blev der også indført ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Det betyder i praksis, at også seniorer kan blive tvunget til at gennemføre et ressourceforløb for at udvikle – eller afprøve arbejdsevnen, inden der kan tilkendes et almindeligt fleksjob, seniorførtidspension eller almindelig førtidspension. 
Seniorførtidspension blev indført i 2014 som en konsekvens af tilbagetrækningsreformen. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet med højest 5 år til folkepensionsalderen, kan benytte en særlig mulighed for at ansøge kommunen om førtidspension.
Kriterierne for tilkendelse af seniorførtidspension er herudover de samme stramme krav som for almindelig førtidspension. Arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at borgeren ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt ordinært arbejde eller ved et fleksjob. Seniorførtidspension er derfor ikke en ny type førtidspension, men en ny ansøgningsmulighed.
Efter reglerne om seniorførtidspension er det fastsat, at langvarig tilknytning skal svare til mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren har haft en arbejdsmarkedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse eller perioder med deltidsarbejde, er det kommunalbestyrelsens skøn, der er afgørende for, om man opfylder kriteriet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en urimelig forskelsbehandling, at personer der har haft perioder med deltidsarbejde, får det sværere ved at få tilkendt seniorførtidspension end de fuldtidsbeskæftigede. Især kvinder har haft deltidsarbejde af mange forskellige grunde – mest almindeligt er, at de har ønsket i perioder af deres liv at være mere til rådighed i hjemmet og derved tage sig af familiens trivsel.  Og det skal de ikke straffes for.
FTF-forslag

  • Adgangen til seniorførtidspension skal lempes

Når kriterierne for tilkendelse af seniorførtidspension, ud fra en socialfaglig vurdering, er opfyldt, skal kommunen have pligt til at tilbyde borgeren, at der igangsættes en sag om tilkendelse af seniorførtidspension. Borgeren skal fortsat have ret til også selv at indgive ansøgning om seniorførtidspension. 
Tildelingskriterierne til seniorførtidspension skal ligestille deltids- og fuldtidsarbejdende. Det medfører stor forskelsbehandling, hvis kvinder har sværere ved at opnå seniorførtidspension end mænd, hvis de øvrige kriterier for dårligt helbred i øvrigt er. 
Seniorer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og med fem år til pensionsalderen, skal ikke have pligt til at gennemføre et ressourceforløb med afprøvning af arbejdsevnen, inden de kan visiteres til fleksjob eller tilkendes seniorførtidspension. Men de skal frivilligt have ret til at afprøve et ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen i den brancheretning, som de selv ønsker. 
Sygedagpenge til personer, der arbejder efter pensionsalderen
Sygedagpengeloven tager i dag ikke højde for hverken politikernes eller borgernes ønsker om, at medarbejdere fortsætter med at arbejde op til – eller efter folkepensionsalderen. Beskæftigede sygemeldte seniorer med fem år til pensionsalderen, eller som fortsat ønsker at arbejde efter pensionsalderen, skal have de samme muligheder for at blive fastholdt og vende tilbage til jobbet efter en sygefraværsperiode, som andre lønmodtagere har.
I dag er det reglen i sygedagpengeloven, at udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til bl.a. personer, der har nået folkepensionsalderen. Det betyder, at de ikke er omfattet af sygedagpengelovens forlængelsesregler.  De har derfor større risiko for at blive afskediget efter 26 ugers sygefravær, da arbejdsgiveren herefter heller ikke kan få refusion fra kommunen. Med den forskelsbehandling i sygedagpengeloven, bliver de i princippet tvunget til at forlade arbejdsmarkedet, selv om de kan have ligeså store chancer for at vende tilbage til deres arbejdsplads, som deres yngre kolleger har.
FTF-forslag

  • Ny forlængelsesregel i sygedagpengeloven for beskæftigede seniorer med løn under sygdom, der arbejder efter folkepensionsalderen.

Hvis beskæftigede seniorer ud over folkepensionsalderen er under eller venter på lægebehandling skal muligheden for forlængelse i sygedagpengeloven være op til 52 uger, hvis den lægelige vurdering er, at man vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse skal ikke tæller med i de 52 uger.
Afskaffelse af arbejdsgiverbetalte sygedagpenge de første 30 dage
Arbejdsgiveren har i dag pligt til at betale sygedagpenge i 30 kalenderdage fra første sygefraværsdag, – den såkaldte arbejdsgiverperiode. Hvis en arbejdsgiver har den opfattelse, at seniorer er mere syge end andre og/eller har flere langvarige sygeperioder, kan arbejdsgiveren være betænkelig ved både at fastholde og at ansætte seniorer, der nærmer sig pensionsalderen eller som allerede har passeret pensionsalderen. Arbejdsgiverperioden på 30 dage kan derfor være en barriere for både at fastholde og ansætte seniorer.
Fraværsstatistikken fra Danmarks Statistik viser, at i 2015 havde +60årige i gennemsnit 7,7 sygefraværsdage pr. helårsansat. Til sammenligning var antallet af fraværsdage 8,0 for de 30-54årige. De over 60årige har således lidt mindre sygefravær end yngre beskæftigede. Det er umiddelbart i modstrid med den almindelige opfattelse af, at ældre er mere syge end yngre. Forklaringen kan findes i, at de syge og nedslidte over 60årige helt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet – enten gennem efterlønsordningen eller via førtidspension/ressourceforløb. Det er således de raske ældre, der fortsat er på arbejdsmarkedet.  Den forklaring støttes af, at det er de 55-59årige, der har det højeste sygefravær på gennemsnitligt 8,8 dage.
Samme tendens tegner sig i forhold til antallet af fraværsperiode, hvor de ældre har færrest fraværsperioder. De +60årige har i gennemsnit 1,65 pr. helårsansat i 2015, mens de 30-54 årige i gennemsnit har 2,2 fraværsperioder.
Det har ikke være muligt at finde statistik, der afdækker om ældre i højere grad end yngre bliver afskediget som følge af sygdom.
FTF-Forslag

  • Arbejdsgiverne skal have økonomisk incitament, der mindsker risikoen ved at fastholde seniorer og som kan forhindre afskedigelse af seniorer på grund af helbredsmæssige forhold.

Arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge i 30 dage skal afskaffes for beskæftigede seniorer med 5 år før – og indtil 5 år efter pensionsalderen.
Bilag:
Pointer fra FTF-panel
FTF har i februar-marts 2017 gennemført en FTF-panelundersøgelse vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. FTF-undersøgelsen viser bl.a. følgende kritiske forhold 

  • 21 pct. af over 50-årige FTF’ere mener ikke, at de kan forblive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. For personer under 50-årige mener 27 pct. ikke de kan arbejde indtil den højere pensionsalder.
  • Hver 6. FTF’er over 50 år vurderer deres fysiske helbred som mindre godt eller dårligt. De yngres vurderinger er mere lidt mere positive. 
  • Hver femte FTF’er vurderer deres psykiske velbefindende som mindre godt eller dårligt – uanset alder. 
  • 43 pct. af over 50-årige FTF’ere oplever smerter i kroppen i løbet af en uge. Procenten er 36 for under 50-årige. 
  • 30 pct. af FTF’erne uanset alder oplever, at arbejdet er fysisk belastende. 
  • 50 pct. af alle FTF’erne uanset alder oplever, at arbejdet ugentlige er psykisk belastende.
  • Nedsat arbejdstid, god ledelse og godt samarbejde kan få godt 60 pct. af FTF’erne over 50 år til at blive længere på arbejdsmarkedet end planlagt.
  • 55 pct. lægger vægt på at orlovsmulighed og anerkendelse fra leder/kollegaer kan udsætte tilbagetrækningstidspunktet.
  • 35 pct. mener at indflydelse på arbejdstid, gode muligheder for kompetenceudvikling og jobudfordringer kan få FTF’erne til at blive længere på arbejdsmarkedet. 
  • 40 pct. af over 50-årige FTF’ere oplever ikke, at arbejdspladsen gør noget aktivt for at fastholde seniorer.
  • Kun hver tredje FTF’er angiver at arbejdspladsen har en seniorpolitik. Halvdelen af over 50-årige ved ikke om der holdes seniorsamtaler. 
  • 45 pct. af over 50-årige FTF’ere angiver at lederne ikke har en holdning til tidspunktet for tilbagetrækning. 
  • Meget få FTF’ere oplever, at ledelsen forventer, at de trækker sig tilbage på efterløns- eller pensionstidspunktet.