Der er udsigt til vækst i økonomien på ca. 2 pct. de kommende år, lige som at beskæftigelsen fortsætter med at stige solidt ? med i alt 85.000 personer fra 2016 til 2019. Jobfremgangen vil udelukkende ske i den private sektor, mens der også de næste år ser ud til at blive færre offentligt ansatte.

Væksten i dansk økonomi vil især blive trukket af stigende privatforbrug og øgede erhvervsinvesteringer og dertil ventes også fremgang i boligbyggeriet og tiltagende eksport. Der er ikke udsigt til at den offentlige del af økonomien kommer til at bidrag til opsvinget, idet der i disse år bliver strammet betydeligt i den offentlige økonomi.

LO understreger, hvor vigtigt det er, at der aktuelt ikke trædes hårdt på den finanspolitiske bremse. Det vigtigste for dansk økonomi lige nu er at sikre et godt fundament for et langvarigt opsving, hvor alle kommer med på vognen.

Læs hele prognosen her

Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.