Digitalisering og vækst
Vækstredegørelsen konkluderer, at i perioden 1995-2015 har investeringer i IT-kapital bidraget med knap 0,4 procentpoint til den danske BNP-vækst, hvilket er højere end OECD-gennemsnittet.
Analyser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem virksomheders digitaliseringsgrad og arbejds­produktivitet. De mest digitale virksomheder har i gennemsnit over 20 pct. højere arbejdsproduktivitet end de mindst digitale virksomheder. Der er endvidere tegn på, at virksomheder med en høj digitaliseringsgrad har en højere produktivitet, hvis de samtidigt har en veluddannet medarbejder­stab, der kan udnytte det højere digitaliseringsniveau.
Danmark er et digitalt foregangsland og det mest digitale land i EU efterfulgt af de øvrige nordeuropæi­ske lande målt på 40 indikatorer om den digitale øko­nomi og samfund. Til gengæld er stigningen i digitalisering i Danmark lavere end gennemsnittet i OECD, hvilket også skal ses i lyset af Danmarks høje niveau.
For at erhvervslivet bedst kan udnytte digitaliseringen kræver det, at virksomhederne har adgang til de nød­vendige digitale kompetencer. Danmarks andel af IT-specialister i beskæftigelsen er ca. 4 pct., hvilket er højere end OECD-gennemsnittet, men under de øvrige nordiske lande.
Andelen af IT-specialister i beskæftigelsen har ligget relativt stabilt de seneste år. Derimod er andelen af virksomheder, der har problemer med rekruttering af IT-specialister, steget fra 42 pct. i 2014 til 51 pct. i 2015.
Dan­marks offentlige sektor har et meget højt digitalise­ringsniveau – kun overgået af Estland.
OECD mfl. har estimeret sandsynligheden for auto­matisering af en række jobfunktioner i Danmark. Om­kring 9 pct. af de eksisterende job er indenfor en årrække i høj risiko og yderligere 25 pct. er i mellem risiko for automatisering. Estimaterne viser, at flere administrative, planlægningsmæssige og rutinemæs­sige jobfunktioner i særligt grad bliver transformeret af digitaliseringen. Der­udover forventes flere af fremtidens job at være inden for pasning og personlig pleje i lyset af dels det sti­gende antal ældre dels at disse jobfunktioner i mindre grad forventes transformeret af ny teknologi.
FTF vurdering
Det er meget positivt, at regeringen nu har sat digitalisering så højt på den politiske agenda – at det også er her, der sættes et særligt fokus i vækstredegørelsen. FTF deler regeringens vurdering af, at netop håndteringen af de nye teknologier er afgørende for fremtidens vækst og jobskabelse.
Det er endvidere positivt, at regeringens analyse tyder på, at der er positiv sammenhæng mellem højt uddannelsesniveau, digitaliseringsgrad og produktivitet.
En ny FTF-analyse fra april 2017 viser, at medarbejdere, der løbende får efteruddannelse i tilknytning til indførelse af ny teknologi, oftere oplever, at det skaber effektivitet, styrker den faglige kvalitet, sparer tid og ikke mindst virker. Undersøgelsen viser også, at 9 ud af 10 FTF’ere oplever, at ny teknologi ændrer og påvirker deres arbejde, mens 6 ud af 10 selv siger, at de har behov for nye kompetencer som følge af den nye teknologi.
Ny teknologi er altså ikke kun en kompetenceudfordring for private virksomheder, det gælder både for ansatte i den offentlige og den private sektor, at medarbejderne har brug for nye kompetencer som følge af den nye teknologi.
I forhold til OECD’s vurdering af arbejdsmarkedets automatisering, ligger FTF’ernes egen vurdering meget på linje med OECD’s. Før omtalte FTF-undersøgelse viser, at sammenlagt forventer 15 pct. af FTF’erne, at deres job er truet af ny teknologi. Men der er meget stor forskel på de forskellige sektorer. I kommunerne er det under 8 pct., der føler sig truet. I staten er det 12 pct., og i regionerne er det 17 pct. I det private er det hele 33 pct., der siger, at mit job er truet af ny teknologi de næste 10 år.
Digitalisering er et helt centralt indsatsområde for FTF. Der vil blive fremlagt et udkast til en ny digitaliseringspolitik på repræsentantskabsmødet i slutningen af maj 2017, som også er et oplæg til de kommende trepartsforhandlinger og arbejdet i ’disruptionsrådet’.
Vækst og velstand
Redegørelsen om vækst peger på, at Danmark hører til blandt de rigeste OECD-lande. Det skyldes primært, at produktivitetsniveauet i Danmark er relativt højt.
Relativt høje indtægter fra nettoformuen i udlandet samt et gunstigt bytteforhold bidrager til, at velstanden i Danmark, målt ved bytteforholdskorrigeret bruttonationalindkomst (BNI), er højere end, hvad der måles ved bruttonationalproduktet (BNP). Således er Danmark det 7. rigeste land i OECD målt ved BNP, men dog det 5. rigeste land målt ved BNP pr. arbejdstime.
Den reale BNP-vækst pr. indbygger har været forholdsvis beskeden i perioden 2006-2015 (0,2 pct. årligt). Ses der på bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger (som tager højde for løn-og formueindkomst til og fra udlandet samt bytteforholdsgevinster), har væksten været 0,7 pct. årligt i samme periode, og her klarer Danmark sig endnu bedre i OECD-sammenligningen, idet Danmark er nummer 4 i BNI pr. indbygger kun overgået af Norge, Schweiz og USA.
FTF vurdering
Redegørelsen viser tydeligt at Danmark klarer sig godt i en globaliseret verden med megen samhandel. Ganske vist er den årlige vækst i BNP pr. indbygger væsentligt under OECD-gennemsnit, men vi ligger på et højt niveau. Derudover synes de ”gamle” OECD-lande generelt at have lavvækst i BNP, så Danmark skiller sig ikke ud i forhold til disse. Både Norge og Finland har lavere vækst i BNP pr. indbygger end Danmark.
Men selvom Danmark klarer sig forholdsvis godt, skal der naturligvis arbejdes på at bevare den position ved fortsat at udvikle produktivitet og konkurrenceevne. Her spiller ikke mindst uddannelse og forskning en helt afgørende rolle, hvorfor det også er bekymrende, at regeringen ikke i tilstrækkeligt omfang giver prioritet til disse områder, men derimod lægger låg på og gennemfører besparelser.
Produktivitet
Danmark er blandt de mest produktive lande i OECD. Det danske produktivitetsniveau ligger over USA’s niveau, men der er faldende produktivitetsvækst. Den faldende produktivitetsvækst set over de seneste 50 år er ikke et særligt dansk fænomen. Danmark har i de seneste ti år haft en produktivitetsvækst på niveau med Sverige og Tyskland og over Nederlandene og Storbritannien. Danmarks relative produktivitetsvækst påvirkes i høj grad af, om udviklingen måles med udgangspunkt i situationen før eller efter krisen.
Produktivitetsvæksten i Danmark har siden 2005 været særligt lav i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv og forsyningssektoren. Derudover har væksten i totalfaktorproduktiviteten siden 2000 været lav sammenlignet med andre lande og tidligere perioder.
FTF vurdering
Det kan synes noget paradoksalt, at produktivitetsudviklingen svigter i de rigeste OECD-lande samtidig med, at den teknologiske udvikling løber stærkt og digitaliseringen holder sit indtog. Så hvad er der galt? Hvordan kan vi med begejstring se alle de nye ting den teknologiske udvikling fører med sig som letter vores hverdag og fører nye spændende forbrugsmuligheder og forretningsmønstre med sig uden, at det kan aflæses i produktivitetsstigninger?
Omstillingen fra industrierhverv til serviceerhverv påvirker produktivitetsudviklingen, idet serviceerhverv har lavere produktivitet end industrierhverv. Så når serviceerhvervene så fylder mere i den samlede økonomi vil det afspejles i faldende produktivitetsvækst.
Danmarks produktivitetsudvikling har overordnet været skuffende – ligesom tilfældet er i de lande vi normalt sammenligner os med. Der kan både i Danmark og i de andre lande være specielle forhold, der forklarer udviklingen.
Det er derfor vigtigt, at der ikke bare gribes til generelle tiltag, som fx selskabsskattelettelser, som blot kan føre til ”race to the bottom”, fordi andre lande gør det samme. I stedet bør der fokuseres på mere målrettede tiltag, der kan styrke de brancher, der er i udvikling og hvor produktivitetsniveauet (endnu) ikke er så højt.
Ligeledes bør fokus være på, hvad der gør at vores bytteforhold forbedrer sig – for det skaber også vores velstand. Er bytteforholdsforbedringerne resultat af, at kvalitetsindholdet i vore eksportvarer øges? Så er det jo nok noget i den retning, vi skal stimulere. Og forbedret kvalitetsindhold kommer med forskning og innovation, samt at arbejdskraften har et højt uddannelsesniveau. Også set i det lys er det en helt forkert vej regeringen går, når de vælger at spare på forskning og uddannelser.
Arbejdskraft
Det samlede danske arbejdsudbud er lavt relativt til andre OECD-lande – især pga. af lavere arbejdstid og flere feriedage. Det skyldes især en lav dansk arbejdstid. Det danske arbejdsmarked er generelt præget af en høj jobmobilitet og lav langtidsledighed. Danmark har OECD’s højeste kompensationsgrad ved ledighed for lavtlønnede.
Tilbagetrækningsalderen er lavere i Danmark sammenlignet med gennemsnitligt OECD-niveau. Det skyldes primært efterlønsordningen, der nu er under udfasning. Desuden øget pensionsalderen fra 2030 idet pensionsalder sammenkædes med levetidsalder.
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark er øget fra 140.000 personer i 2008 til godt 180.000 i 2016. Godt 20 % skiftede job i 2015 – langt over OECD-niveau. Strukturledigheden er lavere i DK sammenlignet med OECD-niveau.
Dagpengekompensationen er høj i Danmark for lavt lønnede – 90 pct. af tidligere indkomst – sammenlignet med gennemsnitligt OECD-niveau, men ens for middelindkomster og lavere i Danmark for højere indkomster. Dagpengekompensationen vil falde i DK frem til 2023.
Arbejdsstyrkens deltagelse i VEU i Danmark er på knap 30 pct. i 2016 sammenlignet med 15 pct. i gennemsnit i OECD.
FTF vurdering
Regeringens beskrivelse af det danske arbejdsmarked forekommer fragmentarisk og uden konklusioner. Det er bemærkelsesværdigt, at begrebet flexicurity ikke nævnes overhovedet. Det er anerkendt, at flexicurity er grundlaget for et effektivt og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark med en relativt veluddannet arbejdsstyrke, lav strukturledighed og høj jobmobilitet.
Den lavere tilbagetrækningsalder i Danmark skyldes efterlønsordningen, der i de kommende 10 år vil være under faktisk udfasning. Desuden sammenkædes pensionsalder med levetidsalder fra 2030 – som det eneste land i Europa.
Det er et problem, at dagpengekompensationen ventes at falde betydeligt indtil 2023. Det skyldes, at dagpengenes regulering fra i år sker på grundlag af pristallet og ikke lønudviklingen – som hidtil. Denne udvikling er skadelig for holdbarheden i flexicurity og kan true fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
Uddannelse og kompetencer
Regeringen mener, at der er behov for at løfte arbejdsstyrkens STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering and Math), herunder at flere tager en specialistud­dannelse inden for STEM-områderne, for at danske virksomheder kan udnytte de nye tek­nologier og digitale vækstmuligheder.
FTF vurdering
FTF er enig i, at kompetenceudvikling er en væsentlig forudsætning for at offentlige og private arbejdsgivere kan udnytte nye teknologier og digitale vækstmuligheder. Det er dog ikke kun kompetencer inden for STEM-området, der skal udvikles.
Når det kommer til teknologiens betydning for arbejdslivet findes der ikke ét svar på, hvordan digitalisering og nye teknologier stiller krav til medarbejderes kompetencer. Det afhænger af de konkrete job- og fagområder. Men uanset hvilken funktion man har som medarbejder, vil det at arbejde med og tage nye teknologier i brug fylde meget på fremtidens arbejdsmarked.
I perioden fra 2016 til 2020 er uddannelse på alle niveauer pålagt betragtelige besparelser, der ikke kan undgå at få negativ betydning for uddannelsernes kvalitet og dermed kompetenceniveauet og for forudsætningerne for at skabe vækst og velfærd. Det er nødvendigt, at regeringen ændrer den tilgang til uddannelse og efteruddannelse og anerkender, at der bredt på arbejdsmarkedet er behov for en mere offensiv uddannelsesdagsorden.
Innovation, viden og infrastruktur
Lidt under halvdelen af de danske virksomheder har i perioden 2012-2014 været innovative. Det er over OECD-gennemsnittet.
De samlede offentlige og private investeringer i FoU er opgjort til knap 60 mia.kr. i 2015, svarende til 2,96 pct. af BNP. Ifølge Barcelona målsætnin­gen skal EU-medlemslandenes samlede investe­ringer i FoU (både private og offentlige) udgøre mindst 3 pct. af BNP, hvoraf to tredjedele af inve­steringerne bør udføres i den private sektor.
Danmark har et højt niveau for offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) på 1,05 pct. af BNP i 2016. I Danmark er de offentlige bevillinger til FoU i pct. af BNP steget markant i perioden 2006-2013. Efter 2013 er bevillingen som andel af BNP reduceret og udgør 1,05 pct. af BNP i 2016. 
Industrien står for godt 58 pct. af de private inve­steringer i FoU og spiller således en vigtig rolle i at udvikle ny viden i Danmark.
An­tallet af årlige patentansøgninger fra offentlige forsk­ningsinstitutioner er steget fra 108 i 2004 til 146 i 2015, svarende til en stigning på 35 pct. Også antallet af licens-, salgs-og optionsaftaler er steget kraftigt gennem perioden.
FTF vurdering
FTF er på linje med en række virksomheder og erhvervsorganisationer meget kritiske overfor regeringens besparelser på uddannelse og forskning.
Nyttiggørelse af forskningen måles i redegørelsen fortsat på bl.a. fremvækst af nye virksomheder, licensaftaler og patenter mv. Den forskning, som retter sig mod offentlige virksomheder inden for sundhedsvæsnet, undervisning eller det sociale område, er også vigtig.
FTF opfordrer fortsat til, at denne forsknings betydning også registreres, da den bidrager til kvalitet og effektivitet i den offentlige opgavevaretagelse og dermed også til den offentlige sektors understøttelse af den samfundsmæssige vækst.
Velfungerende markeder i en global økonomi
Andelen af vækstvirksomheder er steget fra ca. 10 pct. til 12 pct., hvilket placerer Danmark på niveau med Sverige og Norge.
Danmark har en højere etableringsrate for nye iværksættervirksomheder end OECD-gennemsnit­tet. Der er samtidig en høj andel af danske virk­somheder, der lukker ned allerede efter et år, sam­menlignet med OECD-gennemsnittet. Dette kan være et udtryk for, at Danmark har et velfungerende og dynamisk erhvervsklima for iværksættere.
Ventureinvesteringer har de seneste år ligget på ca. 500 mio. kr. årligt. Det danske niveau for ventureinvesteringer i 2014-2015 målt i pct. af BNP er på niveau med OECD-gennemsnittet. Det er omkring samme niveau som i 2013-2014. Investeringsniveauet i Danmark ligger betydelig lavere end i de førende lande Finland og Sverige.
Danmark har ifølge OECD den fjerde bedste erhvervsregulering, og ifølge Verdensbanken er vi nr. to i verden i forhold til at skabe et godt klima for oprettelse og drift af virksomheder. Danmarks lønkonkurrenceevne er styrket de sene­ste år. Dette skal ses i lyset af en stærkere produk­tivitetsudvikling, en afdæmpet lønudvikling samt en svækkelse af kronekursen.
FTF vurdering
Det er positivt, at der er kommet flere vækstvirksomheder i Danmark, men kritisk at de danske ventureinvesteringer ligger så meget lavere end Finland og Sverige.
Der er ingen tvivl om, at danske lønmodtagere har vist tilbageholdenhed efter den økonomiske krise. Det har medvirket til forbedringen af konkurrenceevnen samtidig, at de danske lønmodtageres høje kompetenceniveau har givet grobund for produktivitetsudvikling
Social balance
Indkomstforskellene i Danmark er steget siden midten af 1990’erne, men er fortsat blandt de lave­ste i OECD-landene.
FTF vurdering
IMF og OECD har dokumenteret, at ulighed hæmmer væksten. Hertil kommer, at det kan medvirke til større social ubalance.
Det er derfor bekymrende, at indkomstuligheden vokser i Danmark, og at baggrunden bl.a. er, at omfordelingen gennem både overførselsindkomster og skattesystemet er blevet mindre. Et konkret eksempel er her indførelsen af kontanthjælpsloftet, som stort set ikke har anden effekt end at de pågældende målgrupper bliver fattigere.
Problemet er, at ringe vilkår smitter af på resten af arbejdsmarkedet – også danskernes løn- og arbejdsforhold. Det kan vi se i et land som Tyskland, der ofte fremhæves som et forbillede. Men bagsiden af Tysklands økonomiske vækst er working poor – millioner af tyskere får så lav en løn, at de reelt er fattige og ikke kan leve af den løn de får. Den slags tilstande skal vi ikke have indført i Danmark!
Ansvarlig økonomisk politik
Redegørelsen konkluderer med fokus på den offentlige sektor, at der generelt er tale om en god dansk økonomi. De offentlige finanser i Danmark er grundlæggende sunde og Danmark er blandt de lande i OECD, der har den mindste offentlige gæld. Samtidig er tilliden til dansk økonomi høj, hvilket afspejles i de aktuelt rekordlave renter.
FTF vurdering
Den offentlige økonomi er underlagt en lang række krav, som de senere år har betydet, at det offentlige forbrug har været styret meget stramt. Særligt betyder budgetloven fra 2012, at det offentlige forbrug styres strammere end det kræves i forhold til EU’s vækst og stabilitetspagt.
Ifølge EU kan Danmark øge sit strukturelle underskud på de offentlige finanser til 1,0 pct. af BNP, men budgetloven tillader kun 0,5 pct. I betragtning af, at den danske økonomi klarer sig så godt og at den offentlige gæld ligger langt under kravet om max. 60 pct. af BNP, ser FTF ingen grund til, at det offentlige forbrug skal styres mere stramt end Vækst- og Stabilitetspagten kræver.
Den tidligere Venstre regerings 2025-plan viste, at væksten i det offentlige forbrug frem til 2025 skal være på 1,1 pct., hvis den demografiske udvikling og velstandseffekten skal følges.
FTF ser ingen grund til at tro, at tilliden til dansk økonomi skal forsvinde, på baggrund af, at væksten i det offentlige forbrug følger denne udvikling. Tværtimod er der behov for, at den offentlige sektor stadig kan udvikle sig med resten af samfundet og være det fundament for en velfungerende privat sektor, som den har været hidtil.
Skatter og afgifter
I redegørelsen konkluderes de danske skatter og afgifter som værende generelt høje set i et internationalt perspektiv. Hvad angår de mindst væksthæmmende skattetypers – ejendoms- og jordbeskatning – andel af de samlede skatteindtægter, ligger Danmark omtrent på OECD-gennemsnittet. Marginalskatten for de højere lønnede er blandt de højeste i OECD. Samtidig er gennemsnitskatten generelt lidt højere end OECD som helhed.
Den danske formelle selskabsskattesats er lidt lavere end gennemsnittet for OECD-landene. Det gælder også for den effektive selskabsskattesats.
FTF vurdering
Der bliver konkluderet i redegørelsen, at marginalskatten for de højere lønnede er blandt de højeste i OECD. Den er dog lavere end i både Sverige og Finland og ganske tæt på den norske. Dertil kommer, at ses der på den gennemsnitlige beskatning af de højere lønnede, er Danmark tæt på OECD-gennemsnit. Det er derfor svært i denne sammenhæng at se noget selvstændigt argument for, at specielt topskatten skal lettes.
De senere år er der ikke bare i Danmark, men i OECD-landene sket en formindskelse af indkomstskattesystemernes progressivitet. Altså at de stærkeste skuldre ikke bær så meget som tidligere. Det taler heller ikke for at topskattelettelser er nødvendige.
I forhold til selskabsskatten ligger Danmark under OECD-gennemsnit både hvad angår satsen og den effektive gennemsnitlige selskabsskat. Den danske sats er dermed fulgt med nedad sammen med de øvrige landes og ligger i den lave ende. Der synes derfor heller ikke her at være nødvendigt med selskabsskattelettelser af konkurrencehensyn.
Offentlig service
I forhold til offentlig service konkluderes der i redegørelsen at den offentlige sektor i Danmark er stor, men relativt effektiv, og at de offentlige udgifter til sundhed stiger kraftigt. Indlæggelsestiden på sygehuse er relativt kort, og ventetiden i sundhedssystemet er faldende.
Levetiden i Danmark er på niveau med OECD-gennemsnittet. Levetiden i Danmark er dog steget mere end ventet, og befolkningens forventede antal år med folkepension er steget. Det bidrager til en svækkelse af de offentlige finanser.
FTF vurdering
Det er naturligt at sundhedsudgifterne stiger, når demografien ændrer sig. Spørgsmålet er imidlertid om udgifterne er steget mere eller mindre end levetiden har ændret sig.
Der er meget der tyder på, at det danske sundhedsvæsen er særdeles effektivt. Umiddelbart ligger de danske sundhedsudgifter i 2015 på en 7. plads ved OECD-sammenligninger. Men det afhænger også af, hvordan man opgør sundhedsudgifterne. Hvis man tager udgifter til ”langtidssygepleje” med, så ligger Danmark højt. Uden ”langtidssygepleje” ligger vi derimod lavt, kun på en 19 plads.