Ida Björg Leisin, er uddannet sanger, musik- og bevægelseslærer fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2004. Ligesom ca. to tredjedele af Dansk Musikerforbunds ca. 6.400 medlemmer har hun aldrig været fastansat indenfor sit fag, men lever dels af småjobs indenfor faget og periodevise fastansættelser som ufaglært, fx som pædagogmedhjælper eller klubmedarbejder – faste lønmodtagerjobs er en sjældenhed i musikbranchen.
Foruden sin formelle uddannelse er Ida Björg Leisin også sangskriver, og udgav i 2007 CD’en "Genspejl". Den skulle sidenhen vise sig at være en effektiv bremseklods i forhold til at få dagpenge mellem forskellige småjob med koncerter, som underviser på musikskoler og aktiv i musikerforbundet osv.
CD’en blev i dagpengesystemet anset for at være en reklame for Ida som musiker – ligesom de sange hun i dag har liggende på forskellige streamingtjenester. Og når man reklamerer for sig selv som musiker, står man i princippet ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, lyder begrundelsen fra dagpengesystemet.
Absurd og verdensfjernt
På et tidspunkt blev Ida Björg Leisin også nødt til at melde sig ud af sit orkester for i en periode at kunne få dagpenge. Dansk Musikerforbund har haft en lang række sager med medlemmer, der er blevet bedt om at sælge deres instrumenter, hvis de ville have ret til dagpenge.
"Det er absurd, at når vi gør noget for netop at skabe os en indtægt ud fra vores profession… så lukker alle kasser. Systemet opererer med en verdensfjern opfattelse af, at man som musiker har reel chance for at blive ringet op af koncertarrangører alene ved at have fx en hjemmeside eller CD ude. Logikken er, at man som musiker på den måde principielt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er uendeligt langt fra virkeligheden, hvor de fleste af os må arbejde hårdt på at skaffe job indenfor vores fag", siger Ida Björg Leisin.
Hun finder det også absurd og unfair, at udøvende musikere uden en formel musikeruddannelse, samtidig sagtens kan tage småjobs og uden at miste deres dagpengeret.
Uklare regler
Ida Björg Leisin har haft Dansk Musikerforbund til at køre sin dagpengesag i Ankestyrelsen – og tabte. Som hun ser det, beror afgørelser om dagpenge i alt for høj grad på A-kassens tolkning.
"Reglerne er meget uklare – det handler meget om, hvordan A-kassen lige vurderer, hvad den enkelte skal stå til rådighed for. Det er dybt problematisk. Men det værste er, at systemet understøtter, at jeg arbejder fuld tid som fx handicaphjælper og dermed sætter min musikerkarriere i stå – i stedet for at jeg kan arbejde på at få job indenfor det, jeg er uddannet til og brænder for", siger hun.
Ida Björg Leisin lever i dag hovedsageligt af at arbejde som underviser i sang og sangskrivning.
Hendes sag er et eksempel på, det som mange freelancere oplever: De registreres i dagpengesystemet som selvstændige, når de arbejder for ‘egen regning og risiko’, som det hedder. Og det gør man ofte som freelancer, fordi man i de korte job ikke har en traditionel lønmodtageransættelse, men modtager B-indkomst.
Dermed smækker dagpengekassen i, og mange er derfor nødt sætte deres profession på standby ved at tage ufaglærte jobs, som fx pædagogmedhjælper eller handicaphjælper – eller leve af kontanthjælp i perioder. Beskæftigelsesministeriet lægger nu op til at ændre reglerne, så freelancere får langt bedre muligheder for at få dagpenge.