Kommunernes regnskabstal for 2016, som netop er kommet, viser endnu en gang en stigning i kommunernes underforbrug i forhold til sidste år. Siden 2011, hvor sanktionssystemet blev indført, har kommunerne brugt hele 22 mia. mindre end de har afsat i budgetterne.
Kommunernes mangeårige underforbrug er er stort problem for velfærden, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

"Underforbruget er med til at mindske velfærden til borgerne. Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne, der i forvejen i en årrække har været underlagt en stram økonomisk ramme, år efter år bruger færre penge end de har aftalt med regeringen i økonomiaftalen. Vi taler ikke for, at kommunerne skal bruge flere penge, end de har. Men de skal bruge deres budgetter fuldt ud", siger hun.
Bente Sorgenfrey peger på, at kommunernes underforbrug også har været med til at kaste flere kommunale medarbejdere end nødvendigt ud i arbejdsløshed. Der er forsvundet ca. titusindvis af eksempelvis lærere, pædagoger og socialrådgivere i kommunerne.
Omlæg sanktionssystemet
Bente Sorgenfrey peger på sanktionssystemet som hovedårsag til, at kommunerne er overforsigtige i forhold til deres budgetter.
Dermed er hun helt uenig i økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbølls konklusion på underforbruget: Nemlig at kommunerne slet ikke har brug for pengene, som i stedet kunne bruges til skattelettelser. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeren.

Ministeren drager den forkerte konklusion, mener FTF’s formand. Hun peger på, at underforbruget er et resultat af det økonomistyringssystem kommunerne er underlagt.
"Kommunerne kan ikke andet end at underforbruge med det sanktionssystem, de er underlagt. Det ligger i systemets natur, at de underforbruger. Underforbruget er ikke et udtryk for, at der er plads til skattelettelser", siger Bente Sorgenfrey.
FTF foreslår derfor, at kommunerne skal have mulighed for at overføre de resterende ubrugte midler fra ét år til det næste, uden at pengene går tabt.
"Det er meget uheldigt, at man har et system, som gør at kommunerne ikke bruger hele deres økonomiske ramme. Ikke mindst når regeringen nu lægger op til yderligere stramninger med en offentlig vækst på kun 0,3 procent, som ikke engang er nok til at dække den demografiske udvikling", siger hun.
FTF har tidligere peget på, at, hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med kvalitetsudviklingen i det øvrige samfund, er det nødvendigt med en årlig vækst på 1,1 procent. Det er også både fastslået af den forrige Løkke-regering i 2025-planen og i den seneste Vismandsrapport. Om ti år vil den offentlige sektor mangle 59.000 par hænder.