Jobkvaliteten er i top i Danmark, og derfor kan andre lande lære meget af, hvordan vi har indrettet arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra OECD, de vestlige landes organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, som har igangsat en større analyse af de forskellige landes arbejdsmarkeder. Den analyse peger i én retning – nemlig mod nord.
Mark Pearson, vicedirektør i OECD’s afdeling for beskæftigelse og arbejdsmarked, siger:
"Hvad enten man ser på arbejdsløshed, beskæftigelse, indkomst, lighed, social sikkerhed eller kvaliteten af arbejdsmiljøet, er de nordiske lande – især Norge og Danmark – helt i toppen af den internationale rangstige. Det betyder, at mange andre lande undersøger den nordiske model og overvejer, om det er den bedste måde at opnå deres mål med arbejdsmarkedspolitikken," siger han.

Undersøgelsen er foretaget med et værktøj, der hedder OECD Job Quality Framework, og det giver for første gang OECD mulighed for at undersøge jobkvalitet på tværs af lande, siger Mark Pearson. Danmark og Norge er de to lande i undersøgelsen, der scorer bedst, når man ser på tværs af de undersøgte parametre: beskæftigelse, nedslidning, løn, jobsikkerhed og inklusion på arbejdsmarkedet. Det bliver der lagt mærke til i OECD:
"Nogle af grundelementerne i den nordiske arbejdsmarkedsmodel er ved at blive anerkendt som noget af det tætteste, vi kommer på et internationalt ideal lige nu," siger Mark Pearson.
Opsigtsvækkende holdningsændring
Udmeldingen fra OECD bør vække genklang, fordi de tidligere haft en helt anden holdning, siger økonom i FTF Lisbeth Baastrup:
"Det er første gang, OECD for alvor vil tage højde for jobkvalitet i deres jobstrategi. Tidligere gik de op i at få skabt så mange jobs som muligt næsten uanset kvaliteten af de jobs. Holdningsændringen er et godt billede på den forandring, som er sket i OECD de senere år, og bør ses som en stor ros til den danske model," siger hun.

OECD arbejder nu hen imod en egentlig jobstrategi, som består af generelle arbejdsmarkedsanbefalinger for alle 35 OECD-lande. Seneste opdatering af jobstrategien fandt sted i 2006, så det sker ret sjældent og kun på baggrund af grundig analyse, siger Lisbeth Baastrup:
"Der bliver lyttet, når OECD ændrer sine anbefalinger, for det gør organisationen kun, når der er tungtvejende grunde til det," siger hun.
Bedre end Tyskland og Storbritannien
Det bemærkelsesværdige ved OECD’s analyse er, at den nordiske model klarer sig godt over hele linjen, mens andre lande kun klarer sig godt på enkelte områder:
"Sammenligner man Danmark med fx Storbritannien, er der samme grad af beskæftigelse. Men de har ifølge OECD større nedslidning, lavere løn og ringere jobsikkerhed. I Norden har vi igennem mange års forhandlinger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere sikret nogle grundlæggende rettigheder og en vis kvalitet i jobbene for alle," siger hun.
Tyskland bliver ofte fremhævet som en økonomisk succeshistorie, men også her halter det med jobkvaliteten, viser OECD’s analyse. Særligt omstridte har været de såkaldte minijobs, som blev indført med Hartz-reformerne, til en væsentligt lavere løn end normale jobs. Den jobtype er næppe vejen frem, mener Mark Pearson:
"Minijobbene har haft en vis grad af succes, men vi er tilbageholdende med at anbefale dem i større omfang. Jobbene er nemlig ikke et springbræt til en bedre fremtid," siger han.
FTF: Verden roser os, mens vi selv saver i grenen
De sidste års reformer af både kontanthjælps- og dagpengesystemet har svækket den danske arbejdsmarkedsmodel, og det er paradoksalt, at mens verden roser os, så saver vi selv i den gren, vi sidder på. Det mener formand for FTF Bente Sorgenfrey:
"Den sociale sikkerhed er af skiftende regeringer blevet nedprioriteret voldsomt. Jeg mener, at den nye kurs i OECD viser, at det ikke er fornuftigt. Kortsigtede besparelser må ikke friste os til at save i grundpillerne under et velfungerende arbejdsmarked. Security er en central del af flexicurity-modellen, og det lader mange politikere til at have glemt," siger hun.
Hun påpeger også, at der er en stor aktuel udfordring for fagbevægelsen i det voksende arbejdsmarked for freelancere og løstansatte, som ikke bliver dækket særlig godt af de nuværende ordninger. Det arbejder FTF for at ændre på, så bl.a. løstansatte får bedre muligheder for supplerende dagpenge.
"Fagbevægelsen og den måde, som vi laver overenskomster på, skal følge arbejdsmarkedets udvikling, og det samme skal den lovgivning, der gælder for lønmodtagerne. Ellers har vi sovet i timen. Netop sikkerheden på arbejdsmarkedet er afgørende for den dynamik på arbejdsmarkedet, der er fundamentet under den danske økonomi," siger Bente Sorgenfrey.
Mulighed for at udbrede den danske model 
FTF har fået indblik i det foreløbige analysearbejde igennem TUAC, fagforeningernes rådgivende arbejdsgruppe til OECD. Her ligger et særligt vigtigt arbejde for de lande, der har en velfungerende arbejdsmarkedsmodel, mener FTF’s næstformand Kent Petersen, der sidder i TUAC’s plenarforsamling:
"Vi kan have en tendens til kun at fokusere på danske arbejderes forhold – og de er naturligvis også det vigtigste for os. Men når vi nu har en model, der fungerer så godt, har vi både en pligt til at værne om den herhjemme og forsøge at udbrede vores erfaringer, så andre kan drage nytte af dem," siger FTF’s næstformand.
OECD’s kommende anbefalinger får med al sandsynlighed et "mere nordisk" fokus på jobkvalitet. Mark Pearson understreger dog også, at man må tage højde for de enkelte landes forskelle:
"Det giver naturligvis ikke nogen mening at fortælle et land som Mexico, at det skal blive mere som Norge. Landenes særegne historie, tilliden til aktørerne, eksisterende politikker og uddannelseskvaliteten betyder, at hvert land må finde sin egen måde at indrette arbejdsmarkedets institutioner på."