Regeringen har offentliggjort Økonomisk Redegørelse, december 2016, og dermed den nye regerings første bud på økonomiens tilstand og udvikling på kort sigt. Det er samtidig også den første prognose for dansk økonomi efter at Danmarks Statistik i november offentliggjorde en revidering af Nationalregnskabet, der viste, at dansk økonomi var i en bedre forfatning end tidligere antaget. Således gav revisionen anledning til at løfte på niveauet og væksten for BNP.
Vækst: Mere optimisme hos regering end hos Nationalbanken
Revisionen af Nationalregnskabet afspejler sig således også i Økonomisk Redegørelse, hvor regeringen kan pege på, at dansk økonomi siden krisen har udviklet sig positivt, om end svagt i nogle perioder. Regeringen regner med, at udviklingen vil være mere positiv fremover, idet  BNP-væksten vil stige fra 0,8 pct. i 2016 til 1,5 pct. i 2017. I 2018 forventer regeringen en vækst på 1,7. Regeringens skøn for vækst er mere positivt end skønnet fra Nationalbanken fra sidste uge, hvor de i 2017 og 2018 regner med en BNP-vækst på hhv. 1,4 pct. og 1,5 pct.
Beskæftigelse og arbejdsstyrke stiger, ledighed falder kun lidt
Regeringen regner med, at beskæftigelsen stiger med 29.000 personer i 2017 og 25.000 personer i 2018, samlet 54.000 personer. Heraf er kun 3.000 i den offentlige sektor. Nationalbanken er på linje med regeringen vedrørende beskæftigelsen og regner med en stigning på 52.000 i samme periode.
På trods af den pæne stigning i beskæftigelsen falder bruttoledigheden kun med 3.000 personer i 2017 og 2.000 personer i 2018. Det skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken stiger med hhv. 26.000 og 23.000 personer i de to år. Regeringen peger dog også på, at dansk økonomi kan være tæt på kapacitetsgrænsen, hvor arbejdsmarkedet strammer til, og det kan føre til lønpres, og man peger på, at udenlandsk arbejdskraft har skabt rum til stigning i beskæftigelsen.
Regeringen vurderer således, at det såkaldte ledighedsgab vil være lukket i 2018, således at ledighedsniveauet er på det strukturelle ledighedsniveau. Ligeledes vil beskæftigelsesgabet og outputgabet være tæt på nul i 2018, således at dansk økonomi har indhentet det efterslæb, som den svage vækst siden krisen skabte.
Hvad skal trække væksten?
Regeringen peger på, at det er den indenlandske efterspørgsel, der skal trække væksten og forudser en pæn fremgang i det private forbrug, med hhv. 1,8 pct. i 2017 og 2,0 pct. i 2018.
Derudover regnes der med en solid fremgang i både boliginvesteringer og erhvervsinvesteringer. Regeringen regner med boliginvesteringer på hhv. 6 og 8 pct. i 2017 og 2018. Det er væsentlig mere, end Nationalbanken ser i deres prognose, hvor boliginvesteringerne i de to år kun er hhv. 1,0 og 3,4 pct.
Også i forhold til erhvervsinvesteringerne er regeringen mere optimistisk end Nationalbanken. Regeringen siger ca. 3,9 pct. begge år, mens Nationalbanken kun regner med ca. 2,3 pct.
Det kunne også være eksporten, der skulle trække væksten, som det har været de senere år, men her er regering og Nationalbank enige om, at der kan forventes eksportvækst på ca. 2,4 -2,7 pct. de to år.
Fortsat stram styring af offentlig sektor
Regeringen regner med, at det offentlige forbrug i 2016 stiger 0,4 pct. Det er mindre, end man regnede med i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2016. Det skyldes mindre-forbrug i kommuner og stat igen i 2016. Den mindre vækst forudses på baggrund af foreløbige regnskabstal, og det har også betydning for væksten i offentligt forbrug for 2017, for når forbruget i 2016 er mindre end forudsat, og finansloven for 2017 er vedtaget med et bevillingsniveau, vil forbrugsvæksten være større når det, det skal måles op imod, falder. Så regeringen forudser en forbrugsvækst i det offentlige på 0,7 pct. i 2017.
I 2018 er der beregningsteknisk afsat en vækst i offentligt forbrug på 0,8 pct., selvom regeringen politisk ønsker et offentligt forbrug på kun 0,3 pct. Som det anføres i Økonomisk Redegørelse, betyder det blot, at råderummet er 0,8 pct., hvoraf de 0,3 pct. kan gå til vækst i offentligt forbrug, mens de resterende 0,5 pct. kan bruges til andre prioriteringer fx skattelettelser.
Den fortsatte stramme styring af den offentlige forbrugsvækst betyder, at den offentlige saldo bliver forbedret frem til 2018. I 2016 regnes med et underskud på den faktiske saldo på 1,4 pct., i 2017 1,6 pct. og i 2018 kun 0,9 pct. En forbedring der er noget bedre end Nationalbanken, der i 2018 regner med et underskud på offentlig saldo på 1,2 pct. af BNP.
I henhold til budgetloven må det faktiske underskud ikke overstige 3,0 pct. af BNP, hvilket underskuddet således er langt fra. I henhold til budgetloven ser man imidlertid også på den størrelse, der hedder strukturelt underskud, og her er udsigterne ifølge regeringens prognose, at man når tæt på den fastsatte grænse på 0,5 pct. af BNP. Det strukturelle underskud i 2016 forventes at være på 0,3 pct. af BNP i 2017, når det imidlertid til grænsen på 0,5 pct. af BNP for så at falde til 0,2 pct. i 2018. Regeringen peger på to årsager til svækkelsen af den strukturelle saldo i 2017 nemlig lavere nettopensionsudbetalinger, og at man har måttet afskrive skatte- og afgiftsrestancer på baggrund af det fejlslagne IT-system til gældsinddrivelse, EFI.
FTF vurdering
Det glæder naturligvis FTF, at der er gang i opsvinget, og det bliver stabilt. Men hvis regeringen virkelig mener, at økonomien bevæger sig tæt på kapacitetsgrænsen, bør det ikke være skattelettelser, der skal iværksættes. Det vil føre til risiko for overophedning.
Derimod bør der satses på tiltag, der kan medvirke til også at fremtidssikre dansk økonomi, ikke mindst med fokus på den nødvendige kvalitetsudvikling af grunduddannelserne og en styrket efter- og videreuddannelsesindsats.
Et stærkt uddannelsesløft på alle niveauer og på alle dele af arbejdsmarkedet er af afgørende betydning for, at Danmark kan stå rustet til den digitale fremtid, hvor en lang række af de jobs, vi kender, enten forsvinder eller får væsentligt nyt indhold.  Det er vigtigt, at vi nu gør en indsats for også på længere sigt, at stå os godt i den internationale konkurrence og sikrer, at alle på arbejdsmarkedet får muligheder for at udvikle deres kompetencer og kvalifikationer.
Derudover er der i de senere år strammet så meget til i den offentlige økonomi, at grænsen for hvor hårdt den offentlige sektor kan presses, er ved at være nået. Problemerne for arbejdsmiljøet og den faglige kvalitet af den offentlige sektors indsats tegner sig stadig tydeligere, jfr. bl.a. også de fem regionsrådsformænds advarsler om, at det ikke er muligt at fortsætte det effektiviseringsregime, der har været gældende de sidste mange år.
Det økonomiske råderum bør derfor ikke ødsles bort på hurtige skattelettelser, der kan øge vores private forbrug nu, men efterlader os tomhændede til fremtiden.