Der er også offentliggjort tal for arbejdsløsheden for oktober, der viste, at trods en lille stigning i arbejdsløsheden i oktober er der samlet set blevet over 5.000 færre arbejdsløse i løbet af 2016.

? Der er stadig godt gang i arbejdsmarkedet. Der var en solid fremgang i beskæftigelsen i 3. kvartal. Arbejdsløsheden falder ikke i samme tempo, men det skyldes givetvis, at arbejdsstyrken også stiger i øjeblikket, siger Mette Hørdum Larsen, der er økonom i LO.

? Der er fremgang at spore i dansk økonomi med vækst i særligt erhvervsinvesteringerne i 3. kvartal, mens privatforbruget stod stille. Der er imidlertid en masse medvind til privatforbruget blandt andet i form af den stigende beskæftigelse, reallønsfremgang og stigende huspriser, og opsvinget i dansk økonomi ventes også at tage til i styrke. Det taler for, at der bliver skabt endnu flere job, fortsætter hun.

? Der var et pænt bidrag fra det offentlige forbrug til væksten i 3. kvartal. Det ventes dog ikke at kunne fortsætte. Der bliver strammet op i den offentlige økonomi i øjeblikket. Den nye VLAK-regering har i regeringsgrundlaget blandt andet lagt op til en vækst i det offentlige forbrug på blot 0,3 pct. årligt. Det er væsentligt under den forbrugsvækst, som alene befolkningsudviklingen tilsiger, og vil derfor medføre, at serviceniveauet pr. bruger vil falde.

? Derudover bliver de offentlige investeringer også reduceret. I 3. kvartal faldt de offentlige investeringer således med 3,3 pct.

? Finanspolitikken bør dog ikke strammes på nuværende tidspunkt. Der er fortsat ledige ressourcer i dansk økonomi. De offentlige finanser er sunde, og der er økonomiske muskler til fortsat at understøtte økonomien for at sikre, at opsvinget bider sig fast og bliver langvarigt. Samtidig er der behov for en fornuftig udvikling i det offentlige forbrug, der kan sikre den nødvendige service i en tid, hvor flere ældre og børn kræver flere hænder til omsorg.

Læs notatet her

Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.