Regeringsgrundlaget omhandler en lang række politikområder i lighed med den Helhedsplan for Danmark – 2025-planen – som den nu tidligere regering offentliggjorde i august 2016. I det følgende vil de for FTF mest relevante områder ud af grundlagets 27 kapitler blive kommenteret.
En stærkere økonomi
Regeringens mål for den økonomiske politik i en ny 2025-plan er at øge beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer. BNP skal løftes med 80 mia. kr. samtidig skal både det offentlige udgiftstryk og skattetrykket reduceres. Der skal dog være plads til nye offentlige investeringer i infrastruktur som grundlag for øget vækst. I den offentlige sektor vil forbrugsvæksten blive begrænset til 0,3 pct. Det skal ske ved en stram styring af offentlige udgifter, og omprioriteringsbidraget på 2 pct. på alle større driftsområder vil blive fortsat. Skattestoppet skal fortsat være rammen om skattepolitikken.
FTF vurdering
Den nye regering vil med deres økonomiske politik være mere ambitiøse end i den tidligere 2025-plan. Således skal BNP øges med 80 mia. kr. I den tidligere 2025-plan var målet for vækst på 65 mia.kr. ikke fuldt ud dækket ind, idet 20 mia. kr. heraf var benævnt ”fremtidige initiativer”.
Det fremgår heller ikke af det nye grundlag, hvordan konkret målet skal nås. Lettelse af skatten for virksomheder og reformer til øget arbejdsudbud har været målet for den økonomiske politik i mange år, men vækstresultatet er ikke helt som forventet.
Danmark er et af de rigeste lande i verden – i øvrigt sammen med de andre nordiske lande – og det skyldes ikke mindst, at en relativ velfungerende offentlig sektor udgør et stærkt fundament for den private sektor og dens mulighed for at stå sig godt i en globaliseret økonomi.
FTF mener, at regeringen forringer offentlig velfærd og dermed også mulighederne for den private sektor, uagtet at den får gaver i form af skattelettelser.
Med målsætningen om en basisvækst på kun 0,3 pct. vækst i offentligt forbrug vil der nemlig i realiteten blive tale om nedskæringer i velfærden.
Den demografiske udvikling alene vil kræve en forbrugsvækst på 0,6 pct. Frem til 2025 vil der således mangle 14 mia. kr. for at følge den demografiske udvikling og undgå nedskæringer. Danskerne vil ikke føle sig friere, rigere og mere trygge, fordi BNP er højere, hvis det samtidig betyder, at de får forringet deres velfærd.
Det er dog værd at bemærke, at regeringen også vil fokusere på, at det samlede udgiftstryk skal reduceres og ikke kun på begrænsning af væksten i det offentlige forbrug. De besparelser, der søges hentet på overførselsindkomster – som ikke indgår i beregningen af det offentlige forbrug –  vil kunne gå til finansiering af forbrug, men er altså som udgangspunkt begrænset af ambitionen om en begrænset vækst på 0,3 pct.
I forhold til behovet for at igangsætte store reformer, der øger arbejdsudbud og forringer velfærden her og nu for at finansiere skattelettelser, bør det tages i betragtning at det reviderede Nationalregnskab viser, at der ikke er så presserende behov for store reformer, men at den danske økonomi er så robust, at vi bør kunne prioritere og invester i bl.a. øget uddannelse og forskning, der skal sikre at vi også kan stå distancen i fremtidens globale konkurrence.
Godt rustet til fremtiden arbejdsmarked
Med afsæt i den hurtige udvikling og anvendelse af robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering peger regeringsgrundlaget på, at der stilles nye krav til medarbejderne om støtte fleksibilitet, nye kompetencer og livslang uddannelse. Der peges desuden på, at deleøkonomi giver borgere og virksomheder nye muligheder, men også resulterer i nye arbejdsrelationer, der udfordrer den eksisterende beskyttelse på arbejdsmarkedet. Mange er bekymrede for deres jobmuligheder og fremtid.
Regeringen foreslår, at der oprettes et partnerskab om fremtiden arbejdsmarked, et såkaldt Disruptionråd. Partnerskabet skal bestå af arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministerier, der skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked med sigte på greb om den teknologiske udvikling. Der skal være fokus på dynamik og ordentlige forhold på arbejdsmarkedet, hvor der ikke sker socialdumping. Partnerskabet skal inddrage resultaterne fra trepartsdrøftelserne om voksen og efteruddannelse, digitalt vækstpanel og et nyt iværksætter panel, viden fra arbejdsmarkedets interessenter og relevant forskning.
FTF vurdering
FTF har gennem længere tid foreslået, at muligheder og udfordringer i forhold til den digitale udvikling gøres til et centralt tema. I de senest afsluttede trepartsforhandlinger lagde FTF vægt herpå, og har også efterlyst centralt politisk råd, som regeringen nu lancerer.
Regeringen peger på, at den teknologiske udvikling i form af bl.a. robotisering, kunstig intelligens og digitalisering stiller nye krav til fleksibilitet og kompetencer. Det er vigtigt, at understrege, at det er hele arbejdsmarkedet, der udsættes for en stor omstilling, og at det kræver et kompetenceløft i hele arbejdsstyrken – inden for alle private og offentlige brancher.
Regeringen peger på, at mange er utrygge ved arbejdsvilkårene i deleøkonomiske konstruktioner eller digitale virksomhedsplatforme, der ikke tilbyder regulære ansættelser, og at trygheden på arbejdsmarkedet udfordres. FTF vil derfor pege på, at et nyt partnerskab om fremtidens arbejdsmarked skal give bud på hvordan den danske model kan rammesætte arbejdsvilkår, herunder social sikring, løn, pension, ferierettigheder og arbejdsmiljø i digitale virksomhedsplatforme. Social tryghed, arbejdsgiveransvar og skattebetaling skal også gælde de digitale platforme på linje med andre virksomheder. 
FTF går positivt ind i det nye disruptionsråd med forventning om, at partnerskabet leverer præcise analyser og løsningsbud, der matcher de grundlæggende værdier på det danske arbejdsmarked.
Børn, folkeskole og ungdomsuddannelser
Regeringen ønsker at øge børnenes trivsel, udvikling og læring. Den vil give familierne mere frihed til at vælge fleksible dagtilbud og alternative pasningsformer og ønsker samtidig at styrke overgangen fra dagtilbud til skole. Derudover vil regeringen indføre krav om dagtilbud for 3-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering. Regeringen vil fremlægge et samlet udspil om bedre kvalitet i dagtilbud i 2017
Tilskuddet til de frie grundskoler er blevet hævet på de to seneste finanslove og er nu tilbage på 75 pct. af niveauet i folkeskolen. Regeringen ønsker at hæve tilskudsprocenten yderligere.
Der lægges op til at reformerne af folkeskole, erhvervsuddannelser og gymnasier videreføres, med kun ganske få nye initiativer og vil derudover øge de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov.
I folkeskolen ønsker regeringen at inddrage bestyrelserne tættere i tilrettelæggelsen af elevernes skemaer og en udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere fra fx virksomheder og organisationer. Regeringen vil indføre en pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen på 500 mio. kr. over 3 år. Puljen organiseres sådan, at der udbetales til skoler, der kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers faglige niveau især i dansk og matematik. Puljen målrettes omkring 100 skoler med mange elever med lavt fagligt niveau. Den skal give ekstra tilskyndelse til at løfte de svageste fx med afprøvning af nye undervisningsmetoder.
På de gymnasiale uddannelser afsættes midler til et kompetenceløft af lærere og ledere.
I forlængelse af ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelses arbejde vil Regeringen foreslår, at kommunerne får et mere entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse. Derudover ønsker regeringen et mere arbejdsmarkedsorienteret indhold i de forberedende tilbud og en enstrenget finansieringsstruktur. I dag finansieres de forberedende tilbud forskelligt altså både med statslige og kommunale midler afhængig af hvilket tilbud de er tale om. 
FTF vurdering
FTF bakker op prioriteringen på børne og dagtilbudsområdet og er helt enig i, at det er afgørende at øge både trivsel, udvikling og læring. FTF ser frem til det lovede udspil om bedre kvalitet i dagtilbud og minder om, at høj kvalitet i dagtilbud er forudsætning for en god vej videre i uddannelsessystemet og livet i øvrigt. Bedre normeringer og flere uddannede pædagoger vil dog være at foretrække.
Det er en positiv udvikling, at tilskuddet til de frie grundskoler er bragt tilbage på 75 pct. niveauet. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til hele grundskolen. Derfor bør ekstra midler til frie skoler følges af tilsvarende midler til folkeskolen, så der sikres en jævn og ensartet udvikling af hele grundskolen.
FTF hilser det velkommen at der afsættes en pulje til styrkelse af de fagligt svageste i folkeskolen og vil opfordre regeringen til at indgå i en grundig dialog med parterne på folkeskoleområdet med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige model for udmøntning af puljen.
FTF støtter intentionen om, en enstrenget finansieringsstruktur på de forberedende tilbud og understreger, at denne bør være statsligt forankret. En øget arbejdsmarkedsretning af de forberedende tilbud kan være gavnligt i nogle tilfælde, men vil næppe være ønskeligt som et generelt princip. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de forbedrende tilbud skal løfte en opgave som er fundamentalt anderledes og langt bredere ende det ordinære uddannelsessystem og at direkte overgang til beskæftigelse kan være en meget ambitiøs målsætning for de pågældende målgrupper.
De ekstra penge til dagtilbud og grundskole er dog kun et plaster på såret i forhold til de besparelser begge områder er udsat for som følge af lav vækstramme i den offentlige sektor.
Virksomheder i vækst
Regeringen vil gøre det billigere at drive virksomhed og nedsætter derfor bl.a. et Råd om gode konkurrencevilkår, som skal følge bl.a. danske skatter og afgifter.
Regeringen vil give virksomhederne et byrdestop og mandatet for Virksomhedsforum udvides til at omfatte forenklingsforslag, der medfører et mindre provenutab for staten
Regeringen vil forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder. Samtidig udtrykker regeringen bekymring for, at det giver dårligere konkurrencevilkår for danske virksomheder, hvis Danmark går længere end mindstekravene fra EU. Derfor skal hver enkelt sag gennemgås, når der gennemføres erhvervsrettede EU-regler for at sikre, at danske virksomheder ikke stilles ringere end deres konkurrenter.
Regeringen mener, at Danmark udnytte deleøkonomiens potentiale for vækst og innovation. Regeringen mener, at deleøkonomiske virksomheder skal betale skat i henhold til skattereglerne.
FTF vurdering
Flere internationale undersøgelser placerer Danmark i toppen, når det gælder virksomhedernes konkurrencevilkår. Det virker derfor ikke som den mest oplagte prioritet, at oprette et råd for gode konkurrencevilkår.
Det er naturligvis af stor betydning for virksomhederne, at de har konkurrencedygtige vilkår, men det første skattestop fra Fogh-regeringen i nullerne viste sig meget ufleksibelt. Det nye byrdestop kan således få den uhensigtsmæssige konsekvens, at det ikke bliver politisk muligt at justere skatter og afgifter for erhvervslivet i fx en grønnere retning
FTF sidder i Virksomhedsforum, men det er uklart, hvad der menes med et mindre provenutab. FTF har i samarbejde med LO og Akademikerne skrevet et udspil med fælles pejlemærker for et nyt erhvervsfremmesystem, som vi gerne drøfter med regeringen.
Det er en farlig bane at begive sig ind på, hvis man som udgangspunkt ikke vil gå længere end EU kræver, når det kommer til minimumsdirektiver. Det gælder fx arbejdsmiljøregler. I Lissabontraktaten er hensigten med minimumsdirektiver beskrevet som grundlaget, hvorfra hver medlemsstat bygger ovenpå for at komme på et stadigt stigende beskyttelsesniveau.
Det skal sikres, at regler der har til formål at beskytte arbejdstagerne, forbrugere og miljø ikke forringes med denne øvelse. Urimelige konkurrencevilkår for danske virksomheder skal imødegås ved at sikre bedre håndhævelse af reglerne i de øvrige EU-lande. Ikke ved at sænke de danske niveauer. 
FTF finder det positivt, at regeringen har fokus på fair skattebetaling fra deleøkonomiske virksomheder, og FTF deler ambitionen om, at udnytte vækst og innovationspotentialet i denne type virksomheder. Det bekymrer dog FTF, at regeringen ikke på linje med fair skattebetaling fokuserer på fair arbejdsvilkår, som ofte ikke er gælden på disse platformen.
Iværksættere, ny teknologi, forskning og innovation
Regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel, der skal gøre det lettere og mere attraktivt at starte ny virksomhed.
Regeringen mener, at Danmark historisk har draget fordele af de teknologiske nybrud, og derfor vil ny teknologi være et gennemgående tema i regeringens arbejde. Regeringen vil bl.a. udarbejde en samlet strategi for digital vækst. Regeringen vil dertil tillade afprøvning af ny teknologi mv. i et begrænset geografisk område, når anvendelsen forudsætter ændrede offentlige regler.
Regeringen fastholder målet om, at Danmark skal bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning. Regeringen har iværksat en effektanalyse af forskning- og innovationsindsatsen mhp at tilvejebringe et solidt grundlag for prioritering af de offentlige forskningsmidler
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen har fokus på iværksætteri. Det er vigtigt for dansk vækst og velfærd, at der etableres nye virksomheder.
Det er positivt, at regeringen sætter fokus på mulighederne i ny teknologi, og at de vil gøre det lettere at igangsætte forsøg på området.
Det er positivt, at regeringen fastholder målsætningen om, at bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning. Den seneste opjustering af BNP på 42 mia. kr. burde således betyde en opjustering af forskningsbudgettet på 420 mio. kr.
Det er godt, at regeringen har fokus på, at forskningsresultaterne skal have mest mulig effekt, og FTF skal i den forbindelse pege på, at netop den forskning og udvikling, der foregår på professionshøjskolerne i høj grad er anvendelsesorienteret og konkret bidrager til kvalitets og produktudvikling i både den offentlige og private sektor.
Vækst og udvikling i hele Danmark
Regeringen vil gennemføre den planlagte modernisering af planloven.
Regeringen vil i 2018 fremlægge en plan for forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser, og de vil i forbindelse med udvidelse af eksisterende statslige institutioner som udgangspunkt placere dem uden for hovedstadsområdet.
Regeringen vil gennemføre en analyse af Boligjobordningen, og derefter tage stilling til, hvordan ordningen videreføres.
FTF vurdering
LO og FTF har tidligere forslået ændringer af planloven, og de forslag er en del af regeringens modernisering.
FTF mener ikke umiddelbart, at udflytning af statslige arbejdspladser er den mest hensigtsmæssige måde, at skabe vækst og balance i hele Danmark. Den tidligere regering har gennemført omfattende besparelser på uddannelsesområdet, som også rammer fx professionshøjskolerne i alle dele af landet, og dermed forringer uddannelsesmulighederne der. Gode lokale uddannelsesmuligheder er en bedre lokal vækststrategi end udflytning.
Boligjobordningen havde sin berettigelse, da ledigheden var høj i byggebranchen, og ordningen er derfor mindre relevant i dag.
Lavere skat
Målet for regeringens skattepolitik er fortsat, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at skatten generelt skal ned. Regeringen vil derfor fremlægge en Job Reform, hvor skatten i bunden skal sænkes for arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Dertil kommer en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde.
Udformningen af en reduktion af topskatten var et centralt emne i forhold til 2025-planen forud for den nye regeringsdannelse. Ambitionen er stadig at reducere marginalskatten og mindske antallet, der betaler topskat.
På boligbeskatningen vil regeringen fortsat fastfryse ejendomsværdiskatten og grundlaget for ejendomsskatten frem til nye regler for ejendomsvurdering træder i kraft.
Frem til 2020 vil regeringen derudover investere massivt i opbygning af skattevæsenet med flere medarbejdere og ny it.
FTF vurdering
Det kan umiddelbart virke sympatisk at lette skatten i bunden, men når prisen er at der skal skæres i velfærden er det et rigtig dårligt bytte.
FTF ser ikke noget behov for at lette topskatten. I Danmark har vi altid hyldet princippet om, at de bredeste skuldre bærer mest – derfor bør der også være progressivitet i skattesystemet. Det forstærkes af, at velfærdsordningerne forringes og beskæres, så deres bidrag til at skabe lighed også forringes.
Af regeringsgrundlaget fremgår, at der skal investeres i SKAT, så en nødvendig opbygning af skattevæsenet kan foregå. Det er FTF enig i og finder det meget nødvendigt, at de fornødne ressourcer til ligning og gældsinddrivelse afsættes. Om der i realiteten er tale om, at der afsætte yderligere midler, end det den tidligere regering allerede har afsat med finansloven for 2017, fremgår ikke klart af det nye grundlag.
Fleksibelt og effektivt arbejdsmarked
Regeringen vil flytte ”tusindvis” væk fra offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Beskæftigelsessystemet skal give mening, og der skal stilles krav til borgerne om at yde det bedste for at komme i job. Myndigheder skal også forbedre indsatsen i form af bedre kompetencer og redskaber.
Regeringen vil fortsætte trepartssamarbejdet med parterne, herunder styrket og målrettet efteruddannelse. Der skal være fokus på mulighederne for faglærte og ufaglærte.
Regeringen vil forenkle og effektiviserer beskæftigelsessystemet og sikre at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der peges på forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats jf. økonomiaftalen med kommunerne for 2017 og forenkling af lov om arbejdsløshedsforsikring jf. aftale om dagpengereform.
Med afsæt i den tidligere 2025-plan genoplives forslaget om, at den planlagte udskydelse af pensionsalderen i 2030 skal fremrykkes til 2025, og at pensionsalderen skal hæves med ½ år mere end den tidligere velfærdsaftale fra 2007. Personer der er nedslidt skal forsat have mulighed for at trække sig tilbage.
Regeringen ønsker i forlængelse af den tidligere 2025-plan at gennemføre en pensionsreform, der øger opsparingen og reducerer de offentlige ydelser.
Regeringen vil drøfte arbejdsskadesystemets indretning med arbejdsmarkedets parter og herefter komme med et oplæg til et nyt og mere moderne arbejdsskadesystem. Drøftelserne tager udgangspunkt i de anbefalinger, et ekspertudvalg fremlagde i december 2014, hvor der lægges op til øget fokus på fastholdelse, forenkling og hurtigere sagsbehandling.
FTF vurdering
Det er vigtigt at understrege, at udfordringerne på arbejdsmarkedet som følge af bl.a. den digitale udvikling spiler en afgørende rolle for alle medarbejdere i både den offentlige og private sektor. FTF er enig, at der er behov for at have et særligt fokus på de ufaglærte, men omstillingskravene betyder også, at der bredt på arbejdsmarkedet er behov for vedligeholdelse og udvikling af kompetencer. Det skal også stå centralt i de kommende trepartsforhandlinger.
Formuleringerne om at flere skal i job, ledige skal stå til rådighed og at beskæftigelsessystemet skal forenkles og effektiviseres er intentioner alle kan nikke til. Det afgørende er, hvad regeringen konkret vil gøre, og der gives ingen bud på det i regeringsgrundlaget. Imidlertid lægger op til at flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes. Det kan få konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i kommunernes jobcentre som i stigende grad har hjemtaget opgaverne fra private leverandører.
FTF er klart modstander af, at pensionsalderen skal øges mere end forudsat i velfærdsaftalen fra 2007. Der er ikke økonomisk belæg for, at pensionsalderen skal hæves mere og tidligere end aftalt. FTF fastholder også, at hvis pensionsopsparingen skal øges for overførselsindkomstmodtagere, skal der findes penge til det. Opsparingen skal under ingen omstændigheder hentes i de gældende overførselsydelser.
Samtidig er det for uambitiøst og helt utilstrækkeligt, når arbejdsmiljø kun nævnes eksplicit i en enkelt sætning i det ellers omfangsrige regeringsgrundlag. Regeringen ønsker, at danskerne skal gå senere på pension. Det forudsætter massive investeringer i forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning i både den offentlige og private sektor. Og det forudsætter et stærkt Arbejdstilsyn, der kan gribe ind over for de arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Hverken regeringsgrundlaget eller finanslovsaftalen lægger op til den nødvendig investering i at styrke forebyggelse og tilsyn på arbejdspladserne.
FTF hilser velkomment, at regeringen vil drøfte et nyt arbejdsskadesystem med arbejdsmarkedets parter. Det har regeringen lagt op til i snart to år, og FTF håber, at der nu kommer handling bag ordene.
Infrastruktur der skaber vækst
Regeringen vil frem til 2025 finde grundlag for at øge rammen for offentlige investeringer i infrastruktur – herunder investeringer i digital infrastruktur.
Regeringen ønsker en deregulering af taxalovgivningen, som kan fremme innovation og konkurrence i erhvervet.
FTF vurdering
God infrastruktur er afgørende for medarbejderne og virksomhedernes mobilitet, og god digital infrastruktur er afgørende for danske virksomheders innovationsevne. Om det er hensigtsmæssigt at øge bevillingerne til infrastruktur handler i høj grad om, hvor pengene tages fra, og om udviklingen af fx førerløse biler løser en trængselsudfordring uden offentlige investeringer – hvilket kan blive tilfældet, når vi taler ti til tyve år ud i fremtiden.
FTF mener, at det vigtigt, at uddannet taxapersonale får mere rimelige konkurrencevilkår, så digitale platforme ikke kan konkurrere på urimelige vilkår. FTF finder det dog bekymrende, at regeringen ikke har større fokus på medarbejdervilkår i regeringsgrundlaget.
En fokuseret og fremsynet udenrigspolitik
Regeringen skriver, at man ønsker at styrke det danske engagement internationalt og vil i foråret 2017 fremlægge den første udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Strategien vil Sam tænke både udenrigs- og indenrigspolitiske aspekter i strategien. Fx terrorbekæmpelse og migration.
Den danske udviklingsbistand vil være på 0.7 pct. af BNI, hvilket er et historisk lavt niveau. Der lægges op til yderligere inddragelse af erhvervslivet i udviklingsarbejdet og fokus vil være på økonomisk frihed i udviklingslandene.
Der nævnes job og bæredygtig vækst, der skal skabes gennem private investeringer. Migration skal forebygges gennem udviklingspolitikken og der lægges op til, at udviklingshjælp skal betinges af tilbagetagelse af egne borgere.
Flere udgifter end hidtil vil blive dækket af udviklingsbistanden, da også repatrieringsydelser skal dækkes af udviklingsbistanden ligesom der tages 92 mio. kr. fra udviklingsbistanden til politiets indsats i forhold til asylbehandling.
Der afsættes 2.375 mio. kr. til humanitær bistand i 2017 og nærområdeindsatsen styrkes i 2016-2017 med 1 mia. kr.
FTF vurdering
I 2016 blev den danske udviklingsbistand forringet med ca. 7 mia. kr. De 4,4 mia. kr. blev afsat til modtagelse af flygtninge i Danmark og resten var en besparelse, da regeringen besluttede at holde den danske udviklingsbistand på de 0,7 % af BNI, som er det niveau FN anbefaler som et minimum. Nedskæringen i 2016 var den største i Danmarkshistorien og bragte dansk udviklingsbistand på det laveste niveau i 40 år. Udviklingsbistanden var i 2016 på 0,71 pct., når man indregnede asyludgifterne.
Samlet set vil udviklingsbistanden i 2017 være ca. 210 mio. kr. lavere end i 2016, da man kun afsætter 0,7 pct. og ikke 0,71 pct. Dertil kommer, at man i 2017 går endnu længere i anvendelsen af midler fra udviklingsbistanden i Danmark. Dansk udviklingsbistand skal således nu også anvendes til repatrieringsydelse til flygtninge og der tages 92 mio. af udviklingsbistanden til politiets indsats i forhold til asylbehandlingen.
De midler der afsættes til indsatsen i nærområder i 2017, er kun en lille del af det, der blev taget til indsats i forhold til asylansøgere og flygtninge i Danmark i 2016.
Det bør også nævnes, at den indsats der skal laves i nærområderne udelukkende er humanitær. Den langsigtede indsats, der skal skabe jobs til de folk der ellers emigrerer i forsøget på at kunne forsørge sig selv og deres familier, er den der holder for i besparelserne
FTF mener, at nedskæringerne på udviklingsbistanden bør rulles tilbage. Det vil gøre det muligt for Danmark at yde en ambitiøs indsats i nærområderne, der kan skabe vækst og beskæftigelse og ikke kun satse på humanitær indsats og nødhjælp. En langsigtet indsats, der skaber bæredygtige jobs i hjemlandene, vil være effektiv og værdig måde at bidrage til at nedbringe migrantstrømmen på. Denne indsats må gå hånd i hånd med den humanitære indsats.
FTF finder det dybt problematisk, at Danmark hele tiden går længere i at dække aktiviteter i Danmark af udviklingsbistanden. Der er naturligvis indsatser i Danmark, der klart bør dækkes af udviklingsbistanden, og det er forståeligt, at den del bliver udvidet i en akut krisesituation som migrant- og flygtningekrisen betød. Men når der samtidig finder en generel besparelse af historisk store dimensioner sted, er det ikke alene uanstændigt men også kortsigtet.
Nedjusteringen af forventninger til antallet af asylansøgere betyder, at udgifterne på asyl- og udlændingeområdet vil være op imod 3 mia. kr. lavere end forventet i 2017. Heraf overføres kun ca. 1 mia. til udviklingsbistand.
Det klinger derfor hult, når regeringen taler om at styrke den udenrigspolitiske indsats. Ydermere er det problematisk, at man angiver private investeringer som det væsentligste middel til at skabe vækst og jobs i udviklingslandene. Bæredygtig vækst kræver ordentlige rammevilkår med en velfungerende offentlig sektor og et velreguleret arbejdsmarked. Regeringen bør øge indsatsen for at styrke arbejdsmarkedsorganisationer i udviklingslandene for at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked for at undgå job løs vækst og øget ulighed.  
Danmark i Europa
I regeringsgrundlaget lægges der op til, at reformere EU indefra. Regeringen ønsker et slankt og effektiv EU, der afholder sig fra at regulere på de områder, hvor medlemslandene selv kan nå de samme mål.
Regeringen ønsker et konkurrencedygtigt Europa, der skal sikres gennem ”strukturreformer i medlemslandene”.
Regeringen bakker op om den frie bevægelighed, men slår fast, at EU ikke bør udvikle sig til en social union. Der ønskes en ret og rimeligheds-baseret tilgang til sociale ydelser for EU-borgere.
De ydre grænser bør sikres så Schengen kan fungere, ligesom man ønsker en så tæt tilknytning til Europol som muligt.
F.s.v.a. Brexit vil regeringen nedsætte en task force, der skal overvåge hensynet til danske interesser.
FTF vurdering
To tredjedele af vores eksport går til EU lande, det er derfor vigtigt at sikre et stærkt EU med gode samarbejdsrelationer. Men når man taler om strukturreformer i medlemsstaterne i EU, der skal sikre konkurrenceevnen, er det afgørende, at det ikke bliver arbejdstagerne og de socialt dårligst stillede, der kommer til at betale for øget konkurrence og vækst.  Det er vigtigt at sikre, at de nødvendige omstillinger sker under hensyntagen til almindelige menneskers vilkår og på en måde så yderligere ulighed og destabilitet i EU undgås.
Det der nævnes i regeringsgrundlaget om velfærdsydelser er i overensstemmelse med, hvad FTF har skrevet i henvendelser til Beskæftigelsesministeren, hvilket vi gerne vil kvittere for.
FTF er også enig i, at EU’s ydre grænser skal sikres gennem fælles kontrolsystemer og mener, at det er en forudsætning for indre, åbne grænser, at de ydre grænser er sikret.
FTF bakker op om en tæt tilknytning til Europol og regeringens ønske om at arbejde imod protektionisme.
En tryg retspolitik
Regeringen ønsker at stramme kursen over for forskellige former for kriminalitet, og borgernes og virksomhedernes retssikkerhed skal forbedres.
Regeringen agter at nedsætte en kommission, der skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark. Det sker med henblik på at værne om ytringsfriheden, som udgør en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati og for udviklingen af samfundet og det enkelte individ. Den er fundamental for en demokratisk styreform, hvor vælgere kan træffe deres valg på baggrund af en fri politisk debat, hvor idéer og holdninger kan fremføres og blive imødegået.
Når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler.
FTF vurdering
FTF ser meget positivt på regeringens forslag om at nedsætte en ytringsfrihedskommission.
FTF forventer, at ytringsfrihedskommissionen også inddrager offentligt ansattes ytringsfrihed med henblik på styrke den ansættelsesretlige beskyttelse, således som det bl.a. er blevet foreslået i Betænkning nr. 1553/2015 samt Farum-Kommissionens Beretning fra 2012. En sådan styrkelse er af afgørende betydning for, at de offentligt ansatte overhovedet vover at fremføre deres idéer og holdninger til brug for den fortsatte udvikling af en velfungerende offentlig sektor.
Offentlighedsloven indeholder som udgangspunkt et princip om fuld aktindsigt, men erfaringerne siden 2013 med i sær ministerbetjeningsreglen i lovens § 24, stk. 1, har vist, at det er ganske vanskeligt at opnå aktindsigt efter denne bestemmelse. For FTF er det derfor positivt, at regeringen i forbindelse med evalueringen af offentlighedsloven i 2017 også har fokus på denne bestemmelse og forhåbentligt formår at bringe bestemmelsens anvendelse i balance med virkeligheden.
En balanceret og realistisk udlændingepolitik
VLAK regeringen vil gennemføre en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik. I finanslovsaftalen for 2017 er der allerede planlagt en bred vifte af stramninger på hele udlændingeområdet med bl.a. øget politiindsats ved de danske grænser og i asylcentre. Regler for permanent ophold vil blive strammet markant og indsatsen på udsendelsesområdet vil blive styrket.
I regeringsgrundlaget er der aftalt yderligere stramninger på området. Regeringen vil, i samarbejde med ligesindede partnere i EU, arbejde for et asylsystem, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for de europæiske landes grænser.
Regeringen vil stramme kravene til familiesammenføring, – men kun for de udlændinge, der har ringe forudsætninger for at blive integreret i samfundet. Brugen af optjeningsprincipper i forhold til offentlige ydelser skal skærpes og regeringen vil stramme betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab. Vejen til en vellykket integration skal fortsætte i de spor, der blev lagt ved de indgåede tre – og topartsaftaler fra marts 2016. Regeringen vil modvirke, at der bliver dannet parallelsamfund og styrke udsendelse af udlændinge, der er på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge.
Endelig vil regeringen udvise respekt for menneskerettigheder og overholde de internationale konventioner, som Danmark allerede har tilsluttet sig. Men regeringen mener, at der er behov for at se kritisk på fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, bl.a. ved at afholde en international ekspertkonference om konventionen under de kommende danske formandskab for Europarådet.
FTF vurdering
FTF kan ikke støtte de fortsatte stramninger på størstedelen af udlændingeområdet. FTF tilslutter sig, at integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund skal følge de spor, der er lagt ved trepartsaftalen i marts 2016.
Der er allerede gennemført en alt for stram udlændingepolitik i forhold til flygtningenes vilkår, når de søger om, – og får asyl i Danmark. Det gælder indførelse af et lavt økonomisk eksistensgrundlag i form af en meget lav integrationsydelse, strammere krav til permanent ophold og familiesammenføring samt strammere optjeningsprincipper for velfærdsydelser.
Det er naturligvis positivt, at regeringen erklærer sig parate til at overholde allerede indgåede konventioner, – men det vil FTF også forvente af en til hver tid siddende regering i Danmark. FTF er positiv overfor et EU samarbejde om et nyt asylsystem, hvor man skal søge asyl fra et tredjeland frem for ved et EU lands grænser, da det vil forbedre sagsbehandlingen i forhold til, hvem der har størst behov for hjælp.
Fornyelse af den offentlige sektor
Regeringen vil bl.a. nedsætte en ledelseskommission, der ”frisætter den dynamik og faglighed, der er hos de dygtige offentlige medarbejdere”.  Ledelseskommissionen skal skabe fundamentet for, at god ledelsespraksis og erfaringer vandrer.
Regeringen vil også gennemføre en udfordringsret, så statslige og lokale regler kan udfordres af ledelse, medarbejdere og private leverandører – også hvor det gælder lovændringer. Regeringen vil invitere KL og Danske Regioner til et samarbejde om udfordringsretten. Regeringen vil tage initiativ til at etablere flere frikommuneforsøge fra 2018 og frem.
Regeringen vil gennemføre et kommunalt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der bl.a. skal fjerne unødigt bureaukrati og registrering. Programmet skal frigøre 1 mia. kr. om året, hvoraf halvdelen kan prioriteres bredt inden for den offentlige sektor.
Regeringen vil øge det frie valg og konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver bl.a. ved brug af obligatoriske måltal. Regeringen vil endvidere sætte få og styringsrelevante mål for kerneopgaverne og følge op på, at målene nås. Regeringen vil begrænse offentlige aktørers erhvervsaktiviteter, der hvor de bør udføres af private.
Regeringen vil lancere en ny strategi for mere professionel it-styring i staten, og sikre de nødvendige investeringer til vedligeholdelse og fremtidssikring af den digitale infrastruktur.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen har så tydeligt et fokus på hvordan den offentlige sektor ledes og styres og vigtigheden af, at gode erfaringer spredes.  FTF kvitterer endvidere for, at offentlig innovation har fået et selvstændigt ministerium.
FTF har tidligere foreslået, at der tages et centralt initiativ og etableres et partnerskab om udviklingen af den offentlige sektors styring og bakker op om ideen om en ledelseskommission. Det indgår FTF gerne i.
Det er også positivt, at regeringen vil udvide frikommuneforsøgene og indføre en udfordringsret. FTF har netop argumenteret for vigtigheden af kommunale forsøg samt, at medarbejdere og ledere har en udfordringsret. Det er dog uklogt, at dialogen om udfordringsretten kun skal ske med KL og Danske Regioner og ikke med medarbejdersiden. Det bør der kunne rettes op på.
Det er positivt, at regeringen vil afskaffe unødige regler og bureaukrati og sætte fokus på få måltal, og FTF vil anbefale at fokus er at frigøre midler til styrkelse af kerneopgaverne og forbedring af kvaliteten i velfærdsydelserne og ikke en omfattende spareøvelse.
FTF er kritiske overfor indførelsen af obligatoriske måltal for konkurrenceudsættelse. Konkurrenceudsættelse skal kun bruges, hvor det giver mening, og ikke som en tvungen ordning – det vil ikke give de bedste resultater for hverken kommunerne eller medarbejderne.
FTF er uforstående overfor regeringens fokus på, hvornår opgaver udføres af det offentlige, hvor det kunne være udført af private. FTF mener, at opgaverne må udføres af dem, som udfører den bedst – og hvis fx en kommune vurderer, at de kan gøre det bedre og billigere end det private, bør opgaven udføres af kommunen.
Det er positivt, at regeringen har fokus på offentlig it. Det er dog ærgerligt, at de ikke har fokus på, hvordan det offentlige kan bruge it til at udvikle kvaliteten af den offentlige service, og at de udnytter mulighederne for at gå foran og efterspørge de mange løsninger som teknologier såsom kunstig intelligens tilbyder. Det kunne både skabe udvikling i det offentlige og vækst i det private.
Et sundt liv og en værdig alderdom
Sundhedsvæsenet og ældreomsorgen er områder, hvor det af regeringsgrundlaget fremgår, at der skal satses i fremtiden. Der peges på at der allerede med finanslovene for 2016 og 2017 er afsat ressourcer til områderne.  Et vigtigt element heri er valgfrihed for den enkelte og behandlingsgarantier.
FTF vurdering
Det fremgår ikke af grundlaget at der skal afsættes flere ressourcer eller om sygehusområdet, hvor der årligt er krav om 2 pct. produktivitetsstigning fortsat skal leve op til dette sparekrav. Medarbejderne er allerede voldsomt presset i sundhedssektoren, og det er tvivlsomt om der kan leves op til de mange gode tanker om øget og forbedret service, samtidig med at produktivitetskrav om omprioriteringsbidrag fortsat er en del af området.
Tryghed for socialt udsatte og mennesker med handicap
Det er regeringens hensigt at forfølge den tidligere regerings mål for social mobilitet, herunder en øget tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med handicap og psykisk sårbare samt mål om færre hjemløse.
Regeringen fremfører, at det er et trist faktum, at borgere i et rigt velfærdssamfund mister fodfæstet og ikke kan finde hjem igen. Derfor skal udarbejdes en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed. Og regeringen har til hensigt at der også fremover er de bedst mulige rammer for, at private organisationer og frivillige kan tage et medansvar for de socialt udsatte borgere.
Regeringen vil indføre et socialt frikort, der letter skatten for de mest udsatte, hvis de i perioder kan finde lønnede småjobs. Og endelig har regeringen til hensigt, at give kommunerne stærkere incitamenter til at finde små billige boliger til socialt udsatte. Dette skal ske i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2018.
FTF vurdering
De udsatte i Danmark føler sig langt fra tryg i den vanskelig situation de er i. Det gælder handicappede, fysisk og psykisk syge, og borgere, der af mange forskellige grunde ikke kan leve op til de høje krav, der stilles til dem på arbejdsmarkedet og i forhold til at kunne forsørge sig selv og familien.
De seneste 10 års reformer for de socialt udsatte har generelt medført en reduktion i de offentlige forsørgelsesydelser. Det gælder for borgere på sygedagpenge, kontanthjælp og integrationsydelse samtidig med, at antallet, der får tilkendt førtidspension er blevet mere end halveret. De reducerede overførselsindkomster har resulteret i øget fattigdom, flere hjemløse og større ulighed i Danmark. Og regeringen kan ikke trylle større tryghed frem for socialt udsatte ved at fremføre en række hensigtserklæringer om værdien ved at arbejde, værdien ved endnu en handlingsplan for hjemløse og værdien af den frivillige indsats.
Videregående uddannelser med fremtid
Regeringen ønsker nye målsætninger for de videregående uddannelser, som skal være af høj kvalitet og fremme vækst og beskæftigelse.
Konkrete mål er, at 60 pct. af de nyuddannede skal finde job i den private sektor, de skal hurtigere i job og de skal have flere aktive år på arbejdsmarkedet. Et delmål er derfor, at mindst 50 pct. af de 30-åritge har afsluttet en videregående uddannelse, og at flest muligt afslutter på normeret tid. Ledigheden for nyuddannede skal være som for befolkningen som helhed, og de studerende skal studere mindst 37 timer om ugen.
Regeringen ønsker at styrke det regionale uddannelsesudbud yderligere, bl.a. understøttet af det nye bevillingssystem. Dimensioneringsmodellen skal evalueres i 2017 og i den forbindelse vil regeringen se på, hvordan dimensionering kan tage højde for det regionale arbejdsmarked.
Regeringen vil fremlægge forslag til omlægning af SU som beskrevet i den tidligere 2025-plan. Hele det direkte provenu 2019-2025 foreslås placeret i en kompetencepulje, som skal anvendes til at styrke danskernes kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked.
Styringseftersynet fastholdes med fokus på uddannelsesinstitutionernes samfundsmæssige rolle og ansvar samt procedurer for udpegning af bestyrelserne.
Der nedsættes et udvalg som skal opstille konkrete modeller for bedre universitetsuddannelser og bl.a. belyse potentialet for mere praksisnær undervisning og bedre muligheder for at koble erhvervselementer ind i den enkeltes uddannelsesforløb.
Bevillingssystemet skal reformeres og i højere grad understøtte kvalitet og øge overgangen til beskæftigelse.
Endelig fastslås det, at regeringen er åben overfor private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder på læreruddannelsesområdet.
FTF vurdering
Regeringens målsætninger for de videregående uddannelser flugter i høj grad målsætningerne i den tidligere regerings 2025-plan ”Et stærkere Danmark”.
Generelt er der tale om øget styring af uddannelsesinstitutionerne, øgede krav til de studerendes effektivitet og besparelser på uddannelsesstøtten.
Det er problematisk, at det er et mål for de videregående uddannelser, at 60 pct. af dimittenderne skal finde arbejde på det private arbejdsmarked. Dermed overser man behovet for flere uddannede på centrale offentlige områder som fx sundhed og undervisning.
Det er positivt at sætte fokus på kvalitet og studietid, men det er vanskeligt at se, hvordan målene konkret og meningsfuldt realiseres i en sparedagsorden, som rammer hårdt på uddannelsesinstitutionerne med afskedigelse af bl.a. undervisere til følge.
FTF tager fortsat afstand fra besparelser på SU, som er en udhuling af en grundlæggende del af den danske velfærdsmodel. SU-forringelser vil med stor sandsynlighed betyde, at færre studerende fra uddannelsesfremmede hjem for en videregående uddannelse, og frafaldet på uddannelserne vil stige. Det er den helt forkerte vej at gå, navnlig sammenholdt med de 2-procentbesparelser, som i de kommende år kører hen over hele uddannelsesområdet.
Regeringen foreslår dog, at provenuet af SU-besparelserne l i perioden 2019-2025 skal gå til en kompetencepulje, som anvendes til at styrke danskernes kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked. Det er uklart, hvad der skal forstås ved det direkte provenu, men ifølge 2025-planen var provenuet af SU-omlægningen i 2025 4,1 mia. kr. årligt brutto. Dette blev til 3,3 mia. kr. netto, da der også indgik et øget fradrag til færdiguddannede, rentefrihed i studietiden og øget fribeløb.
I 2025-planen gik kun en del af provenuet fra SU-besparelser til en kompetencepulje, fuldt indfaset i alt 1 mia. kr. Puljen skulle anvendes til udviklingsprogrammer og målrettede indsatser der forbedrer kvaliteten i uddannelsessystemet, styrker den erhvervsrettede forskning og udvikling og understøtter en kompetenceudvikling, der forbedrer mulighederne for at drage nytte af forskningsmæssige og teknologiske fornyelser.
Regeringen vil altså etablere en væsentligt større kompetencepulje, som får et mere snævert anvendelsesområde. Det er ikke muligt ud fra regeringsgrundlaget at vurdere, hvordan kompetencepuljen vil blive fordelt.
FTF lægger vægt på, at en kompetencepulje kommer alle grupper på det danske arbejdsmarked til gavn, sådan at også personer med en videregående uddannelse får mulighed for den helt nødvendige kompetenceudvikling livet igennem.
FTF mener i øvrigt, at en del af kompetencepuljen bør anvendes til at udvikle kvaliteten i de videregående uddannelser. Den kvalitetspulje, som indføres i forbindelse med uddannelsesloftet er på godt 100 mio. kr. årligt, og helt utilstrækkelig i forhold til udvikling af kvalitet i en uddannelsessektor, der skal levere besparelser i milliardklassen i de kommende år.
FTF vender sig imod tanken om private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Det er svært at se et perspektiv i etablering af private tilbud på dette område, hvor kvaliteten netop skal være for alle, der tager en videregående uddannelse.
Ligestilling
Regeringen vil søge at indgå alliancer på centrale ligestillingsområder for at skubbe på udviklingen i forbindelse med det kønsopdelte uddannelsesvalg og fædres brug af orlov.
Regeringen angiver også at den vil fortsætte arbejdet med det med at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af seksualitet og kønsidentitet og arbejde for bekæmpelse af vold i nære relationer, menneskehandel og af social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. 
FTF vurdering
Det er meget positivt, at den nye regering vil arbejde for nedbryde det kønsopdelte uddannelsesvalg. Det danske arbejdsmarked er stadig kønsopdelt horisontalt, dvs. at kvinder og mænd er forskelligt fordelt på sektorer og brancher. Et kønsopdelt uddannelsesvalg er en af flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked og modvirker, at arbejdsmarkedet er fleksibelt for begge køn ved jobskifte og konjunkturændringer.
Det er også meget positivt, at den nye regering vil arbejde for at påvirke fædrenes brug af orlovsmuligheder. Men skal der for alvor rykkes ved fædrenes brug af orlovsmuligheder, skal der mere øremærket barsel til fædrene.
Regeringen angiver ikke hvad den vil gøre for at fremme lige muligheder for den enkelte uafhængigt af seksualitet og arbejde for bekæmpelse af vold i nære relationer mv. det er derfor svært at vurderer deres forslag.
FTF bidrager gerne til arbejdet med at det nedbryde det kønsopdelte uddannelsesudvalg og med at påvirke fædrenes brug af orlovsmuligheder.