I august 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale. Aftalen indeholder en fælles målsætning om årligt at skabe flere praktikpladser – stigende mod 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end i dag.
Som følge af trepartsaftalen nedsatte Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling derfor en teknisk arbejdsgruppe, der skulle fremlægge forslag til grundlaget for den fremtidige model for såvel det praktikpladsafhængige AUB som fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering.
Arbejdsgruppens afrapportering kan findes på MBUL’s hjemmeside:
Hovedelementerne i afrapporteringen er løsninger vedrørende praktikpladsafhængigt AUB, bonusordninger, fordelsuddannelser og dimensionering (adgangsbegrænsning). Helt overordnet er der udviklet to modeller til at fremskrive behovet for arbejdskraft.
Regeringens model, der benyttes til fordelsuddannelser og dimensionering samt en model, som er udarbejdet af DA og LO, der benyttes til praktikpladsafhængigt AUB. DA/LO-Modellen bestemmer den vægt, hvormed den enkelte uddannelse indgår i beregningen af merbidrag (for de som ikke har elever nok) og bonus (for de som tager elever).
Regeringens model indgår i udarbejdelsen af en positivliste, der angiver hvilke uddannelser, der potentielt kan blive fordelsuddannelser. Overgangsfrekvensen til hovedforløbet og skolepraktikandelen indgår også som kriterier.
Finansuddannelsen er på positivlisten over potentielle fordelsuddannelser, men der er tilrettelagt en proces, hvor bl.a. de faglige udvalg vil blive inddraget i den endelige beslutning om fordelsstatus. Isolering af sektorer Det er et centralt princip i trepartsaftalen, at de fire sektorer (kommune, stat, regioner og private virksomheder), skal holdes økonomisk isolerede, så ordningen ikke omfordeler imellem dem.
Det har været vanskeligt, at sikre ens bonusstørrelser på tværs af sektorer og samtidig forhindre en indirekte omfordeling, men den fundne løsning sikrer, at sektorerne er isolerede økonomisk, og at bonusstørrelserne er ens. Dertil fremgår det, at der er et nogenlunde ensartet økonomisk pres på de forskellige sektorer.
Sådan at de gennemsnitlige indbetalinger pr. medarbejder er nogenlunde ens. Differentieret AUB og farmakonomuddannelsen I udgangspunktet indgår uddannelser godkendt af AUB’s bestyrelse som sidestillede med erhvervsuddannelser som udgangspunkt også i modellen. Farmakonomuddannelsen er en sådan uddannelse. Fordi det ikke vil være hensigtsmæssigt, at inkludere farmakonomen på grund af den allerede eksisterende ordning på dette område, fremgår følgende af aftalen: ”Dog indgår farmakonomuddannelsen ikke, da uddannelsen allerede i dag har et dimensionerings- og incitamentssystem i kraft af bruttoavanceaftalen mellem Apotekerforeningen og Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor en inddragelse af farmakonomuddannelsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil medføre overlappende incitamentsstyring.”
Fremtidig udvikling af DA og LO’s model DA og LO’s model til beregning af den fremtidige efterspørgsel genberegnes årligt. Da modellen også omhandler det offentlige område og finansområdet, der begge ligger uden for DA/LO, er der behov for en koordinering af arbejdet mellem områderne.
Arbejdsgruppens forslag indebærer derfor, at LO og DA inviterer de øvrige aftaleparter til en årlig gennemgang af modellens resultater, inden den forelægges REU og lægges til grund for de praktikpladsafhængige AUB.
Dimensionering Der er udarbejdet en konkret dimensioneringsmodel, der bygger på regeringens modelberegninger af behovet for arbejdskraft med den givne uddannelse, overgangen fra grundforløb til hovedforløb og dimittendledigheden i 4.-7. kvartal efter afslutning af uddannelsen.
Denne model træder i kraft i 2018 og erstatter derfor ordningen som fragår af trepartsaftalens bilag 4. Der fremgår af afrapporteringen, at bilag 4 ikke effektueres. Der indføres en årlig proces, der skal sikre den løbende opdatering af dimensioneringens datagrundlag og sikre en sammenhæng mellem virkemidlerne. Med det menes sammenhæng mellem bonusordninger og merbidrag i det praktikpladsafhængige AUB på den ene side og dimensioneringen på den anden.
I aftalen hedder det ”Det skal sikres, at virkemidlerne til at få flere faglærte (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, fordelsuddannelser og dimensionering) trækker i samme retning. Eksempelvis vil det være uhensigtsmæssigt, hvis der forudses en væsentlig mangel som følge af grundlaget for praktikpladsafhængigt AUB-bidrag samtidig med, at der indføres dimensionering.”
Som led i disse bestræbelser høres REU om grundlaget for fordelsuddannelser og dimensionering. Det sker med henblik på, at REU kan drøfte materialet og afgive bemærkninger til ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling. Og på baggrund heraf fastsætter ministeren det endelige grundlag for dimensionering og fordelsuddannelser.
Tabellen nedenfor viser det foreløbige resultat af modellernes beregninger i forhold til dimensionering. Resultaterne skal genberegnes med nye data inden modellen træder i kraft i 2018.
| Uddannelse | Dimensioneres uden kvote | Dimensioneres med kvote | Allerede dimensioneret i 2017 | DA/LO’s analyse |
|---|---|---|---|---|
| Ernæringsassistent | x | Mangel | ||
| Film- og tv-produktionsuddannelsen | x | Overskud | ||
| Finansuddannelsen | Mangel | |||
Når Film- og tv-produktionsuddannelsen ikke dimensioneres skyldes det, at analysen viser en undergennemsnitlig ledighed. Uddannelser, der ikke dimensioneres med den udarbejdede model.
Som det fremgår dimensioneres ernæringsassistentuddannelsen med den såkaldte 0-kvote, der betyder, at elever ikke kan optages på grundforløbet medmindre, de på forhånd har en uddannelsesaftale. Det skyldes, beregningerne i regeringens model for dimensionering. Samtidig viser DA/LO’s model en fremtidig mangel på ernæringsassistenter.
På grund af dette paradoks, har FTF taget forbehold for denne del af aftalen med følgende ordlyd: ”FTF anerkender behovet for dimensionering efter objektive centralt fastsatte kriterier, men finder, at den konkrete udmøntning er uhensigtsmæssig, fordi den tillader 0-kvotedimensionering i tilfælde, hvor modelparameteren i DA og LO’s model til beregning af grundlaget for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag viser en forventning om en mangel på arbejdskraft, og hvor modelparameteren i regeringens model er meget tæt på 1,0. Dette gælder konkret for ernæringsassistentuddannelsen.
En 0-kvotedimensionering vil med stor sikkerhed føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft på det give arbejdsmarked og vil hæmme opfyldelsen af aftalens målsætning om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt. For at undgå dette anbefaler FTF både i 2018 og fremover en dimensionering med kvote i sådanne grænsetilfælde.”
FTF vurdering
FTF støtter op om arbejdsgruppens afrapportering, og finder det positivt, at der i gruppen anbefaler en ordning, der giver et reelt økonomisk incitament til at tage elever og vil bidrage til at skabe praktikpladser.
Det vil bidrage til at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft og de praktikpladser, der er forudsætningen for denne. Der er fundet en afbalanceret løsning, der holder de forskellige sektorer behørigt adskilt og samtidig sikrer en vis ensartethed i ordningen på tværs. Dette er en god implementering af aftalens intension om at holde sektorerne adskilt.
Dog betyder dimensioneringsmodellen, at ernæringsassistentuddannelsen dimensioneres på en uhensigtsmæssig måde, nemlig med den meget voldsomme 0-kvotedimensionering. Den vil ifølge det faglige udvalg på området betyde, at der stort set ikke vil blive indgået aftaler på ernæringsassistentuddannelsen fremover.
Selvom fremskrivningsmodellerne ikke er entydige i deres beskrivelse af ernæringsassistenternes situation, er der en vis robusthed i resultaterne: Uddannelsen ligger meget tæt på gennemsnittet både i regeringens og DA’s modeller. Hvis et arbejdsmarked, der på sigt vil opleve en mangelsituation ifølge DA og LO’ s model, dimensioneres med 0-kvote, vil det med stor sikkerhed føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft – helt i modstrid med intentionerne i aftalen.
Det er ikke proportionalt, at dimensionere en uddannelse, der er i mangel (DA og LO’s model) eller som minimum meget tæt på balance (regeringens model) med den meget voldsomme 0-kvotedimensioering. Hvis modellen gennemføres som den foreligger, vil det have den absurde konsekvens, at arbejdsgiverne får et særligt stærkt økonomisk incitament til at oprette ernæringsassistent praktikpladser (fordi der forventes en mangel i DA og LO’s model) samtidig med, at 0-kvote dimensioneringen stort set vil fjerne udbuddet af elever.
Derfor er det meget positivt, at der er aftalt en proces, der har til formål at sikre, at virkemidlerne i aftalen ”trækker i samme retning” på trods af, at der benyttes to forskellige modeller. Derudover bør denne proces også benyttes til at sikre, at der er proportionalitet imellem de beskæftigelses- og overgangsproblemer, der kan være på et område og de dimensioneringstiltag, der iværksættes.
I forhold til de øvrige områder i aftalen er der fundet anvendelige løsninger. Det er positivt, at der er indføjet en mulighed for dialog mellem DA/LO og de øvrige aftaleparter vedrørende vedligeholdelsen af fremskrivningsmodellen. FTF mener, at alle aftaleparter hver især har den bedste indsigt i det fremtidige arbejdskraftbehov og udviklingen på de respektive delarbejdsmarkeder indenfor de sektorer, de repræsenterer.
Derfor er det nødvendigt med en løbende dialog om udviklingen i behovene for kvalificeret arbejdskraft, og hvordan de fra et fagligt synspunkt beskrives bedst muligt. Endelig er det positivt, at arbejdsgruppens afrapportering tager hensyn til de specifikke forhold for farmakonomuddannelsen.