Regeringen har indgået aftale om finansloven for 2017 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti. Derudover har regeringen indgået aftale om ændring af PSO-afgiften med alle folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet.
Forliget om finansloven for 2017 indeholder en lang række forslag på mange områder, men vil i det følgende blive kommenteret ud fra de områder, hvor der er forslag, der berører emner på FTF-interesseområder.
Velfærdsområdet
Regeringen og aftalepartierne afsætter med finansloven finansiering til en række velfærdsområder.
På sundhedsområdet afsættes flere midler til Kræftplan IV. Der afsættes i alt godt 1,1 mia. kr. i 2017-2020 til øget kapacitet til diagnostik og behandling og en række tiltag til styrket behandlingskvalitet, patientinddragelse og forebyggelse.
Prioriteringen kommer ud over tiltag på kræftområdet i aftale om satspuljen for 2017-2020 for i alt 331 mio. kr. samt tidligere prioriterede løft til kræftudredningen på 680 mio. kr. for 2017-2020.
På ældreområdet afsættes yderligere 2 mia. kr. fra 2017-2020 til værdig ældrepleje, som er en fortsættelse af aftalen om finanslov 2016, hvor der blev afsat 1 mia. kr. årligt til værdighedspolitik i ældreplejen.
I aftalen om finanslov for 2017 afsættes 450 mio. kr. til pulje, hvor kommunerne kan søge midler til få bedre mad, tættere på borgerne ved at renovere, etablere og genetablere køkkener på landets plejehjem.
På dagtilbudsområdet afsættes 580 mio. kr. over 4 år til at styrke området.
FTF vurdering
Det er positivt, at der med finansloven afsættes ressourcer til velfærdsområderne sundhed, ældrepleje og dagtilbud. Det er imidlertid forstemmende, at øvrige velfærdsordninger med samme finanslov udsættes for besparelser via stramme kommunaløkonomiske rammer, omprioriteringsbidrag mv. Der er generelt et behov for at løfte vores velfærd og i den forbindelse også tænke fremadrettet, så uddannelsesområdet indgår i et sådan løft. Det er uddannelserne, der skal sørge for, at Danmark også i fremtiden kan klare sig i den internationale konkurrence og dermed finansiere fremtidens velfærd, men besparelserne på mere ned 12 mia. kr. til og med 2020 på uddannelsesområdet er desværre stadig en del af finansloven.
En del af de midler der gives på velfærdsområderne er derudover såkaldte puljepenge, som fordeles ved ansøgning. Det vil medvirke til at øge bureaukratiet i den offentlige sektor, selvom der selvfølgelig er behov for at kunne følge om de ressourcer, der afsættes til de forskellige formål, rent faktisk også bruges derefter. Således er der ikke entydige gode erfaringer med, at ressourcer afsat til finansiering af øget pædagognormering faktisk også bruges efter hensigten. FTF vil derfor opfordre til, at der skabes sikkerhed for, at de afsatte midler til forbedring af dagtilbud, også afspejler sig i normeringerne.
Skattepolitik
Med finanslovsaftalen vil der ske en sænkning af registreringsafgiften, således skal knækket, hvor registreringsafgiften stiger fra 105 pct. til 150 pct. stige fra 84.600 kr. til 106.600 kr. For en mellemstor bil vil ændringen betyde, at registreringsafgiften falder mellem 8-10.000 kr.
Initiativet vil medføre et mindre provenu på 250 mio. kr. i 2017-2018 og 225 mio. kr. i 2019-2020. Mindre provenuet er beregnet ud fra, at initiativet vil medføre et øget arbejdsudbud på 450 fuldtidspersoner.
Med finanslovsaftalen fastfryses beskatningsgrundlaget for grundskylden. Ved uændret grundskyldspromille betales det samme i ejendomsskat i 2017 som i 2016. Den årlig stigningsbegrænsning på grundskylden er fastsat til maximalt 5,5 pct., så i de kommuner hvor grundskyldssatsen reguleres kan ejendomsskatten i kr. og øre altså øges.
FTF vurdering
Isoleret set kan det selvfølgelig være positivt, at skatten nedsættes. Men i lyset af, at det går ud over provenuet til velfærd, finder FTF, at det er en helt forkert prioritering. Derudover mener FTF at skal der være tale om skattelettelser, bør det være skatten på de laveste indkomster der sænkes, frem for at gøre det mere attraktivt at købe private biler.
I regeringens regnestykke indgår, at nedsættelse af registreringsafgiften vil øge arbejdsudbuddet og afledt heraf skatteindtægterne. FTF finder, at det er en skamridning af de økonomiske modeller at indregne at arbejdsudbuddet på den baggrund bliver øget i den størrelsesorden og at den forøgelse sker fra dag 1. Det er svært at se, hvor finansministeriets regnemodeller skaffer empirisk belæg for beregning.
Skattevæsenet
Der blev på regeringens finanslovforslag afsat en reserve på i alt 6.700 mio. kr., herunder 1.250 mio. kr. i 2017, 1.650 mio. kr. i 2018, 2.050 mio. kr. i 2019 og 1.750 mio. kr. i 2020, til en markant styrkelse af det danske skattevæsen. En del af finansieringen hertil blev imidlertid forudsat hente i regeringens forslag om en Helhedsplan (2025-plan). Da der endnu ikke er opnået enighed om den, afsættes færre midler til SKAT i finanslovsforliget end i finanslovsforslaget, således at der med forliget er afsættes i alt 1.250 mio. kr. i 2017, 1.650 mio. kr. i 2018, 1.350 mio. kr. i 2019 og 750 mio. kr. i 2020 på finansloven for 2017. Det er samlet 1,7 mia. kr. mindre.
FTF vurdering
FTF finder det positivt – og i allerhøjeste grad nødvendigt – at der afsættes flere ressourcer til SKAT. Erfaringerne har tydeligt vist, at besparelsesbestræbelserne i SKAT har ført til katastrofer i forhold til inddrivelse af gæld, mangelfuld ligning og nem adgang for svindlere, hvilket har kostet det offentlige store milliardbeløb. Der er behov for meget hurtigt, effektivt og omfattende at rette op på de fejltrin, ved at der prioriteres ressourcer til skattekontrol og inddrivelse af gæld.
Uddannelsesområdet
Finanslovsaftalen ændrer ikke på de kendte sparekrav på uddannelsesområdet: omprioriteringsbidrag, Statens Indkøb m.v.
Med aftalen er de foreslåede yderligere besparelser på produktionsskoler og efterskoler lempet, idet produktionsskoleydelsen til elever under 18 år opretholdes, og loftet over kursuslængde på efterskolerne hæves fra 41 til 42 uger. Men de ekstra besparelser på VUC og gymnasier opretholdes, og kun de frie grundskoler får et egentligt løft, idet tilskudsprocenten øges fra 73 til 75 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen.
Finanslovsaftalen indeholder også finansiering af de elementer i trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og praktikpladser, som ikke finansieret i 2017 og 2018, samt en forlængelse af den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje på 150 mio. kr. til erhvervsuddannelserne videreføres i 2017.
Der oprettes en ny politikadet-uddannelse af ½ års varighed, og den ordinære politiuddannelse opnormeres.
Finanslovsaftalen indeholder også en stemmeaftale vedr. lovgivning, som muliggør indførelse af investeringsrammer for de statslige selvejende uddannelsesinstitutioner fra 2018.
Samtidig med finanslovsaftalen har regeringen indgået aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF om afskaffelse af PSO-afgiften. Til finansiering heraf er aftalt ekstra besparelser på danskundervisningen til voksne udlændinge.
Endvidere har regeringen indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om et nyt skattevæsen. Det indgår heri, at aftaleparterne finder det væsentligt, at der er det efterspurgte udbud af videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelser med et skattefagligt indhold, herunder fx på professions-bachelorniveau.
FTF vurdering
Der bliver over en 5-årig periode omkring 10 pct. mindre at lave uddannelse for, samtidig med at kravene til uddannelsernes kvalitet og relevans øges.
Det omprioriteringsbidrag, som blev fastsat på finanslov 2016, omfattede 2-procents besparelser i årene 2016-2019, i alt knap 8 pct. Omprioriteringsbidraget videreføres med yderligere 2 pct. i 2020. Besparelserne som følge heraf løber samlet set op i mere end 12 mia. kr. over perioden 2016-2020. Samtidig med dette videreføres en grønthøster på uddannelsesområdet i forbindelse med effektiviseringsinitiativer som fx Statens Indkøbsprogram, udbud og anvendelse af it.
Det kan ikke undgå at få konsekvenser for kvaliteten.
Regeringen tilkendegiver, at den lægger vægt på kvalitet og relevans, og har i forbindelse med aftalen om uddannelsesloft afsat en kvalitetspulje til de videregående uddannelser. I 2017 udgør puljen 63 mio. kr. stigende til 105 mio. kr. i 2021.
Det forslår meget lidt i forhold til de generelle besparelser på de videregående uddannelser, og er ydermere finansieret af en omfattende begrænsning af den enkeltes mulighed for at uddanne sig igennem livet.
En særlig ironi er der i at skære på tilbud til de grupper, som i uddannelsessammenhæng har særligt behov: elever på produktionsskoler, danskundervisningen for voksne udlændinge, i den almene voksenuddannelse og i ordblindeundervisningen for voksne skal holde for med store besparelser, selv om der lægges vægt på, at få alle med i uddannelsessystemet. Det er dog positivt, at aftalen giver mulighed for fortsat at give produktionsskoleydelse til elever under 18 år. Det er også positivt, at begrænsningerne af kursusvarighed på efterskoler øges fra 41 uger, som foreslået i finanslovsforslaget, til 42 uger.
Indførelse af politikadetter som en ny, kort uddannelse kan være en midlertidig løsning på et bemandingsproblem, det afgørende er, at uddannelsen betragtes som en alternativ adgangsvej til den ordinære politiuddannelse, og giver merit i den.
Aftalen på skatteområdet har fokus på bl.a. medarbejdernes kompetencer, og at der er det rigtige udbud af både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser med skattefagligt indhold. Det er positivt, og et lille skridt der forhåbentligt kan være afsæt for etablering af en efterspurgt professionsbacheloruddannelse inden for skat.
Blandt de positive nyheder er også, at den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje på erhvervsuddannelserne videreføres i 2017, samt finansieringen af de aftalte trepartsinitiativer i 2017 og 2018.
Det er vanskeligt, at vurdere konsekvenserne af at indføre investeringsrammer for de statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, men sammenholdt med styringseftersyn, bevillingsreform mv. som er på vej, kan konsekvensen blive institutioner, hvis bestyrelser mister indflydelse på institutionens udvikling og drift.
Danmark har brug for en massiv satsning på uddannelse for både børn, unge og voksne. Trods enkelte forbedringer i forhold til finanslovsforslaget er det ikke det, der lægges op til med den indgåede aftale om finansloven for 2017.
Beskæftigelse
Det fremgår af finanslovsaftalen, at regeringens forslag til budgetforbedringer i Forslag til Finanslov for 2017 skal gennemføres – dog med visse justeringer. Det betyder bl.a., at regeringens forslag om at ophæve sygedagpengemodtageres ret til at optjene feriedagpenge i efterfølgende ferieår gennemføres med virkning for 2018. Regeringen forventer mindreudgifter til feriedagpenge efter SKAT og tilbageløb på 22 mio. kr. i 2018 og 27 mio. kr. i 2019 og videre frem. Som modstykke hertil kan nævnes, at finanslovspartierne blev enige om ikke at følge regeringens forslag i finanslovsudspillet om en sanering af erhvervsstøtteordningerne. Det medfører merudgifter på 345 mio. kr. i 2017.
Forringelsen af arbejdsløshedsforsikringen betyder, at sygedagpengemodtagere, der enten er arbejdsløse uden job eller som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til ferie med forsørgelse.
FTF vurdering
Ændringen er en betydelig forringelse af værdien af arbejdsløshedsforsikringen, der giver sygemeldte – såvel ledige som beskæftigede sygemeldte uden løn under sygdom – mulighed for optjening af feriedage med feriedagpenge. I 2010 mistede dimittenderne også ret til optjening af ferie med feriedagpenge i forbindelse med halveringen af dagpengeperioden.
Udhulingen af arbejdsløshedsforsikringen med henvisning til, at man ønsker at ligestille forsikrede med ikke-forsikrede sygemeldte, er en reel trussel mod arbejdsløshedsforsikringen. Hvis ikke forsikringen giver fordele som i led i flexicurity, forringes arbejdsløshedsforsikringens værdi.
Konsekvensen af forringelsen er, at sygemeldte uden løn under sygdom, mister forsørgelse under ferie, når de genindtræder på arbejdsmarkedet.
Trepart
Det fremgår af finanslovsaftalen, at restfinansieringen af trepartsaftalen fra august 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft bliver realiseret og bl.a. omsat i lovforslag.
FTF vurdering
Trepartsaftalen implementeres som forventet. Det betyder bl.a., at FTF-projektet Trainee for ledige dimittender kan fortsætte i 2017-2018 med i alt 10 mio. kr.
Social dumping
Aftaleparterne styrker den fælles myndighedsindsats i 2017 mellem Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet mod social dumping. Kontrollen skal målrettes de brancher, der erfaringsmæssigt har størst problemer med overholdelse af regler og sikring af ordnede forhold. Der bevilges 79 mio. kr. i 2017 og 70 mio. kr. i 2018.
FTF vurdering
Det er tilfredsstillende, at der afsættes midler til en fælles myndighedsindsats overfor brancher, der ikke overholder standarder og regler på arbejdsmarkedet. FTF mener det er positivt, at indsatsen mod social dumping fortsætter. Det er vigtigt for, at den danske model kan fungere i praksis. FTF havde dog gerne set stærkere prioritering af indsatsen og dermed også en både højere og permanent bevilling til området.
Arbejdsmiljø
Der er ingen nye initiativer rettet mod forbedret arbejdsmiljø i Finanslovsaftalen for 2017. Den drastiske nedskæring i bevillingen til Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed på de danske arbejdspladser, som blev indvarslet finanslovsforslaget, fastholdes. Midlerne til tilsynsindsatsen reduceres med knap 40 mio. kr. i 2017 i forhold til 2016.
Der afsættes 79 mio. kr. i 2017 og 70 mio. kr. i 2018 til at fortsætte myndighedssamarbejdet om bekæmpelse af social dumping på det hidtidige niveau. Midlerne fordeles mellem Arbejdstilsynet og SKAT.
FTF vurdering
Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, er forringet med finanslovsaftalen.
Regeringen ønsker, at danskerne skal gå senere på pension. I det lys finder FTF det både skuffende og kortsigtet, at regeringen ikke er kommet med nye forslag til at styrke den arbejdspladsrettede indsats mod fysisk og psykisk nedslidning. Der resterer fortsat flere hundrede millioner kroner under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Regeringen har endnu en gang forpasset chancen til at investere disse midler i godt arbejdsmiljø.
Udviklingsbistand
Der afsættes 2.375 mio. kr. til humanitær bistand. Det er en forøgelse på 472 mio. kr., som finansieres via mindreudgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark.
I alt styrkes nærområdeindsatsen i 2016-2017 med 1 mia. kr.
FTF vurdering
Nedjusteringen af forventninger til antallet af asylansøgere betyder, at udgifterne på asyl- og udlændingeområdet vil være op imod 3 mia. kr. lavere end forventet. Heraf overføres kun ca. 1 mia. til udviklingsbistand.
I 2016 blev den danske udviklingsbistand forringet med ca. 7 mia. kr. De 4,4 mia. kr. blev afsat til modtagelse af flygtninge i Danmark og resten var en besparelse, da regeringen besluttede at holde den danske udviklingsbistand på de 0,7 % af BNPI, som er det niveau FN anbefaler som et minimum.
Nedskæringen i 2016 var den største i Danmarkshistorien, og bragte dansk udviklingsbistand på det laveste niveau i 40 år.
De penge, der tilbageføres, er derfor kun en lille del af det, der blev taget til indsats i forhold til asylansøgere og flygtninge i Danmark.
FTF mener, at den fulde besparelse bør føres tilbage til udviklingsbistanden og mener, at Danmark bør være mere ambitiøse i forhold til en indsats i nærområderne, der kan skabe vækst og beskæftigelse. Det vil være mere effektiv og værdig måde at nedbringe flygtningestrømmen på at sikre folk et job i deres hjemlande, så de kan forsørge sig selv og deres familier.
PSO-afgiften
Udenfor finanslovsforliget har regeringen med en bredere kreds af Folketingets partier lavet en aftale om ændring af PSO-afgiften. Det har sit udspring i, at EU har påpeget at dele af den oprindelige aftale er i strid med EU-retten.
PSO-afgiften aftrappes gradvist og udgifterne flyttes over på finansloven. I 2017 overflyttes 1,0 mia. kr., i 2018 overflyttes yderligere 0,5 mia. kr., i 2019 yderligere 0,5 mia. kr., i 2020 yderligere 1,2 mia. kr. og i 2021 yderligere 1,0 mia. kr. Udgifterne til vedvarende energi afholdes således fuldt ud over finansloven i 2022, og udsving i udgifter til vedvarende energi vil fremadrettet blive håndteret i den almindelige finanspolitiske prioritering.
Finansieringen af de øgede udgifter på finansloven sker ved, at den grønne check nedsættes med 230 kr. i 2018 stigende til 380 kr. i 2025, således at den så udgør kr. 495 kr. Folke- og førtidspensionister får ikke nedsat den grønne check. Derudover forhøjes bundskatten med 0,05 pct. point i 2018 stigende til 0,09 pct. point i 2022.
I aftalen indgår tillige, at der afsættes en reserve på 0,7 mia. kr. i 2018, 0,9 mia. kr. i 2019 og 0,8 mia. kr. i 2020 til finansiering af administrative udgifter ved nyt ejendomsvurderingssystem.
FTF vurdering
FTF er enig i, at man må tilpasse PSO-afgiften, så EU-retten overholdes. Imidlertid burde man i forbindelse med finansieringen af det manglende provenu fra afgiften i højere grad have set på, at der ikke vælges en løsning til finansiering, som øger uligheden. Lettelser i PSO-afgiften giver større lettelser til velstående familier, mens højere bundskat og reduktion af grøn check rammer de lavere indkomst relativt hårdere.
Det er positivt, at der afsættes midler til de administrative udgifter ved indførsel af nyt ejendomsvurderingssystem, så indfasning kan ske på en for borgerne betryggende og forståelig måde.
En del af finansieringen sker via forringelser på danskundervisning for voksne udlændinge jf. afsnit om uddannelser.