Rigsrevisionen har undersøgt undervisning og ressourceanvendelse på hhv. lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen, som udbydes af professionshøjskolerne. Undersøgelsen er offentliggjort som Beretning nr. 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne og kan læses her:
Undersøgelsen viser:
· At der ikke er et ensartet niveau af undervisning på hhv. lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne, mens antallet af undervisningstimer på socialrådgiveruddannelsen er nogenlunde ensartet
· At OK 13 ikke har medført, at professionshøjskolernes undervisere bruger en større del af deres arbejdstid på undervisning
· Sammenligninger af karakterniveau og evnen til at fastholde de studerende på de 4 uddannelser viser forskelle mellem uddannelsesstederne
· At nogle uddannelsessteder, der tilbyder henholdsvis læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen vil kunne forbedre deres resultater (målt på karakterniveau og gennemførelse) uden at øge ressourceforbruget. Eller – udtrykt på en anden måde – der er et besparelsespotentiale på nogle professionshøjskolers udbud af disse tre uddannelse.
Rigsrevisionen peger på, at professionshøjskolerne med fordel kan arbejde videre med resultaterne, specifikt i forhold til at afdække årsagerne til forskellene imellem professionshøjskolerne indbyrdes, og med henblik på at lære af de institutioner/uddannelsessteder, der præsterer bedre resultater med det samme ressourceforbrug.
Rigsrevisionen mener endvidere, at det er godt at Uddannelsesministeriet fremadrettet inddrager undervisningstimetallet i tilsynet med professionshøjskolerne, og følger op på, om underviserne bruger mere tid på undervisning. Rigsrevisionen mener, at ministeriet burde have gjort dette tidligere.
FTF’s vurdering
FTF er optaget af, at studerende på alle uddannelser får en uddannelse af høj kvalitet. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at der er så store forskelle på, hvor mange undervisnings- og vejledningstimer studerende får tilbudt, som denne undersøgelse viser.
Det er også tankevækkende, at der er så store forskelle på, hvordan uddannelsesstederne er i stand til at fastholde de studerende, og hvilke resultater de studerende opnår.
FTF opfordrer derfor til, at undersøgelsen bliver anledning til at alle institutioner overvejer, hvordan de kan styrke det samlede undervisningstilbud.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at en væsentlig del af professionsbacheloruddannelserne gennemføres som praktik / klinisk undervisning. Praktikkens kvalitet og sammenhængen mellem praktikken og den teoretiske undervisning er også afgørende for de studerendes udbytte af undervisningen og har indflydelse på, om de studerende gennemfører den påbegyndte uddannelse.
Rigsrevisionens undersøgelse beskæftiger sig ikke med praktikkens kvalitet. Dermed bliver undervisningstimetallet den eneste faktor, som sættes i forhold til de studerendes udbytte og uddannelsernes effektivitet og produktivitet. FTF vurderer, at dette er med til at give et upræcist billede af de enkelte uddannelsessteders effektivitet og produktivitet.
Det fremgår af undersøgelsen, at enhedsudgifterne til uddannelserne har været faldende i perioden 2008-2015 med ca. 11 pct.
FTF hæfter sig samtidig ved, at de statslige tilskud til bl.a. professionsbacheloruddannelserne har været faldende gennem en årrække, og med omprioriteringsbidraget er der udsigt til yderligere besparelser på samlet ca. 10 pct. fra 2016 frem til 2020.
FTF er opmærksom på Rigsrevisionens estimerede forbedringspotentialer og besparelsespotentialer, men også på, at begge dele ikke kan realiseres samtidig. Vi lægger vægt på kvalitet i uddannelserne og advarer mod at tro, at sektoren kan spare væsentligt, uden at det har kvalitetsforringelser til følge. Det gælder i særlig grad de uddannelsessteder, der allerede har realiseret deres potentialer.
Rapportens indhold
Undervisningstimetal
Undersøgelsen omfatter de 4 største professionsbacheloruddannelser, målt på studieaktivitet. Undersøgelsen omfatter planlagte undervisnings- og vejledningstimetal, som sammenlignes inden for uddannelsesstederne for hver enkelt uddannelse
De tal, der lægges til grund for undersøgelsen, er de samme, som professionshøjskolerne har indberettet til Uddannelsesministeriet, og som også ligger til grund for af ministeriets notat af 6. juli 2016 om omfanget af planlagt undervisning og vejledning på de videregående uddannelser. Indberetningen omfatter undervisning på hold med færre end 40 studerende, undervisning på hold med 40 studerende eller flere samt vejledningstimer fra efterårssemestret 2015 og frem.
Hvor ministeriets notat beskæftiger sig med planlagte undervisnings- og vejledningstimer pr. ECTS, opgør Rigsrevisionen antallet af planlagte undervisningstimer for et helt studieforløb. Det er ikke registreret, om undervisningen er gennemført som planlagt.
Timetallet varierer i forskellig grad inden for de forskellige uddannelser
· På læreruddannelsen får de studerende, som får flest undervisningstimer, 50 pct. flere timer end de lærerstuderende, der får færrest timer
· På pædagoguddannelsen får de studerende, som får flest undervisningstimer, 66 pct. flere timer end de pædagogstuderende, som får færrest timer
· På socialrådgiveruddannelsen får de studerende, som får flest undervisningstimer, ca. 16 pct. flere timer end de socialrådgiverstuderende, der får færrest timer
· På sygeplejerskeuddannelsen får de studerende, som får flest undervisningstimer,71 pct. flere timer end de sygeplejerskestuderende, der får færrest timer.
Sammenligningerne mellem de forskellige uddannelsessteder inden for hver uddannelse er dog præget af, at en enkelt professionshøjskole generelt ligger meget højere end de øvrige, når det drejer sig om antal undervisningstimer.
Variationen blandt de øvrige uddannelsessteder er væsentligt mindre, men selv inden for samme professionshøjskole kan der væres forskelle i undervisningstimetal på samme uddannelse fra et uddannelsessted til et andet. Årsagerne her til varierende, men kan ifølge Rigsrevisionen fx være begrundet i ønsker om at fastholde studerende eller en vurdering af, at de studerende, der optages, har et lavt karaktergennemsnit og har behov for flere undervisningstimer det første studieår.
Gennemførsel (fastholdelse) og karakterer
Rigsrevisionen har undersøgt professionshøjskolernes fastholdelsesevne og de studerendes karakterniveau. Der er i undersøgelse af disse to parametre korrigeret for socioøkonomiske fænomener som fx karakter fra tidligere uddannelse, civilstatus mv samt forældrenes uddannelsesniveau m.v.
Gennemførsel
Undersøgelsen viser:
· en relativt lav variation i gennemførelsen på læreruddannelsen, hvor den gennemsnitlige gennemførsel er på ca. 71 pct. over hele uddannelsen. Laveste gennemførelsesprocent er 65, og højeste er 74 pct.
· en relativt større variation i gennemførelsen på pædagoguddannelsen, hvor den gennemsnitlige gennemførsel er på ca. 81 pct. over hele uddannelsen. Laveste gennemførelsesprocent er 74 pct. og højeste er 88 pct.
· også på socialrådgiveruddannelsen en relativ stor variation i gennemførelsen. Gennemsnittet er på ca. 79 pct. Laveste gennemførselsprocent er på 72 pct. og højeste er på 84 pct.
· en væsentlig variation i gennemførelsen på sygeplejerskeuddannelsen, hvor gennemsnittet er 79 pct. Laveste gennemførselsprocent er på 67 pct. og højeste gennemførselsprocent på 87.
Rigsrevisionen har ikke fundet det muligt at påvise sikre statistiske sammenhænge mellem antallet af timer, holdstørrelse eller vejledning og fastholdelsesevnen {gennemførelsen.
Karakterer
Når det drejer sig om det opnåede karakterniveau (karakteren for bachelorprojektet) har Rigsrevisionen undersøgt, hvor mange der som minimum opnår karakteren 7.
Undersøgelsen viser
· begrænsede forskelle i karakterniveau på læreruddannelsen, hvor det uddannelsessted med lavest karaktergennemsnit har ca. 43 pct. af de studerende, der mindst opnår karakteren 7, mens det på uddannelsesstedet med højeste karaktergennemsnit er ca. 48 pct. af de studerende, der opnår karakteren 7 eller derover
· store forskelle i karakterniveauet på pædagoguddannelsen, hvor det uddannelsessted med lavest karaktergennemsnit har 51 pct. af de studerende, der mindst opnår karakteren 7, mens det på uddannelsesstedet med højeste karaktergennemsnit er ca. 71 pct. af de studerende, der opnår karakteren 7 eller derover
· visse forskelle i karakterniveauet på socialrådgiveruddannelsen, hvor det uddannelsessted med lavest karaktergennemsnit har ca. 44 pct. af de studerende, der mindst opnår karakteren 7, mens det på uddannelsesstedet med højeste karaktergennemsnit er ca. 54 pct. af de studerende, der opnår karakteren 7 eller derover
· store forskelle i karakterniveau på sygeplejerskeuddannelsen, hvor det uddannelsessted med lavest karaktergennemsnit har ca. 49 pct. af de studerende, der mindst opnår karakteren 7, mens det på uddannelsesstedet med højeste karaktergennemsnit er ca. 77 pct. af de studerende, der opnår karakteren 7 eller derover.
Rigsrevisionen har undersøgt, om der er sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og karakterniveauet. På sygeplejerskeuddannelsen har det været muligt at påvise en sammenhæng mellem et højere karakterniveau og anvendelsen af mindre hold.
Rigsrevisionen har ikke fundet det muligt at påvise sikre statistiske sammenhænge mellem antallet af timer, holdstørrelse eller vejledning og gennemførelsesprocenten på de øvrige uddannelser.
Undervisernes arbejdstid
Underviserne har en afgørende rolle i forhold til de studerendes læring, og anvendelsen af undervisernes arbejdstid har betydning for, hvor mange undervisningstimer de studerende tilbydes.
Med OK 13 fik ledelserne på professionshøjskolerne et ledelsesrum til at sikre mere undervisning til de studerende. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan professionshøjskolerne anvender deres underviserressourcer, herunder:
· om der er fastsat overordnede mål for hvordan underviserne skal anvende deres arbejdstid på kerneopgaverne undervisning, forskning og udvikling,
· om professionshøjskolerne har en ledelsesinformation som giver ledelsen grundlag for at vurdere fordeling og prioritering af undervisernes arbejdstid, samt
· om bestyrelserne har understøttet ledelsen i en effektiv ressourceanvendelse.
Undersøgelsen viser, at professionshøjskolerne i forhold til de enkelte undervisere har fastsat, hvordan arbejdstiden skal anvendes, men typisk ikke formuleret overordnede målsætninger om, hvordan underviserne skal anvende deres arbejdstid på undervisning.
Professionshøjskolerne har godt kendskab til hver enkelt undervisers planlagte arbejdstid, men ikke et overblik over, hvordan ressourceforbruget fordeler sig og om det anvendes effektivt i forhold til undervisningsopgaven.
Undersøgelsen viser samtidig, at de fleste bestyrelser blev inddraget flere gange i løbet af 2013, hvor overenskomstaftalen var på bestyrelsernes dagsorden. Efterfølgende er det dog kun 2 af de 7 bestyrelser, der har fulgt implementeringen og virkningen af den nye overenskomstaftale på bestyrelsesmøder. Rigsrevisionen mener, at der på overordnet ledelsesniveau er et begrænset indblik i hvordan undervisernes tid anvendes på kerneopgaverne, og om der er grundlag for en bedre udnyttelse af undervisernes ressourcer, så der sikres mere undervisning til de studerende.
Undersøgelsen viser også, hvor stor del af arbejdstiden underviserne anvender på undervisning (lektioner, forberedelse, rette opgaver mv).
· På læreruddannelsen bruger underviserne i gennemsnit 56 pct. af deres arbejdstid på undervisning. Variationen er mellem 50-70 pct. på de enkelte uddannelsessteder. Der er en lavere andel end det gennemsnitsniveau på ca. 68 pct., som fremgik ved sidste undersøgelse i 2010.
· På pædagoguddannelsen bruger underviserne i gennemsnit 54 pct. af deres arbejdstid på undervisning. Variationen er mellem 36-65 pct. på de enkelte uddannelsessteder. Der er en lavere andel end det gennemsnitsniveau på ca. 68 pct., som fremgik ved sidste undersøgelse i 2010.
· På socialrådgiveruddannelsen bruger underviserne i gennemsnit 50 pct. af deres arbejdstid på undervisning. Variationen er mellem 45-53 pct. på de enkelte uddannelsessteder. Der foreligger ikke tidligere tal, som man kan sammenligne med.
· På sygeplejerskeuddannelsen bruger underviserne i gennemsnit 49 pct. af deres arbejdstid på undervisning. Variationen er mellem 40-56 pct. på de enkelte uddannelsessteder. Der svarer til det gennemsnitsniveau på ca. 49 pct., som fremgik ved sidste undersøgelse i 2010.
Det har ikke været muligt for at lave en opgørelse af hvor stor andel af undervisernes arbejdstid der er planlagt til forskning og udvikling. Der estimeres dog et tidsforbrug på flertallet af uddannelsesstederne på mellem 8 pct. og 15 pct. af arbejdstiden.
Benchmarking af professionshøjskolernes produktivitet og effektivitet
Rigsrevisionen har undersøgt om det er muligt at identificere et forbedringspotentiale i forhold til produktivitet og effektivitet. Der er anvendt en metode, hvor input og output for hvert uddannelsessted sammenlignes. Input består af lønomkostninger til undervisere, og output består af STÅ-produktion, karakterniveau og gennemførelse. Metoden er nærmere beskrevet i Rigsrevisionens rapport og metodebilag. Modellen tager højde for forskelle i udbudsstedernes størrelse, målt på antallet af studerende.
Rigsrevisionen når frem til, at der er et forbedringspotentiale på en række udbudssteder både på læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Socialrådgiveruddannelsen indgår ikke, da det ikke har været muligt at beregne sikre resultater på denne.
Begrebet ”forbedringspotentiale” indebærer, at uddannelsesstedet med samme ressourceforbrug har potentiale til at hæve karakterniveauet og øge gennemførelsen. Konkret opgøres et tal, som viser, hvor stor andel af de studerende der er potentiale til at hæve.
Begrebet ”besparelsespotentiale” indebærer, at uddannelsesstedet for færre ressourcer kan opnå samme output (karakterniveau, gennemførelsestid og evne til at fastholde studerende).
Det må understreges, at der er tale om estimater, og at det ikke er muligt for den enkelte institution at realisere både forbedringspotentialet og besparelsespotentialet fuldt ud.
Den anvendte metode indebærer, at de uddannelsessteder, der præsterer bedst, ikke estimeres som havende et forbedringspotentiale, mens de uddannelsessteder, der præsterer dårligst, har det største forbedringspotentiale.
· På læreruddannelsen er det gennemsnitlige forbedringspotentiale på 3 pct. og besparelsespotentialet ca. 8 pct.
· På pædagoguddannelsen er det gennemsnitlige forbedringspotentiale på ca. 4 pct. og besparelsespotentialet på ca. 10 pct.
· På sygeplejerskeuddannelsen er det gennemsnitlige forbedringspotentiale på ca. 7 pct. og et besparelsespotentiale på ca. 13 pct.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at professionshøjskolerne med fordel kan arbejde videre med resultaterne af undersøgelsen og herunder afdække årsagerne til forskellene mellem professionshøjskolerne og lære af de uddannelsessteder, der præsterer bedre resultater med samme ressourcer.