Formandskabet i Det Økonomiske Råd – vismændene – forudser et markant mindre strukturelt underskud på den offentlige saldo i 2025 og et par årtier frem, end de og andre økonomer hidtil har gjort. Hidtil har der været udsigt til, at underskuddet på den offentlige saldo ville krybe ned under minus 0,5 procent af BNP og holde sig dernede i flere årtier frem til ca. 2040 – det såkaldte ‘hængekøjeproblem’.
Problemet har fået sit navn efter den hængekøjelignende form på den graf, der viser udviklingen i den offentlige saldo. Hidtil har økonomerne forudset, at saldoen i en længere årrække ville hænge for langt nede i det røde felt, nemlig under budgetlovens tilladte underskudsgrænse på max 0,5 procent af BNP.
Nu viser vismændenes beregninger, at kurven slet ikke kommer ned under denne grænse. "Saldoen kommer i denne fremskrivning aldrig i konflikt med den danske budgetlovs grænser på 0,5 procent af BNP", som det hedder i rapporten. Kun i det dårligste år i hele perioden, 2039, kommer man ned i nærheden: her vil underskuddet udgøre 0,4 procent, vurderer vismændene.
Baseret på usikre fremskrivninger
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, peger på, at regeringen hermed mister noget af sit grundlag for de alvorlige økonomiske stramninger i sin 2025-plan, fx forhøjelsen af pensionsalderen og SU-nedskæringerne. Et af regeringens argumenter for besparelserne i 2025-planen er nemlig netop at ‘håndtere hængekøjeudfordringen’.
Bente Sorgenfrey finder det uhensigtsmæssigt, at regeringen vil gennemføre grundlæggende forringelser med udgangspunkt i så usikre fremskrivninger.
"Vismændenes nye vurdering viser, at det er temmelig usikkert, hvor stort underskuddet på de offentlige finanser egentlig bliver efter 2025. Udsigterne ændrer sig tilsyneladende fra år til år. Derfor er det for tidligt at lave besparelsespolitik, der skal rette op på et underskud, som måske slet ikke kommer. Vi skal tættere på 2025, før vi kan træffe den slags beslutninger", siger hun.
Værdien af velfærd undervurderes
Vismændene peger også på en anden usikkerhed i forhold til regeringens 2025-plan: De omtaler i rapporten det problematiske i, at Finansministeriet kun indregner dynamiske effekter (dvs. adfærdsændringer hos borgerne), når der skal sættes tal på effekten af skattelettelser, men undlader at bruge samme metode i forhold til effekten af velfærdsydelser.
Eksempelvis regner Finansministeriet med, at skattelettelser har en effekt på arbejdsudbuddet, fordi lavere skat motiverer borgerne til at arbejde mere. Men ministeriet undlader samtidig at regne på, hvordan det påvirker arbejdsudbuddet, hvis man skærer ned på velfærden for at få råd til skattelettelser – fx at borgerne hurtigere kan komme tilbage på arbejdsmarkedet efter sygdom, hvis de får en god og hurtig behandling i sundhedsvæsenet. Eller at de måske kan være mere villige til at arbejde lidt mere, hvis kvaliteten i daginstitutionerne er god.
Når effekter af velfærden ikke regnes med, kommer skattelettelser automatisk til at fremstå som en bedre forretning, end det rent faktisk er. Vismændene siger det sådan her: "… der er en risiko for, at de samlede effekter af at sænke skatten med en reduktion i det offentlige forbrug kan være overvurderet".
Dynamiske effekter skal med
Bente Sorgenfrey ser et stort behov for, at Finansministeriet igangsætter et arbejde med at udvikle nye metoder til også at medregne dynamiske effekter af velfærdsydelser.
"Det giver nogle helt skæve regnestykker, at dynamiske effekter kun bruges i forhold til særligt udvalgte tiltag, som fx skat. I modellerne regner Finansministeriet med, at arbejdsudbuddet stiger, når skatterne sættes ned. Men man tager ikke højde for, hvad det koster på arbejdsudbuddet, når kvaliteten af uddannelser, børnepasning eller sundhedstilbud forringes", siger FTF’s formand.