Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang sætter rammen for de regler som arbejdsgiverne skal følge i forbindelse med større afskedigelser Loven foreskriver en proces som er inddelt i tre faser:

  • Påtænkefasen
  • Forhandlingsfasen
  • Afskedigelsesfasen

Påtænkefasen
Påtænkefasen vedrører afskedigelser, der påtænkes iværksat arbejdsgiveren, og som ikke skyldes lønmodtageren selv. De påtænkte afskedigelser skal ske inden for et tidsrum af 30 dage og afskedigelserne skal berøre:

  • mindst 10 ansatte i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere eller
  • mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere eller
  • mindst 30 ansatte i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

Hvis afskedigelserne vedrører ophør af medarbejdere, der er ansat tidsbestemt eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, indgår de ikke i påtænkefasen medmindre disse afskedigelser foretages, før tidsbegrænsningen eller opgaveløsningen er udløbet eller opfyldt. Det samme gælder hvis afskedigelserne skyldes konkurs og standsning af virksomhedens aktivitet. Der henvises i øvrigt til lovens § 1.[1]
Forhandlingsfasen
Forhandlingsfasen skal indledes hvis en arbejdsgiver påtænker at afskedige som beskrevet ovenfor. Arbejdsgiveren er forpligtet til at indlede forhandlinger som hurtigt som muligt med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter. Lønmodtagerne eller disses repræsentanter kan under forhandlingerne ledsages af særligt sagkyndige.
Hensigten med forhandlingerne er at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser og afbøde følgerne ved omplacering eller omskoling af de afskedigede lønmodtagere. Arbejdsgiverne skal i forhandlingerne give lønmodtagerne eller disse repræsentanter på virksomheden alle relevante oplysninger og som minimum give skriftlig meddelelse om:

  • årsagerne til de påtænkte afskedigelser
  • antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, hvilke relevante kategorier de tilhører, og over hvilket tidsrum det forudses at afskedigelserne skal finde sted
  • antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, og hvilke kategorier de tilhører
  • hvilke kriterier der påtænkes anvendt ved udvælgelsen af de lønmodtagere, der påtænkes afskediget, for så vidt det ifølge lovgivningen og/eller praksis er arbejdsgiveren, der har beføjelsen hertil, og
  • hvorvidt der blandt de lønmodtagere, som påtænkes afskediget, er lønmodtagere, der har adgang til afskedigelsesgodtgørelser fastsat ved individuel eller kollektiv aftale, og i givet fald hvordan disse godtgørelser opgøres.

Arbejdsgiveren skal samtidig med den skriftlige meddelelse til medarbejderne fremsende en genpart af meddelelsen til det regionale beskæftigelsesråd.
Afskedigelsesfasen
Afskedigelsesfasen indledes hvis arbejdsgiveren ønsker at foretage de efter forhandlingerne påtænkte afskedigelser. Arbejdsgiveren skal i givet fald sende det regionale beskæftigelsesråd skriftlig meddelelse herom.
Hvis antallet af afskedigelser udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere, der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, kan denne meddelelse tidligst sendes 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.
Ved et arbejdssted forstås en enhed af arbejdsgiverens virksomhed, hvor en eller flere af virksomhedens lønmodtagere er beskæftiget. Hvor en virksomhed har flere arbejdssteder beliggende i samme kommune, betragtes arbejdsstederne som ét arbejdssted.
Arbejdsgiverens meddelelse til de regionale arbejdsmarkedsråd skal indeholde alle oplysninger, som har betydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelser og om forhandlinger med lønmodtagerparten. Det gælder især oplysninger om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses at afskedigelserne skal finde sted.
Arbejdsgiveren skal senest 10 dage efter, at meddelelsen til RAR er afsendt, give det regionale beskæftigelsesråd underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes.
Arbejdsgiveren skal endeligt give det regionale beskæftigelsesråd underretning om det endelige resultat af de i nævnte forhandlinger.
Afskedigelserne kan tidligst få virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til det regionale beskæftigelsesråd. Hvis antallet af afskedigelser udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, hvor der normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodtagere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er sendt til det regionale beskæftigelsesråd, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst.
Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder forpligtelsen til forhandling med medarbejderne og information til RAR, skal arbejdsgiveren yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse. Godtgørelsen udgør et beløb, der for den enkelte lønmodtager svarer til 30 dages løn fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.
Hvis antallet af afskedigelser udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted med normalt mindst 100 lønmodtagere skal godtgørelse svare til 8 ugers løn for hver lønmodtager fra opsigelsestidspunktet, medmindre andet er aftalt i en kollektiv overenskomst. Fra godtgørelsen skal trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel opsigelsesperiode.
Opgørelse af antallet af lønmodtagere
Antallet af lønmodtagere beregnes som et gennemsnit af antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere i de 4 senest forudgående kvartaler. Antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere i et kvartal findes ved en optælling ved udgangen af henholdsvis maj for 1. kvartal, august for 2. kvartal, november for 3. kvartal og februar for 4. kvartal (forrige år), således at optællingen for månedslønnede kan ske umiddelbart, mens optællingen for de øvrige lønmodtagere sker ved udgangen af den senest afsluttede lønningsperiode.
Optællingen af normalt beskæftigede gælder alle uanset arbejdstid. Optællingen inkluderer også

  • ansatte på aftalt arbejdsfordeling, uanset om de er på arbejde på opgørelsesdagen,
  • ansatte, der er ansat for en bestemt periode eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave,
  • erhvervsuddannelseselever,
  • ansatte, der er udsendt til beskæftigelse i udlandet,
  • ansatte med offentligt løntilskud,
  • personer på orlov, som har en genindtrædelsesret, eller
  • personer, der har tjenestefrihed i henhold til overenskomst, tjenestemandsloven eller kommunalt regulativ, medmindre de under tjenestefriheden er beskæftiget et andet sted, og dette sted efter en naturlig bedømmelse må anses for at være det sted, hvor vedkommende normalt er beskæftiget.

Ledere/chefer der i kraft af deres stilling må sidestilles med en arbejdsgiver, indgår ikke i optællingen af antallet af virksomhedens lønmodtagere.
Arbejdssted/virksomhedsbegreb
Hvis afskedigelserne på en lokal enhed når op over de grænser, der er fastsat i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, (se nedenfor) betragtes den enkelte lokale enhed dog som en virksomhed, der skal følge de procedurer, der er fastsat i loven. De regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere fra bestemmelsen.
Afskedigelserne skal omfatte:

  1. Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere
  2. Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.
  3. Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

Varslingspulje
Der er i finansloven afsat midler til en varslingspulje, som kan benyttes som indsatsmidler i forbindelse med større afskedigelser. Midlerne er opdelt i a) indsats ved større afskedigelser og b) supplerende varslingsindsats[2].
De regionale arbejdsmarkedsråd råder over den statslige bevilling til varslingsindsats, der skal bruges til at iværksætte en hurtigt og aktiv indsats i tilfælde af større virksomhedslukninger eller større afskedigelser, som har betydning for et lokalområde.
Ved større afskedigelser forstås afskedigelser af mindst 50 pct. af medarbejdere på et arbejdssted med mindst 100 ansatte. De regionale arbejdsmarkedsråd kan dog dispensere for antalskravet hvis mulighederne for ansættelse af de afskedigede på det lokale arbejdsmarked er begrænsede og hvis afskedigelserne har et ikke ubetydeligt omfang.
RAR kan via midlerne bevilge tilskud til kommunernes udgifter til opkvalificering, efter og videreuddannelse til både arbejdsløshedsforsikrede og ikke ikke-forsikrede medarbejdere ved større afskedigelser.
Jobcentret kan med varslingsmidlerne give de beskæftigede, der er varslet opsagt følgende indsats i opsigelsesperioden

  • jobsøgningskurser af 2 ugers varighed
  • yde tilskud til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i op til 8 uger

Tilskud til opkvalificering er betinget af

  • at opkvalificering sker inden for områder hvor der er mangel på arbejdskraft eller
  • at en arbejdsgiver skriftligt tilkendegiver at ville ansætte den afskedigede uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Den samlede opkvalificeringsindsats må højest udgøre 10 uger fordelt med 2 ugers jobsøgningskurser og 8 ugers efter- og videreuddannelse.
Varslingsmidlerne kan også bevilges til frikøb af jobcentermedarbejdere og etablering af IT-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder. Disse initiativer kan iværksættes i opsigelsesperioden og i en periode på indtil 3 måneder efter opsigelsesperioden ophør.
Halvdelen af varslingspuljen fordeles til de regionale arbejdsmarkedsråd efter en fordelingsnøgle baseret på RAR’s andel af arbejdsstyrken. Den resterende halvdel administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men de enkelte RAR kan ansøge om flere midler fra den centrale del af puljen.
Midlerne bevilges af RAR efter først til mølle-princippet.
Supplerende varslingsindsats
Med den supplerende varslingsindsats kan jobcentrene yde tilskud til vejledning og opkvalificering efter opsigelsesperiodens udløb. Det betyder at afskedigede kan modtage en opkvalificeringsindsats allerede fra første dag ledighedsperioden. Kriteriet for er fortsat større afskedigelser med opfyldelse af antalskravet og evt. dispensation herfra fra RAR.
Opkvalificering i den supplerende varslingsindsats kan gives til uddannelser der ikke retter sig specifikt mod arbejdsmarkedet – fx danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsløb.
Indsatsen skal være aftalt senest 14 dage efter at den afskedigede er fratrådt virksomheden og skal være igangsat senest 3 måneder efter fratrædelse fra virksomheden.
Den samlede opkvalificeringsindsats må højest udgøre 10 uger fordelt med 2 ugers jobsøgningskurser og 8 ugers efter- og videreuddannelse.
Halvdelen af varslingspuljen fordeles til de regionale arbejdsmarkedsråd efter en fordelingsnøgle baseret på RAR’s andel af arbejdsstyrken. Den resterende halvdel administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men de enkelte RAR kan ansøge om flere midler fra den centrale del af puljen.
Midlerne bevilges af RAR efter først til mølle-princippet.
Kilder:
Finanslov for 2016 § 17.46.14
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 102 og 103
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 30
LBK nr. 291 af 22/03/2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
BEK nr. 1558 af 23/12/2014 om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
[1] Find mere indenfor emnerne: