Den nye aftale kommer i forlængelse af trepartsaftalen om integration, som blev indgået i foråret i år, og der lægges op til, at der gennemføres nye trepartsforhandlinger i foråret 2017 når overenskomsterne på det private arbejdsmarked er aftalt i forlængelse. Her vil der bl.a. skulle følges op på det analysearbejde, der med denne treparts aftale iværksættes vedr. efter- og videreuddannelsesområdet. 
Udgangspunktet for aftalen er, at selvom der ikke aktuelt er tale om generelle problemer med at sikre kvalificeret arbejdskraft, vil der gradvist blive større risiko herfor i takt med, at væksten udvikler sig positivt og i lyset af de store forandringer, der kan imødeses som konsekvens af bl.a. en omfattende og dynamisk teknologiudvikling. 

Aftalen fokuserer på tre punkter: 

  • Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer 
  • Flere praktikpladser – flere faglærte 
  • Voksen-, efter- og videreuddannelse

Herudover indeholder aftalen en række initiativet til styrkelse af AMU her og nu.
Med de to nu indgåede trepartsaftaler og den aftalte videre proces i forhold til at genoptage trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelsesområdet og nye temaer i foråret 2017 er det FTF’s vurdering, at der lagt et godt spor for et fortsat trepartssamarbejde om vigtige temaer og udfordringer i tilknytning til både samfundsøkonomien og arbejdsmarkedet. 
FTF har i trepartsforhandlingerne især lagt vægt på og er godt tilfreds med, at aftalen omfatter både den offentlige og private sektor og vedrører medarbejdere på alle uddannelsesniveauer samtidig med, at der er et særligt fokus på udfordringerne på det ikke-faglærte område og i forhold til praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne. 

FTF er også godt tilfreds med, at aftalen danner grundlag for initiativer, der kan medvirke til at fremtidssikre det danske arbejdsmarked med fokus på behovet for kompetencer og kvalifikationer. Det er en langt vigtigere indsats end yderligere udvidelser af arbejdsudbuddet med diverse reformer.
Initiativerne til øget forebyggelse af rekrutteringsudfordringer lægger således vægt på at styrke overvågningen og vores viden om efterspørgslen efter kompetencer og kvalifikationer på arbejdsmarkedet og indeholder en række målrettede initiativer med et øget fokus på uddannelsesmulighederne i beskæftigelsespolitikken, herunder også trainee-indsatsen overfor nyuddannede på FTF-områderne. 
Initiativerne vedr. praktikpladsudfordringerne er helt centrale for at sikre, at alle unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse også reelt får mulighed herfor. Målet er at få flere faglærte, og med de aftalte initiativer gives der et markant øget incitament til virksomheder og arbejdspladser i forhold til at oprette det nødvendige antal praktikpladser. 
FTF har også i trepartsforhandlingerne fremhævet betydningen af at få sat fokus på den samlede efter- og videreuddannelsesindsats ikke mindst i lyset af, at stigende digitalisering og automatisering bredt set på arbejdsmarkedet vil medføre en radikal omstilling af jobområder, som stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer – og ikke mindst de medarbejdere, hvis jobindhold ændrer sig så meget, at der reelt er tale om jobskifte. 
Der sættes nu med trepartsaftalen et analysearbejde i gang, som skal afdække, hvordan behovene og mulighederne for kompetenceudvikling ændrer sig, og hvordan det samlede efter- og videreuddannelsessystem bedst kan forbedres, så det matcher udfordringerne. FTF ser derfor frem til i foråret 2017, at kunne genoptage trepartsforhandlingerne på det område. 
FTF kan endvidere tilslutte sig aftalens her og nu initiativer mhp. styrkelse af AMU. AMU systemet er udfordret, og de konkrete initiativer vil bidrage til en øget fleksibilitet på området.
Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer 
Den første del af aftalen handler om at forebygge aktuelle og kommende rekrutteringsudfordringer. På den baggrund er bl.a. aftalt initiativer, der forbedrer overvågningen af arbejdsmarkedet og styrker opkvalificeringsmulighederne i beskæftigelsesindsatsen
Styrket overvågning af arbejdsmarkedet
Der er behov for en aktuel og løbende overvågning af arbejdsmarkedet, hvis beskæftigelsessystemet skal kunne handle på rekrutteringsudfordringer i tide. I aftalen indgår en række initiativer, der forbedrer overvågningen. Det drejer bl.a. sig om, at skabe større viden om arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer. Det sker ved at udvikle Arbejdsmarkedsbalancen, så den fremover bygger på analyser af alle jobslag, der bl.a. gør det muligt at afdække udviklingen i efterspørgslen efter kompetencer. 
Derudover etableres bedre indikatorer for arbejdskraftudbuddet gennem opgørelser af ledige med tre måneders ledighedsanciennitet. Desuden skal der udarbejdes et nyt sæt af mangelindikatorer, som supplement til den nuværende halvårlige rekrutteringsanalyse. Der skal også udarbejdes en analyse af omfanget af deltidsbeskæftigelse og om deltidsarbejde er frivilligt eller påtvunget.
FTF-vurdering
FTF er meget positiv over for de tiltag, der igangsættes i forhold til at styrke overvågningen af arbejdsmarkedet. Det er forhold som FTF længe har ønsket og presset på for at forbedre. Særligt interessant er, at arbejdsmarkedsbalancen fremover kommer til at bygge på analyse af jobopslag. Det gør både balancen mere aktuel, men også mere præcis og sikker. Hertil kommer muligheden for at afdække, hvilke kompetencer arbejdsgiverne efterspørger. Det er en viden som både kan anvendes til at målrette opkvalificeringsindsatsen til ledig og bruges til at styrke VEU-indsatsen. 
Forbedringer af beskæftigelsesindsatsen 
Aftalen indeholder en række forbedringer af mulighederne for opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen på områder, der er målrettet konkrete job eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Dertil styrkes ufaglærtes mulighed for opkvalificering til faglært niveau. 
Der oprettes i en treårig periode en pulje til opkvalificering inden for mangelområder, hvor det som noget nyt er muligt at påbegynde opkvalificering op til tre måneder forud for ordinær ansættelse, hvis arbejdsgiveren afgiver en hensigtserklæring om efterfølgende ansættelse.
Med aftalen får ledige ufaglærte, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for et fag, der er mangel på, 100 pct. af hidtidig dagpengesats. Tidligere fik den ledige kun 80 pct. af dagpengesatsen. Derudover forbedres voksenlærlingsordningen så ledige faglærte, der ikke kan finde arbejde inden for eget fagområde, kan starte som voksenlæring efter 6 måneders ledighed frem for 12 måneders ledighed. Desuden bliver ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse for ledige ufaglærte og faglærte gjort mere fleksibel ved at uddannelsesforløb kan kombineres mere fleksibelt. 
Aftalen indeholder derudover en videreførelse af trainee-indsatsen for nyuddannede på FTF’s, AC’s og LO’s områder. Over en toårig periode afsættes i alt 24,5 mio. kr. 
Der afsættes en pulje på i alt 2 mio. kr. til afdækning af behovet for og udvikling af jobrettede kurser på IT-området, som kan give ledige IT-medarbejdere relevante kompetencer. Puljen kan søges af relevante aktører, fx organisationer og uddannelsesinstitutioner. Desuden igangsættes en analyse af jobcentrernes erfaringer med koordinering af uddannelsesforløb  til ledige på tværs af jobcenter og uddannelsesinstitutioner. 
FTF-vurdering
Det er positivt, at aftalen sikrer en forlængelse af den eksisterende trainee-indsats. Ordningen indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb, hvor nyuddannede på dagpenge får specifikke kurser, der giver adgang til konkrete job. Erfaringerne viser, at mellem 60 og 80 procent af de nyuddannede ledige kommer i job umiddelbart efter et afsluttet trainee-forløb. 
Det er også positivt, at der afsættes en lille pulje til udvikling af jobrettede kurser på IT-området. Udviklingen her går hurtigt, og efterspørgslen efter de rette kompetencer er stor. 
FTF er også tilfreds med, at det bliver muligt for ledige at påbegynde opkvalificeringsforløb før ansættelse i et konkret job. I dag er det kun muligt at benytte opkvalificeringspuljen ved ansættelse i et konkret job. Der vil være ledige på FTF-området, der uden tvivl kan få gavn af den nye opkvalificeringspulje.   
Det er ligeledes positivt, at det er lykkedes at få hævet dagpengesatsen fra 80 pct. til 100 pct. for ledige, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for mangelområder. 
Derudover er det relevant, at igangsætte en analyse af koordineringen af uddannelsestilbud til ledige. På FTF-området kan det være svært at tilbyde de ledige de relevante opkvalificeringstilbud pga. koordineringsproblemer mellem kommunerne og volumenhensynet på uddannelsesinstitutionerne. 
FTF lægger også stor vægt på, at aftalen styrker mulighederne for opkvalificering fra ufaglært til faglært niveau. Det kan skabe større balance på arbejdsmarkedet, da efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft er stigende.
Modernisering af rådighedstilsynet 
I aftalen, der er ingen stramninger af rådighedsreglerne over for ledige. Der er derimod aftalt, at STAR’s tilsyn med a-kassernes og kommunernes administration af rådighedsreglerne skal ændres fra at være baseret på stikprøver til at være baseret på nøgletal. Nøgletallene dannes på baggrund af de lediges registreringer i jobloggen og a-kassers og kommunernes indberetninger. Udviklingen og anvendelsen af nøgletal drøftes i Tilsynsrådet, hvor arbejdsmarkedsparter er repræsenteret.
FTF-vurdering
FTF er tilfreds med, at de drøftelser, der har været under forhandlingerne om, at stramme rådighedskravene, ikke er en del af aftalen. Analyser, der har været forelagt i trepartsarbejdet viser, at ledige søger arbejde langt fra deres bopæl, og de ledige er i dag allerede underlagt stramme rådighedskrav. Det er positivt, at arbejdsmarkedets parter gennem deres plads i Tilsynsrådet er med til at udforme de nøgletal som STAR’s tilsyn skal baseres på.
Flere praktikpladser – flere faglærte 
Aftaleparterne er enige om, at der samlet set skal oprettes mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt og, at andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 pct. fra 87,3 pct. i 2015. For at indfri målene iværksættes en række nye initiativer og økonomiske incitamenter.
Fordelsuddannelser, mål og dimensionering
En række erhvervsuddannelser vil fremover blive kategoriseret som fordelsuddannelser.  Arbejdsgiverforeningerne og deres brancheorganisationer kan søge MBUL om, at en uddannelse bliver en fordelsuddannelse.  Hvis ansøgningen godkendes indebærer det, at virksomhederne skal oprette praktikpladser til alle elever, der opfylder EMMA-kriterierne. Hvis over 10 pct. af eleverne ikke får et sådant tilbud, kan uddannelsen ikke længere være fordelsuddannelse. Fordelsuddannelserne har frit optag, bliver særligt fremhævet i vejledningssystemet og får en bonus på maksimalt 5.000 kr. pr. praktikpladsårselev. 
Uddannelser dimensioneres med udgangspunkt i deres ledighedsniveau og overgangen fra grundforløbets 2. del (GF2) til hovedforløbet. 
En række konkrete uddannelser dimensioneres fra 2018. Dette udmøntes som en kvote for elever, der kan optages uden uddannelsesaftale. Kvoten er nul for en række uddannelser, hvilket betyder, at man kun kan optages på GF2, hvis man har en uddannelsesaftale. Elever, der på forhånd har en uddannelsesaftale vil altid kunne optages. 
Der nedsættes en teknisk arbejdsgruppe, der inden oktober 2016 skal komme med forslag til grundlaget for en fremtidig model for dimensioneringen. 
Ved aftalens indgåelse pågik fortsat drøftelser om en ny dimensioneringsaftale på SOSU/PAU området med henblik på en aftale inden udgangen af august.
Styrkede økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser
For at styrke virksomheders og offentlige institutioners incitamentet til at oprette praktikpladser indføres en differentieret AUB-indbetaling, så arbejdspladser, der tager et tilstrækkeligt antal elever i forhold til antallet af faglærte medarbejdere, belønnes og de, som ikke tager et tilstrækkeligt antal, skal betale et væsentligt højere AUB-bidrag.  
Alle arbejdsgivere får en nedsættelse af AUB-bidraget på 295 kr. pr. faglært medarbejder, mens arbejdspladser, der ikke opfylder deres uddannelsesmål, betaler et højere bidrag på i udgangspunktet 27.000 kr. ekstra for hver elev, der mangler i forhold til det beregnede mål.
Derudover lægges der op til en overskudsdeling, der sikrer en ekstra belønning til virksomheder, der tager flere elever. Dette sikrer, at indtægterne fra det differentierede AUB-bidrag betales tilbage til arbejdspladserne. Arbejdspladser, der opfylder målet, og har forbedret sig i forhold til de seneste tre år for del i ordningen.
SOSU/PAU området er undtaget fra modellen, da antallet af praktikpladser, som kommunerne skal udbyde, fastlægges i en central dimensioneringsaftale. 
Omfordelingen mellem arbejdspladser og overskudsdelingen sker inden for de fire hovedsektorer: Private virksomheder, kommuner, regioner og staten. Modellen kan altså ikke medføre en omfordeling mellem fx private virksomheder og kommuner – kun mellem fx kommunerne indbyrdes. Den førnævnte tekniske arbejdsgruppe skal komme med forslag til grundlaget en endelig model for differentieret AUB og bonusordninger.
Der indføres et delmål om 2.100 nye praktikpladser allerede i 2016. Er det ikke opfyldt, er parterne enige om, at der skal tages yderligere initiativer.
Lønrefusionen til arbejdsgiverne forhøjes med 7,4 pct. for alle elever. Det koster 140 mio. kr. som i 2017 finansieres ved at forhøje eud-bidraget, mens VEU-bidraget nedsættes tilsvarende.
Justeringer i den samlede AUB konstruktion
Spørgsmålet om de opsparede VEU-midler på i alt 2,6 mia. kr. i 2016, samt muligheden for at ændre i AUB-konstruktionen drøftes i forbindelse med trepartsdrøftelserne om VEU i maj 2017.
Arbejdsgiverne overtager ansvaret for finansieringen af driftsudgifterne til skolepraktik.
Praktikområdet i øvrigt
Der er ligeledes enighed om, at foretage en række justeringer af praktikområdet. De skal sikre et godt match mellem elever og ledige praktikpladser, samt kvaliteten i skolepraktikken.
Skolernes håndhævelse af EMMA-kriterierne (der siger at elever skal være Egnede, Mobil fagligt, Mobil geografisk og Aktivt praktikpladssøgende) skærpes. Praktikcentrene skal have lovhjemmel til at afsætte varer og tjenesteydelser i begrænset omfang. Der oprettes en ny national portal til formidling af praktikpladser, som på sigt skal erstatte parktikplads.dk. Der defineres en række nøgleindikatorer for skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og for virksomhedernes evne til at oprette praktikpladser. Disse understøttes med indsamling af relevante data. Det praktikpladsopsøgende arbejde ”professionaliseres” ved, at der udvikles et centralt koncept for skolernes indsats, ligesom rolle- og ansvarsfordelingen tydeliggøres.
Virksomhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler og korte uddannelsesaftaler begrænses for at sikre, at praktikforløbet i en erhvervsuddannelse som hovedregel består af en længerevarende uddannelsesaftale. Virksomhedsforlagt undervisning som led i skolepraktik begrænses til seks uger af den enkelte elevs uddannelsesforløb. Delaftaler kan kun gennemføres én gang med samme virksomhed, og korte aftaler kan kun indgås 2 gange med samme virksomhed.
Udskoling
For at sikre at eleverne i folkeskolen får et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet som helhed foreslås fire initiativer i forhold til udskolingen. 
Skolernes samarbejde med lokale kulturtilbud som led i ”den åbne skole” udvides til også at omfatte virksomheder og erhvervsskoler. Brobygningen i 9. klasse gøres mere fleksibel, så elever, der er vurderet uddannelsesparate, også kan deltage samtidig med, at det ikke længere er obligatorisk for ikke-uddannelsesparate elever at deltage – fx hvis elven skal i 10. klasse.
Derudover etableres en samlet indgang til materiale vedrørende udskolingen på EMU.dk og MBUL udvikler materiale til skoler og kommuners arbejde med organisering i udskolingen.
Endelig udvides muligheden for erhvervspraktik, så også 7. og 6. klasses elever kan deltage.
Øvrigt
Regeringen vil søge tilslutning til at forlænge den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. til 2017 i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. 
FTF-vurdering
Det er meget tilfredsstillende, at der med aftalen opnås en fælles anerkendelse af praktikpladsproblemet og behovet for at løse det. Herunder, at der er enighed om ambitionen om at tilvejebringe 8.000-10.000 nye praktikpladser årligt. 
Det er resultater i denne størrelsesorden, der er nødvendige for at sikre, at erhvervsuddannelserne er en reel og attraktiv uddannelsesmulighed for de unge. Det er opløftende, at der er en fælles forventning om resultater i form af 2.100 nye praktikpladser allerede næste år og, at der er vilje til at drøfte yderligere initiativer, hvis dette ikke nås. 
Fordelsuddannelserne er en lovende nyskabelse, som har potentiale til at tilvejebringe praktikpladser og dermed efterspurgt arbejdskraft. Ordningen beror dog på arbejdsgivernes villighed til at leve op til forpligtelserne.
FTF anerkender, at uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov, men dimensioneringen af erhvervsuddannelserne risikerer at hæmme deres attraktivitet betydeligt. Unge tiltrækkes ikke af erhvervsuddannelserne som sådan, men af et bestemt fag og den identitet, der knytter sig til det. Tiltrækningskraften ligger i høj grad i de enkelte uddannelser.
Derfor er de unges mobilitet mellem uddannelser begrænset, og alternativet til den ønskede uddannelse kan let blive et fravalg af erhvervsuddannelserne som helhed. FTF vil følge denne problemstilling nøje i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige model og i forbindelse med implementering og evaluering af den.
Det er meget positivt, at der – med det differentierede AUB-bidrag – er skabt et stærkt økonomisk incitament til at oprette praktikpladser, der ikke som tidligere ordninger er hæmmet af alt for stor dødvægt, og som reelt er finansieret. Dette vil givetvis medføre flere praktikpladser. Det er en positiv og vigtig egenskab ved modellen, at den ikke omfordeler mellem sektorerne (privat, kommunal, regional, stat).
Det er ligeledes godt og tiltrængt, at kvalitetspuljen på erhvervsuddannelsesområdet fastholdes endnu et år med forslag til finanslov for 2017. Denne type af initiativer har et reelt potentiale til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
Initiativerne vedrørende udskolingen bygger på gode intentioner om at bringe uddannelsesvalg og arbejdslivet mere ind i udskolingen, men effekterne vil sandsynligvis være begrænsede. Forslaget om erhvervspraktik præges fx af mangel på ressourcer til reelt at finde pladser, og afvikle relevante praktikforløb for flere elever.
Voksen-, efter- og videreuddannelse
I trepartsaftalen indgår som et væsentligt element, at der nedsættes en ekspertgruppe, som får til opgave at analysere og komme med modelforslag til, hvordan voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen styrkes med særlig fokus på virksomheders og voksnes behov for kompetencer, kvaliteten og effektiviteten i udbuddet samt samspillet mellem de forskellige VEU-indsatser.
Udgangspunktet for analysearbejdet er bl.a., at stigende digitalisering og automatisering medfører en radikal omstilling af jobområder, som stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer og for nogle medarbejdere i et sådant omfang, at der reelt er tale om et jobskifte.
Ekspertgruppens arbejde omfatter sammenhængen i det samlede VEU-system, altså voksen-, efter- og videreuddannelse på alle niveauer. Ekspertgruppen skal analysere og præsentere mulige løsningsmodeller inden for tre spor:
Et sammenhængende VEU-system
Det skal analyseres, om der er behov for yderligere tiltag, der kan styrke et mere effektivt og sammenhængende VEU-system og understøtte smidigere overgange mellem uddannelsesniveauer. Analysen skal fokusere på merit, overgange og gennemsigtighed og på barrierer og muligheder for øget sammenhæng, herunder indhold, målgrupper, styring og institutionsstrukturer.
Det kan særligt fremhæves, at ekspertgruppen skal se på muligheder for merit og realkompetencevurdering på alle niveauer og på øget tilgængelighed til VEU-tilbud, herunder muligheder for at tage uddannelse som henholdsvis deltids- og fuldtidsuddannelse.
En stærk og målrettet erhvervsrettet VEU-indsats
Der er i særlig grad fokus på AMU-systemet. Heri indgår bl.a. målretning, forenkling, fagligt miljø hos AMU-udbyderne og kvaliteten af uddannelserne, bl.a. med hensyn til lærernes undervisningskompetencer, afprøvning og test af kursisternes læring og mulighederne for at tilrettelægge mere fleksible og kortere kurser samt nye undervisningsformer og mere fleksible afholdelsesformer.
Modernisering af partsstyringen i VEU
Ekspertgruppen skal se på behovet for efteruddannelsesudvalgenes arbejdsdeling med Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling og hvordan kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked bedst muligt imødekommes (AMU-området). Når det drejer sig om den videregående VEU skal ekspertgruppen se på, om dialogen med arbejdsmarkedets parter om udviklingen inden for en række uddannelsesområder (KVU- og MVU-niveau) skal justeres for at styrke responsitiviteten i forhold til arbejdsmarkedets behov. 
Ekspertgruppen skal primært basere sine analyser og vurderinger på eksisterende viden og kortlægninger, men kan rekvirere enkelte eksterne analyser på udvalgte områder.
Ekspertgruppen skal afrapportere til regeringen og arbejdsmarkedets parter inden udgangen af maj 2017 med henblik på nye trepartsforhandlinger om ændringer af VEU-systemet, og der lægges op til, at behovet for analyser af særskilte udfordringer i forbindelse med videregående VEU, skal aftales efter afslutningen af ekspertgruppens arbejde. Det nærmere indhold og form herfor indgår i de fortsatte politiske trepartsdrøftelser i foråret 2017.
Referencegruppe
Ekspertgruppen får en referencegruppe, bestående af arbejdsmarkedets parter. Referencegruppen skal inddrages løbende fra start til slut, og skal bidrage med viden og idéer samt kvalificering og vurdering af foreløbige resultater. Referencegruppen får også mulighed for at kommentere dataindsamling og ekspertgruppens præsentation af mulige modeller. Der lægges i øvrigt op til en åben dialog med interessenter, eksperter mv. om ekspertgruppens arbejde.
Resultater af taksteftersyn og effektevaluering af AMU, som er aftalt i Vækstpakke 2014, indgår i ekspertgruppens arbejde.
FTF-vurdering
Det er positivt at ekspertgruppens arbejde munder ud i fornyede trepartsdrøftelser om  voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen i foråret 2017. Ekspertgruppens kommissorium afspejler, at der er et særligt og nødvendigt fokus på AMU-området, men det er godt, at væsentlige dele af ekspertgruppens arbejde drejer sig om det samlede voksen-, efter- og videreuddannelsessystem.
Den faldende aktivitet på de efter- og videreuddannelsestilbud, som FTF-organisationerne først og fremmest anvender (akademi- og diplomuddannelser) er et problem. 
FTF lægger derfor stor vægt på, at ekspertgruppen skal vurdere behovet for at justere de forskellige VEU-tilbud ud fra en vurdering af virksomhedernes og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling, og hvordan de forskellige økonomiske rammebetingelser og den samlede finansiering af de forskellige VEU-tilbud påvirker efterspørgslen. FTF har ligeledes peget på behovet for at de udfordringer, der følger af den øgede digitalisering og automatisering indgår i arbejdet.
Også det øgede fokus på merit og realkompetence på alle niveauer adresserer udfordringer, som er meget relevante for FTF-grupperne.
Det er meget positivt, at ekspertgruppen skal forholde sig til spørgsmålet om justering af dialogen med arbejdsmarkedets parter om udviklingen inden for videregående VEU (akademi- og diplomuddannelser). FTF mener, at en tæt dialog med de faglige organisationer – og arbejdsgiverne – om uddannelsernes indhold og udbud er afgørende for at sikre bedst muligt match med aftagernes behov. Den dialog skal i dag føres i bl.a. uddannelsesudvalg på erhvervsakademier og professionshøjskoler, men kan i mange tilfælde styrkes og struktureres bedre.
Det er forståeligt, men lidt ærgerligt, at analyse af særskilte udfordringer i forbindelse med videregående VEU skal udskydes til efter trepartsforhandlingerne i 2017. Det er dog at foretrække frem for en forhastet behandling i perioden frem til maj måned.
FTF ser frem til at deltage aktivt og konstruktivt i referencegruppens arbejde, så ekspertgruppens arbejde i størst mulig omfang har fokus på de udfordringer, vi kan se i forhold til FTF’ernes muligheder for at deltage i relevant efter- og videreuddannelse.
Initiativer til styrkelse af AMU her og nu
Der indføres en række initiativer til at styrke AMU frem imod trepartsforhandlingerne om VEU i maj 2017. 
Dette inkluderer: Afskaffelse af 7,4 timers reglen, der begrænser godtgørelse til 7,4 timers undervisning dagligt. Tilbagerulning af forhøjelsen af deltagerbetalingen på kurser fra fælleskataloget. Takstforhøjelse for realkompetencevurdering i forbindelse med EUV på 10 pct. Etablering af hotline med hjælp til brug af de digitale VEU-systemer. Fri-institutionsforsøg, der tillader udvalgte institutioner at afvige fra eksisterende regler. VEU-godtgørelse gøres mulig for digitale læringsforløb med ned til 25 pct. fremmøde (mod 50 pct. i dag).
MBUL undersøger muligheden for at fjerne kravet om 14 dages ansættelse forud for modtagelse af VEU-godtgørelse. Forsøg med afkortning for større kursistgrupper. Pulje på 30 mio.kr. til takstforhøjelser på AMU.
FTF vurdering
Samlet set betyder initiativerne til styrkelse af AMU her og nu en tiltrængt fleksibilisering af AMU-systemet, som kan danne udgangspunkt for en højere aktivitet. I forbindelse med fri-institutionsforsøgene opfordrer FTF institutionerne til at inddrage medarbejderne i videst muligt omfang i forhold til at finde nye måder at drive AMU på – det vil sikre at alle innovationsmuligheder bliver bragt i spil.