En stor del af de ansatte på landets arbejdspladser går og gemmer på viden om kritisable forhold på jobbet, som de egentlig synes, at offentligheden burde få kendskab til. Det viser en række undersøgelser fra bl.a. FTF. Mange ansatte tør ikke åbne munden af frygt for ballade på jobbet, i værste fald fyring.

Frygten er reel: En række sager har vist, at nogle arbejdsgivere faktisk også er parate til at straffe ansatte, der åbner munden.
Samtidig ser en del af utrygheden ud til også at bunde i ukendskab til reglerne: Hele 53 procent af de ansatte har dårligt eller intet kendskab til reglerne for ansattes ytringsfrihed. Det viser en undersøgelse af ansattes ytringsfrihed, som hovedorganisationen FTF har foretaget blandt 4.800 ansatte. Heraf kender 30 procent kun lidt til reglerne, og 23 procent kender dem slet ikke.
Ledelsens ansvar
Tallene bekymrer formand for FTF, Bente Sorgenfrey. Med den opmærksomhed, der har været på ansattes ytringsfrihed i medierne de senere år, burde kendskabet til reglerne være langt mere udbredt, mener hun.
"Den hidtidige indsats med oplysning og vejledning har tydeligvis ikke fungeret godt nok. Forudsætningen for, at ansattes ytringsfrihed kan fungere i praksis, er at der gælder klare regler, og at de ansatte kender dem. Det er i allerhøjeste grad et ledelsesansvar at sætte sig ordentligt ind i reglerne og udbrede dem på arbejdspladsen", siger Bente Sorgenfrey.
Især ledere på regionale arbejdspladser har et stykke oplysningsarbejde foran sig. Her er ukendskabet størst: Hele 58% har intet eller ringe kendskab til reglerne. Statsansatte er de bedst orienterede: Her har 34% intet eller ringe kendskab til reglerne.

Hun mener, at det er afgørende, at ansatte får bedre kendskab til reglerne og på den måde bliver støttet i at bryde tavsheden.
"Der er behov for, at de ansatte i højere grad tør ytre sig. Vi ser en offentlig sektor, hvor kvaliteten bliver presset af besparelser, men hvor medarbejderne ikke tør fortælle om det. I det private har vi fx tidligere set en række bankkrak, hvor medarbejdere også havde vigtig viden, som ikke kom ud", siger Bente Sorgenfrey.
Ikke mindst er der brug for klarhed om reglerne ift sociale medier, pointerer Bente Sorgenfrey. FTF’s undersøgelse viser, at en tredjedel af dem, der har ytret sig om kritiske forhold på jobbet, har brugt sociale medier som Facebook eller Twitter.

Retningslinjer på arbejdspladsen
Som supplement til de generelle regler har en del arbejdspladser udarbejdet deres egne interne retningslinjer for at ytre sig offentligt.
Medarbejderne kender dem bare ikke – i endnu mindre grad end de generelle regler: Halvdelen (52 procent) ved ikke, om arbejdspladsen har retningslinjer for, HVEM der må udtale til sig offentligheden. Endnu flere (56 procent) ved ikke, om arbejdspladsen har skriftlige retningslinjer for, HVAD de ansatte må udtale sig om, blandt de regionalt ansatte gælder det hele 72 procent.
Næsten halvdelen (45 procent) ved ikke, om man skal have tilladelse fra en leder til at udtale sig. 36 procent svarer, at de altid/sommetider skal have tilladelse fra leder til at udtale sig, 19 procent skal IKKE.

De ansatte skal beskyttes bedre
Det store ukendskab til skriftlige retningslinjer er endnu en barriere for, at ansatte bruger deres ytringsfrihed. Så det bør arbejdsgiverne gøre noget ved, mener Bente Sorgenfrey.
"Retningslinjer på arbejdspladsen kan være med til at fjerne noget usikkerheden ved at ytre sig", siger hun.

Over halvdelen (56 procent) af de adspurgte i FTF’s undersøgelse svarer da også, at skriftlige retningslinjer understøtter mulighederne for at udtale sig til offentligheden. 20 procent ville udtale sig oftere, hvis der var klare lokale retningslinjer. Oplysning og vejledning kan imidlertid ikke stå alene, understreger FTF’s formand.
"De seneste 10 års undersøgelser af ansattes ytringsfrihed viser, at der også er behov for en ændring af adfærden hos arbejdsgiverne. Det er på høje tid, at vi får indført en ansættelsesretlig beskyttelse af medarbejdere, der lovligt ytrer sig offentligt. Vi er overbeviste om, at det vil have en præventiv virkning, hvis arbejdsgiverne oplever, at det får konsekvenser, hvis man de ikke respekterer de ansattes ytringsfrihed", siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at FTF først og fremmest håber, at arbejdsgiverne i en positiv ånd begynder at tage ansvar for at skabe en åben og tryg debatkultur.
"Men foreløbig er det bare gået uhyre langsomt".