Kommissionen anvender i sit udspil det engelske begreb ”skills”, som oversættes til dansk med ”færdigheder” – et begreb som i dansk sammenhæng umiddelbart vil blive tolket snævert. I Kommissionens oplæg er det dog tydeligt, at ”skills” skal forstås bredt og omfatter såvel specifikke kvalifikationer som brede kompetencer. I dette notat bruges ”færdigheder” derfor i denne brede betydning. 
Rolle og udfordringer 
Udgangspunktet for Kommissionens udspil er en erkendelse af at uddannelsesindsatsen i Europa skal spille en stærkere rolle. Uddannelse og den enkeltes kvalifikationer har afgørende betydning for en række faktorer – den enkeltes beskæftigelsesmuligheder, for virksomhedernes konkurrencekraft og evne til innovation, for sammenhængskraft og demokrati.  
En stærkere uddannelsesindsats kan medvirke til at løse aktuelle udfordringer der bl.a. er behovet for modernisering af arbejdsmarkedet, misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kompetencer, den hurtige og gennemgribende digitalisering af samfundet, kvindernes fortsatte relative lave beskæftigelsesfrekvens i mange EU lande og den demografiske udvikling, hvor mange forlader arbejdsmarkedet i de kommende år på grund af alder.
Uddannelsessystemerne står også med væsentlige udfordringer. Kvalitet og relevans af uddannelserne halter i mange tilfælde efter, erhvervsuddannelserne bliver stadig ikke i tilstrækkeligt omfang set som første valget og megen kompetenceudvikling foregår i dag på arbejdspladsen eller andre steder udenfor det formelle uddannelsessystem uden en tilstrækkelig anerkendelse.
Kompetencen på uddannelsesområdet ligger altovervejende hos medlemsstaterne, men EU understøtter i dag i mange sammenhænge landenes indsats. Det sker bl.a. indenfor rammerne af semesterprocessen, gennem EU 2020 strategien, gennem den særlige uddannelsesstrategi ET 2020, uddannelsesprogrammet ERASMUS + og ved finansielle støtteordninger. Kommissionens ”New Skills Agenda” skal ses som yderligere et initiativ, der kan understøtte såvel det europæiske uddannelsessamarbejde som de enkelte landes indsats.
Tre initiativer i fokus 
”New Skills Agenda” sætter tre prioriteter. 

  • Forbedre kvalitet og relevans af færdigheder
  • Synliggøre og skabe bedre muligheder for at sammenligne færdigheder
  • Forbedre evnen til at forstå behovet for færdigheder og sikre bedre valg af karrierevalg 

Om kvalitet og relevans
Der er fortsat alt for mange voksne uden grundlæggende færdigheder som f.eks. evnen til at læse, skrive, regne og digitale færdigheder. Samtidig er der et stigende behov for mere komplekse færdigheder, der skal fremme innovation og kreativitet. Der mangler også i høj grad fokus på at fremme nøglekompetencer som iværksætterånd og medborgerskab eller tværfaglige færdigheder.
Erhvervsuddannelserne har en særlig udfordring, og ses fortsat ikke som et første valg hos mange unge. Der kan derfor forudsiges mangel på faglærte. Samtidig efterspørges i højere grad videregående erhvervsuddannelsestilbud. Den teknologiske udvikling øger presset for at give flere de nødvendige digitale færdigheder. Det estimeres at antallet af ubesatte stillinger indenfor IT området vil blive fordoblet inden år 2020 og udgøre 756000 stillinger. 
Indenfor prioriteter ”Kvalitet og relevans” foreslår Kommissionen på den baggrund en række initiativer hvor de vigtigste er:

  • En færdighedsgaranti målrettet voksne kortuddannede. Initiativet skal sikre en bedre vurdering og anerkendelse af eksisterende færdigheder og behovet for opkvalificering, samt et tilbud om uddannelse.
  • En revision af den eksisterende ramme for nøglekompetencer med særlig vægt på iværksætterånd og innovation.
  • Fremme arbejdspladsbaseret læring og anerkendelse af færdigheder opnået udenfor det formelle uddannelsessystem
  • Fremme udviklingen af videregående erhvervsuddannelsesmuligheder
  • Etablere en koalition for digitale færdigheder og job, der skal fremme nationale strategier for sikring af at uddannelserne give de studerende de nødvendige digitale færdigheder.  Etablere en overvågning af om medlemslandene gør fremskridt på området for de digitale kompetencer gennem ”Europas digitale statusrapport”.

Synliggøre og sammenligne færdigheder
I forhold til den anden prioritet i NSA om at fremme synliggørelse og sammenlignelighed af færdigheder peger Kommissionen på at såvel det netop reviderede direktiv om gensidig anerkendelse som den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF) er vigtige værktøjer. Det er dog en udfordring at EQF rammen ikke er bedre kendt og anvendt af enkeltpersoner, myndigheder og virksomheder. En mulighed, der også bør udvikles, er at anvende rammen i forhold til tredje landes borgere, herunder immigranter og flygtninge.
Kommissionen foreslår på den baggrund: 

  • Revision af den europæiske kvalifikationsramme med det mål at gøre den mere anvendelig og koblet til kvalitetssikring og meritsystemer.
  • Fremme at EQF`en i højere grad anvendes af bl.a. parterne, myndigheder m fl. samt af lande udenfor EU.
  • Udvikling af et særskilt redskab til afdækning og anerkendelse af flygtninge og migranters kompetencer. 

Om bedre forståelse af behovet
Det tredje område i Kommissionens NSA omhandler dels udfordringen med at afdække behovet for færdigheder, dels at skabe bedre muligheder for adgang til information og vejledning ved valg af uddannelse og karriere. Særligt i forhold til behovsafdækning vil fokus være på specifikke sektorer for på dette niveau at opnå mere opperationelle resultater, der kan kobles med sektorens udviklings- og investeringsstrategier. 
I forhold til uddannelsesinstitutionerne er der behov for bedre information om arbejdsmarkedsbehovet dels i forhold til uddannelsernes mål og indhold, dels i forhold til den vejledning som institutionerne giver deres studerende ved uddannelsesvalg. 
Kommissionen foreslår som initiativer:

  • Oprettelsen af en ny web portal der bl.a. skal tilbyde værktøjer til dokumentation og videndeling om færdigheder, herunder et selvevalueringsværktøj.
  • Forbedre dokumentation af behovet for færdigheder bl.a. gennem ”Big dataanalyser”
  • Iværksætte en plan for sektorsamarbejde om færdigheder bl.a. i 2016 indenfor sektorer som bilindustri, forsvar og turisme og fra 2017 overvejes sektorer som byggebranchen, sundhed og grønne teknologier.
  • I 2017 iværksættes et initiativ til sporing af færdiguddannede fra de videregående uddannelser for at indhøste mere viden om hvordan det går dem på arbejdsmarkedet (Graduate Tracking).  

Øge tempoet i igangværende aktiviteter
Ud over de tre nye initiativer indeholder NSA oplægget fra Kommissionen en udmelding om, at man ønsker at øge tempoet på en række igangværende aktiviteter. Det er: 

  • Den etablerede alliance for at fremme arbejdsplads baseret læring, herunder vekseluddannelser (Alliance for Apprenticeship) 
  • Udvikle web baserede tjenester, der kan understøtte og udbrede viden om fordelene ved og god praksis om arbejdspladsbaseret læring
  • Øge synligheden om mulighederne for mobilitet på erhvervsuddannelserne.
  • Fremme at flere SME´s indgår i arbejdsplads baseret læring evt. gennem særlig lån formidlet af den Europæiske Investeringsfond
  • Opdatering af oversigten over god praksis indenfor området validering af ikke formel og uformel læring
  • Udveksling af bedst praksis når det gælder kompetenceudvikling af undervisere og lærere
  • Understøtte modernisering af de videregående uddannelser, herunder øge mulighederne for at sammenligne og vurdere de studerendes og færdiguddannedes færdigheder.  

Om implementeringen af NSA
Kommissionen understregede på konferencen d. 20.6.2016 at et vigtigt mål med udspillet til NSA er øge den politiske bevidsthed om uddannelsernes betydning. Det aktuelle momentum skal efter Kommissionens opfattelse gerne understøttes af EU afrapporteringer om status på de forskellige initiativer – rapporter der kan indgå i semesterprocessen eller som afsæt for debatter i Det Europæiske Råd.
I forhold til at sikre implementering af de nye initiativer og et øget tempo på de igangværende aktiviteter peger Kommissionen både på de nationale regeringers centrale rolle, men også på vigtigheden af at inddrage parterne. Parternes rolle indgår i en række af initiativerne, men særligt de faglige organisationernes rolle er ikke tydelig.
Der lægges op til en forenkling af en række ekspertgrupper på EU niveau, men det fremgår ikke præcist hvilke der tænkes på.
FTF vurdering
Kommissionens udspil ”New Skills Agenda” er grundlæggende et positivt initiativ. Med dette og andre tiltag indenfor de senere år er det Kommissionen mål at placere det uddannelsespolitiske samarbejde i EU som en vigtig del af en strategi for vækst og jobskabelse. Uddannelse er ikke i sig selv løsningen, men skal i samspil med andre tiltag bidrage til en positiv økonomisk udvikling. 
Det er samtidig tydeligt og meget positivt at Kommissionen ser målet med en styrket uddannelsesindsats som bredere end den økonomiske dimension. Uddannelse skal også have som mål at fremme den sociale dimension, øge sammenhængskraften og understøtte til et aktivt medborgerskab. 
”New Skills Agenda” indeholder både nye og eksisterende initiativer. Det er rigtig at have et særligt fokus på udfordringen, at mange voksne ikke har de tilstrækkelige grundlæggende færdigheder, herunder IT færdigheder. Omend den foreslåede ”Skills Guarantee” burde indeholde mere forpligtende elementer, bør den støttes som et relevant tiltag, der kan fremme en bedre anerkendelse af eksisterende færdigheder hos kortuddannede og udvikling af relevante tilbud om opkvalificering. 
Kommissionen lægger stor vægt på at styrke samarbejdet om hvordan vi øger betydningen af den læring der foregår på arbejdspladsen både i relation til de ordinære uddannelser og i forhold til den livslange læring. Også det er en nødvendig prioritering på et vigtigt udviklingsområde. Her kan det europæiske samarbejde kan give ”added value” og inspiration.
Initiativet om en revision af den europæiske referenceramme (EQF) bør følges nøje fra dansk side. Rammen er som bekendt implementeret i en dansk kvalifikationsramme, som i dag er grundlaget for en lang række af uddannelsesbekendtgørelserne og studieordningerne på FTF områdets uddannelser senest revisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Konsekvensen af revisionen for den danske kvalifikationsramme må derfor løbende vurderes i samarbejde med de berørte uddannelser. 
Det er positivt at Kommissionen foreslår at EQF `en anvendes som inspiration for udvikling af en ramme til vurdering af færdigheder opnået i lande udenfor EU området, herunder migranter og flygtninges færdigheder.  
Initiativet om et styrket samarbejde om bedre at kunne afdække behovet for færdigheder er positivt og nødvendigt. Også her kan det tværnationale samarbejde give ”added value”. Fra dansk side bør initiativet følges og prioriteres.
I forhold til implementeringen af initiativerne i ”New Skills Agenda” bør man fra dansk side fremhæve, at parterne skal spille en central rolle.