Kommentaren kommer på baggrund af en offentliggjort rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Undersøgelsen viser samtidig, at hele fire ud af 10 virksomheder erkender, at de kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at besætte deres ledige stillinger.
? Det er ikke godt nok. Virksomhederne må selv gøre en bedre indsats for at få jobbene frem i lyset. Via a-kasserne, fagforeningerne, jobcentrene eller via jobopslag. Hvordan skulle de arbejdsløse ellers finde dem? De er jo ikke synske, siger Ejner K. Holst.
Ikke tegn på generelle flaskehalse
Undersøgelsen viser også, at der ikke er alvorlige tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Kun 6 pct. af landets virksomheder har forgæves forsøgt at ansætte nye medarbejdere, hvilket er en minimal stigning fra 5 pct. året før, og det er hovedsageligt inden for få brancher som fx byggeriet og hotel og restauration med store regionale forskelle. Det tilsvarende tal for 2007, da opsvinget var på sit højeste, var 22 pct. Hovedparten af virksomhederne (71 pct.) har i følge den nye undersøgelse ikke haft behov for at ansætte nye medarbejdere, og de virksomheder, der manglede folk, kunne få dem, de havde brug for (23 pct.).
? Der er omkring 700.000-800.000 jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Antallet af forgæves rekrutteringer udgør fortsat kun omkring 2 pct., hvilket er meget lidt. Så undersøgelsen er et klart bevis på, at vores arbejdsmarked generelt fungerer godt, siger Ejner K. Holst.
Brug for uddannelse af arbejdsløse
Undersøgelsen understøtter dog, at der er fremgang på arbejdsmarkedet.
? Det er dejligt, at der igen er en lille fremgang på arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunerne nu skal op i omdrejninger og se at få uddannet arbejdsløse, så de matcher virksomhedernes behov, inden der for alvor bliver travlt derude, siger Ejner K. Holst.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.