Kommunerne må så til gengæld leve med at skulle aflevere 0,5 mia. kr. årligt fra 2018 i effektiviseringsbidrag. For regionerne betyder aftalen fortsat krav om produktivitetsstigning på sygehusene, hvor personalet allerede er presset til grænsen af mangeårige krav om flere aktiviteter for de samme ressourcer.
Omprioriteringsbidrag afskaffes for kommuner…

Med aftalen med regeringen om økonomien for 2017 er det lykkedes KL, at få det omdiskuterede omprioriteringsbidrag lagt i graven for kommunerne. Det sker ved, at der fra 2018 og frem ikke vel være et omprioriteringsbidrag i udgiftsloftet for kommunernes serviceramme, som vedtages i forbindelse med finansloven med baggrund i budgetloven. Omprioriteringsbidraget for 2017 på 2,4 mia. kr. vil være der, men 2,2 mia. kr. føres tilbage til kommunerne direkte og uden bindinger. De resterende 0,2 mia. kr. vil blive anvendt til velfærd i kommunerne i forbindelse med finansloven for 2017. 

…. men de får et moderniserings- og effektiviseringsprogram

Fra og med 2018 vil der ikke være omprioriteringsbidrag for kommunerne, hvor der til gengæld etableres et moderniserings- og effektiviseringsprogram på 1 mia. kr. årligt. Heraf kan kommunerne beholde halvdelen, mens 0,5 mia. kr. skal prioriteres bredt i den offentlige sektor og indgå i udgiftslofterne for 2018-2020. Det nærmere indhold af programmet skal aftales mellem regeringen og KL i efteråret 2016.  

Puljer bliver til bloktilskud

KL har haft som ønske gennem de senere år, at de forskellige puljer der har indgået i aftalerne om kommunernes økonomi i stedet skulle indgå i det generelle bloktilskud. Der er tidligere lavet aftaler om dele heraf og med aftalen for 2017 omlægges puljer til pædagogisk personale og klippekort til hjemmehjælp for de svageste for i alt 0,4 mia. kr. til bloktilskud.

Reduktion af anlæg og betinget bloktilskud

Med aftalen er der enighed om at anlægsniveauet for 2017 bliver på 16,3 mia. kr., hvilket er en reduktion i forhold til tidligere, som sker for at anlægsudgifterne skal tilpasses fra et tidligere højt niveau. Samtidig indføres en sanktion, hvis kommunerne ikke overholder rammen for anlæg, idet 1 mia. kr. af bloktilskuddet vil være betinget af overholdelse af anlægsrammen.  

Sanktioner med betinget bloktilskud kendes også fra serviceudgifterne, hvor 3 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunernes budgetter overholder rammen for serviceudgifter. De betingede bloktilskud er således nu på 4 mia. kr. samlet. Dertil kommer regnskabssanktionen, der som en del af budgetloven sikrer, at kommunerne overholder de vedtagne budgetter, således at kommunernes økonomi samlet er stramt styret. 

Ekstraordinært finansieringstilskud

Det har været et næsten ultimativt krav fra KL i forhandlingerne at det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. kommunerne har fået de senere blev fastholdt. Det er således lykkedes for KL at få med i aftalen. Af de 3,5 mia. kr. skal 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Det er tilsvarende aftalen for 2016. 

Derudover afsættes en lånepulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Skatten skal fastholdes

Skatten for kommunerne under ét skal fastholdes ellers vil eventuelle skatteforhøjelser blive fratrukket bloktilskuddet. Dog kan kommunerne inden for en ramme af 200 mio. kr. sætte skatten op, hvis der findes andre kommuner, der sætter skatten tilsvarende ned. 

FTF vurdering

Aftalen generelt bærer præg af en fortsat stram styring af kommunernes økonomi, som også fortsat vil betyde, at velfærden presses i en tid, hvor demografien og flygtninge øger behovet for offentlig velfærd. 

FTF hilser dog velkomment, at omprioriteringsbidraget afskaffes. Kommunernes økonomi har gennem lang tid været presset og kommunerne har gennem årene leveret megen effektivisering på egen hånd uden krav om omprioriteringsbidrag. Kært barn kan jo have mange navne, og det nye effektiviserings- og moderniseringsprogram ligner på mange måder omprioriteringsbidraget. Det er dog positivt, at bidraget herfra skal gå til prioriteringer i den offentlige sektor og ikke til skattelettelser, som der ellers var mulighed for med det nu afskaffede omprioriteringsbidrag. 

Mindre løft af regionernes udgifter

Regeringens aftale med regionerne betyder et løft af det regionale udgiftsniveau på 0,2 mia. kr. i 2017. Ved tidligere aftaler er regionerne tilført løft i udgiftsniveauet, hvoraf 0,3 mia. kr. er i 2017.  

Produktivitetskrav og effektiviseringer af indkøb

Aftalen mellem regering og Danske Regioner betyder, at der som det også har været tilfældet i en årrække, skal ske en forøgelse af aktivitetsniveauet på sygehusområdet med 2 pct. Forøgelserne skal ske uden til førelse af ressourcer, men ved produktivitetsforbedringer.

Dertil kommer, at regionerne kan effektivisere indkøb for ca. 1,5 mia. kr. om året i 2020 i forhold til 2015. Pengene kan regionerne bruge til forbedringer på sundhedsområdet.

Omprioriteringsbidrag

I modsætning til kommunerne er der for 2017 aftalt, at omprioriteringsbidraget på 1 pct. fastholdes, og det indgår ikke i aftalen, hvad der skal ske med omprioriteringsbidraget fra 2018. Omprioriteringsbidraget fra regioner tages af administrationsudgifterne på sundhedsområdet og af udgifterne til regional udvikling, så omfanget er i forhold til regionernes samlede økonomi relativt begrænset. Således udgjorde omprioriteringsbidrag i 2016 kun 60 mio. kr. fra sundhedsområdet og 30 mio. kr. fra regional udvikling. Beløbene er tilsvarende for 2017, dog er det ikke aftalt, at omprioriteringsbidraget fra sundhedsområdet bliver tilbageført til sundhedsområdet, som tilfældet var med 2016-aftalen. 

Videreførelse af anlægsniveau og gevinst af nye sygehuse

Med aftalen videreføres anlægsudgiftsniveauet fra 2016. Der er således afsat 2,0 mia. kr. til anlæg samt 4,9 mia. kr. vedrørende sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden. Det skal ses i lyset af, at regionerne bygger nye sygehuse. 

I forbindelse med ibrugtagning af de nye sygehuse er der krav om effektiviseringer, der realiseres i takt med ibrugtagningen. De forventes realiseret allerede fra 2017 og forventes at stige til 2,3 mia. kr. årligt frem til 2025. I 2017 forventes gevinster på 129 mio. kr. Gevinsterne kan for halvdelens vedkommende blive i de enkelte regioner, mens de resterende 50 pct. fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen til ny sygehusaktivitet blandt andet som følge af demografi, kræft, mv.

Betinget bloktilskud

1 mia. kr. af regionernes bloktilskud er betinget af, at regionernes budgetter for driften overholder aftalen med regeringen. Som noget nyt er en del af bloktilskuddet – 0,5 mia.kr. -betinget af, at regionerne overholder loftet for anlægsudgifterne. 

FTF vurdering

De ansatte i regionerne har allerede gennem en årrække præsteret en stadigt stigende produktivitet. Man kan ikke bare blive ved med at presse de ansatte, uden at det går ud over kvaliteten og dermed patienterne. 

En omfattende FTF undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i 2012 viste, at de ansatte allerede på det tidspunkt var pressede på jobbet. Tre ud af fire FTF’ere ansat i regionerne oplevede øget arbejdsmængde inden for de seneste to år. To tredjedele oplevede, at der var blevet færre medarbejdere pga. fyringer, ansættelsestop, naturlig afgang og frivillig fratræden. Undersøgelsen viste også, at hver tiende var plaget af stress. Siden denne undersøgelse har der hvert år været krav om produktivitetsstigninger på 2 pct. årligt, så situationen er bare blevet værre. 

Det er positivt, at regionerne kan beholde effektiviseringsgevinsterne ved bedre indkøb og på nye sygehuse, men det skal tages i betragtning at den demografiske udvikling øger presset på sygehusene, ligesom nye behandlingsmetoder og medicin presser sygehusene, når de skal leve op til krav om bedste behandlingsmetoder.