Svag vækst i BNP i 2016, fremgang i 2017, så regeringen vil stamme
Regeringen offentliggør hvert år i maj en Økonomisk Redegørelse med en prognose for økonomien. Det sker nogenlunde samtidig med, at Det økonomiske Råds formandskab offentliggør deres økonomiske prognose i et diskussionsoplæg til forårsmødet i Det økonomiske Råd, DØR.
De seneste år har både regeringen og DØR’s prognose været karakteriseret ved, at væksten for det indeværende år er svag, og for begge prognoser gælder det, at der er tale om nedjustering af den økonomiske vækst på kort sigt. Således også i dette års forårsprognoser. DØR’s formandskab har nedjusteret væksten i BNP i 2016 til 1,1 pct., hvor de i efteråret 2015 forudså en vækst i BNP i 2016 på 2,1 pct. 
Regeringen har lavet en tilsvarende nedjustering, idet de også regner med en vækst på 1,1 pct. i 2016, mens de i december 2015 forudså en vækst på 1,9 pct.
Til gengæld er begge prognoser mere optimistiske vedrørende væksten for 2017, idet DØR’s formandskab regner med en vækst i BNP på 2,0 pct., hvilket er det samme, regeringen regner med.
Forventningen om den stigende vækst i 2017 har fået både regeringen og DØR’s formandskab til at pege på, at der er behov for finanspolitiske stramninger, hvis overophedning skal undgås, og at der kan sikres balance på de offentlige finanser i 2020, hvilket er regeringens mål fra den seneste økonomiske plan, 2020-planen.
Beskæftigelsen stiger……
Selvom der er udsigt til svag vækst i 2016, er regeringen og DØR enige om, at beskæftigelsen alligevel vil fortsætte med at stige. DØR regner med, at 36.000 flere kommer i beskæftigelse i 2016, hvilket er en udvikling, de ser fortsætte i 2017, hvor de regner med 32.000 flere i beskæftigelse. Regeringen ser tilsvarende positiv udvikling med 29.000 flere i beskæftigelse i 2016 og 27.000 flere i 2017. For begge prognoser gælder, at det var en næsten tilsvarende beskæftigelsesudvikling, de regnede med i hhv. efterårs- og december prognoserne.
….. ledigheden falder
Selvom beskæftigelsesudviklingen ikke har ændret sig, er der dog i DØR’s prognose tale om en lidt lavere ledighed end i efterårsprognosen. DØR regner med 115.000 i bruttoledighed i 2016 og 113.000 i 2017. I deres efterårsprognose var det hhv. 123.000 og 120.000 i bruttoledighed.
Regeringen er også tilsvarende optimistisk i forhold til ledighedsudviklingen, idet de regner med at bruttoledigheden bliver 112.000 personer i 2016 og 107.000 personer i 2017, hvor de i december tilsvarende regnede med 118.000 og 113.000 personer.
Forbedring af de offentlige finanser
Den gode udvikling i beskæftigelse og ledighed på trods af den svage vækst bliver fulgt af en forbedring af de offentlige finanser. DØR forudså i efteråret, at Danmark ikke kunne overholde kravet fra EU’s vækst- og stabilitetspagt på max. 3 pct. af BNP i underskud på den offentlige saldo, idet de regnede med et underskud i 2016 på 3,2 pct. Det skøn er nu ændret til 2,1 pct. af BNP, mens de fastholder, at det i 2017 bliver på 2,0 pct. af BNP. Altså med stor afstand til grænsen for underskud.
Regeringen har hele tiden regnet med, at Danmark overholdt EU-kravene, idet de i december regnede med et underskud på 2,8 pct. BNP og nu kun 2,0 pct. af BNP i 2016 og 1,8 pct. i 2017. 
Regeringen har ikke ændret på sine skøn for den såkaldte strukturelle saldo, som de regner med er 0,4 pct. af BNP i både 2016 og 2017.
DØR’s formandskab har derimod meget store ændringer i deres skøn for den strukturelle saldo. Men det skyldes primært, at de har ændret beregningsgrundlag, og skønnene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.
Offentlige investeringer falder
Regeringen har meldt, at der skal ske en tilpasning af de offentlige investeringer. Det betyder, at der vil blive et fald i de offentlige investeringer, der har – ifølge regeringen – været ekstraordinære høje for at stimulere økonomien. Både regering og DØR regner med et fald i offentlige investeringer i størrelsesordenen 3,7 til 3,8 pct. i 2016, hvorefter at de vil stige svagt i 2017.
Svag udvikling i privat forbrug
Danskerne har længe været tilbøjelige til at holde igen med forbruget, hvilket ikke har været godt for opsvinget. Både regeringen og DØR har da også måttet nedjustere deres skøn for det private forbrug fra deres seneste prognoser og til nu. Regeringen regner med 1,5 og 1,7 pct. i hhv. 2016 og 2017, hvilket er ca. 0,2 svagere for hvert af årene.
DØR regner med 2,0 pct. i 2016 og 2,3 pct. i 2017, hvor de i efteråret, så stigningen i det private forbrug på hhv. 2,5 og 2,7 pct. Altså en noget større nedjustering end regeringen, men til gengæld på et højere niveau.
FTF vurdering

FTF har konstateret, at der nu igen er tale om nedjusteringer af vækstskønnene fra både regering og Det økonomiske Råds formandskab. Der er nu 5 år i træk, at vurderingen af opsvingets komme udskydes endnu et år. Til gengæld har FTF noteret sig, at på trods af det udeblevne opsving har både regering og formandskab travlt med at indrette den økonomiske politik, som om opsvinget er helt sikkert, ved at de foreslår finanspolitiske stramninger, som vil dæmpe væksten. Det har de også gjort tidligere i forbindelse med forudsigelser om, at opsvinget kom ”næste år”. FTF kunne ønske sig, at man afventede, at opsvinget fik bidt sig fast, før en økonomisk politik til at bremse det bliver iværksat. Der er fortsat rum i de offentlige finanser til at udnytte investeringer og offentligt forbrug til at få ordentlig gang i væksten. Det kunne ske med investeringer i velfærd, uddannelse samt satsninger indenfor udvikling af den digitale økonomi, således at den danske økonomi også på længere sigt, har mulighed for at tilpasse sig de ændrede konkurrencebetingelser og den økonomiske udvikling.