I denne uge har statsminister Lars Løkke Rasmussen inviteret en række aktører til at komme med forslag til fremtidens Danmark under en konference på Marienborg, og i FTF siger vi tak for invitationen!
Vi ser vi frem til at komme med forslag om at investere i uddannelse og forskning, så vi kan matche fremtidens jobmæssige udfordringer. Sygeplejersken, it-programmøren, bygningskonstruktøren og pædagogen er eksempelvis alle afgørende for vækst og velfærd i Danmark. Vi skal udnytte ny teknologi bedre og sikre et stærkere samarbejde mellem offentlig og privat sektor. Offentlig velfærd er nødvendig for at sikre vækst og job i det private og omvendt.
Statsministeren har varmet op til topmødet på Marienborg: Regeringen planlægger nye reformer til efteråret, og Venstre overvejer ifølge forlydender i sin præsentation af en ny 2015-plan for dansk økonomi at pille ved størrelsen på bl.a. overførselsindkomster. Mere af den samme medicin, som ikke har hjulpet.

Danskerne vil have velfærd
De seneste års reformer har været rettet mod vækst via øget arbejdsudbud og skattelettelser. Reformer der vil øge arbejdsudbuddet med 114.500. Marginalskatten for de højeste indkomster er faldet fra 63 til 56,4 procent, og selskabsskatteraten er faldet fra 28 til 22 procent de seneste 10 år. Men resultaterne for væksten er alligevel udeblevet.
Et klar flertal af danskerne vil hellere investere i velfærd end skattelettelser. Og OECD er tilsyneladende enig. I den nyeste landeanalyse har OECD droppet anbefalingen om topskattelettelser i Danmark.
Nu inviteres økonomer og erhvervsorganisationer til at hjælpe statsministeren på Marienborg, men de vil formentlig blot pege på mere af det samme: Skattelettelser og reformer der skal øge arbejdsudbuddet.
Tankevækkende er det, at IMF-analyser tyder på, at arbejdsudbud og skattelettelser ikke løser vækstproblemer, hvis de ikke følges af en økonomisk politik, der stimulerer efterspørgslen.
Reformamok og den nødvendige politik har ikke løst Danmarks problemer
Danmark er ikke nået op på niveauet fra før krisen, selvom der i samme periode er gennemført en lang række skrappe arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer for netop at sætte gang i væksten. Alle reformerne har haft fokus på at øge arbejdsudbuddet og sænke skatterne. Reformamok og den nødvendige politik har ikke løst Danmarks problemer.
Skiftende regeringers reformer har forringet velfærdsordninger og givet skattelettelser, ”så det kan betale sig at arbejde”. Men det har ikke fået dansk økonomi op i førerfeltet, når det gælder BNP-vækst. Danmark halter bagud, når det gælder investeringer og privat forbrug. Alligevel bliver regeringen ved med at foreslå mere af det samme.
Erhvervsorganisationerne går forrest i kampen for skattelettelser og forringelser af velfærdsordningerne for at skabe vækst. De kræver flere reformer, der skal øge arbejdsudbuddet og sænke skatterne for virksomheder og højtlønnede.
Danskerne tør ikke forbruge
Det private forbrug er lavt, fordi befolkningen føler sig utryg på grund af velfærdsforringelser, frygt for arbejdsløshed og et svækket socialt sikkerhedsnet. Dagpengeperioden forkortes, der er loft på kontanthjælp, og selv svært syge har svært ved at få førtidspension. Hvem tør øge sit privatforbrug, når der er usikkerhed om fremtiden? De mange reformer har øget uligheden – og øget ulighed hæmmer vækst, hvilket OECD-analyser klart viser.
Det er på tide at bruge den offentlige sektor mere aktivt og styrke offentlig-privat samarbejde. Finansministeren vil måske sige, at vi ikke kan øge de offentlige udgifter, fordi vi skal overholde EU-krav om underskud. Men den seneste konvergensrapport viser netop, at der faktisk er plads til at bruge den offentlige sektor aktivt, for underskuddet på den faktiske saldo, som max må være på 3 procent af BNP, er i finansministeriets egen fremskrivning kun på 1,9 procent.