OECD laver regelmæssigt rapporter om økonomien i organisationens medlemslande, således også i Danmark. I OECD’s seneste rapport om Danmark vurderer de, at den danske økonomi er på vej til opsving, men at der stadig er behov for reformer. De er dog opmærksomme på, at der i de seneste år allerede er indført en række reformer, der har haft til formål at øge arbejdsudbuddet og sænker skatten med henblik på, at det kan øge vækst og beskæftigelse. 

Øge arbejdsudbud

OECD kommer med anbefalinger til reformer, der kan få personer ud på arbejdsmarkedet ved at gøre det mere økonomisk attraktivt at være i beskæftigelse, og reformer der skal få de ældre på arbejdsmarkedet til at blive længere. 

Fokus i OECD’s anbefalinger er, at de ordninger der er til rådighed for personer udenfor arbejdsmarkedet indrettes, så forskellen i forhold til at komme i beskæftigelse øges.  

I forhold til at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet handler OECD-anbefalingerne om at ændre på designet for offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensioner, så de giver incitament til at blive længere. 

FTF vurdering

Målet for de seneste års mange reformer i Danmark har været at øge arbejdsudbuddet. Og med de allerede vedtagne reformer vil det da også betyde, at arbejdsudbuddet frem til 2020 øges med 114.500 personer. Men øget arbejdsudbud gør det ikke alene. Det viser udviklingen i BNP desværre, idet vi i Danmark endnu ikke er nået op på et BNP-niveau, som før krisen. Samtidig har der i de seneste 5 år med hver rapport fra regeringerne været lagt op til, at nu kom opsvinget, for så efterfølgende at måtte nedjustere i den følgende rapport. Det viser, at arbejdsudbudsreformer ikke kan stå alene. Der er også behov for at stimulere efterspørgslen fx ved finanspolitiske tiltag, der øger det offentlige forbrug, indtil væksten er kommet i gang. 

Boligmarkedet og skat

OECD peger i landerapporten på, at boligmarkedet udgør en risiko for en boble i økonomien. Priserne er steget meget i visse dele af landet, og OECD foreslår, at der sker stramninger i långivningen, og at der sker øget ejendomsbeskatning herunder, at rentefradraget reduceres.
Derudover er der en række anbefalinger vedr. markedet for lejeboliger og reguleringen af lejen, som OECD anbefaler dereguleret.
OECD peger også på, at de danske husstande er meget gældsat.
FTF vurdering
FTF har længe peget på, at der er behov for at omlægge skatten, således at indkomst beskattes lempeligere, mens skatten på fast ejendom øges. 
Som et minimum må det være på tide, at det skattestop for ejendomsværdiskatten, som indførtes i 2001, og som var medvirkende til den boligboble, vi havde op til den økonomiske krise, udfases. 
Det er ikke ansvarligt, at der i forbindelse med en kommende skattereform ikke sker en inddragelse af den skævhed i skattesystemet som boligskatten og skattestoppet har ført med sig. 
I forbindelse med ændringer af skattesystemet er det dog også værd at notere sig, at den anbefaling om nedsættelse af topskatten, som OECD pegede på i landerapporten fra 2014, ikke gentages i OECD’s hovedanbefalinger i 2016 landerapporten.
OECD’s bekymring for de danske husstandes gældsætning skal ses i lyset af, at danskerne samtidig har meget store pensionsformuer. Det danske system er indrettet så danskerne i vidt omfang sparer op til deres alderdom, som i mange andre sammenhænge fører til, at det danske pensionssystem beskrives som verdens bedste. 
Hvad angår markedet for lejeboliger, anbefaler FTF den største forsigtighed, hvis der skal ske en deregulering, således at personer med lave indkomster vil have mulighed for at kunne få boliger til en prissætning, der er rimelig stabil og på et niveau, så også personer med lave indkomster kan betale.
Produktivitet
OECD peger på, at der er behov for at forbedre produktiviteten i dansk økonomi, så BNP kan øges. Der er behov for flere analyser af forskellige sektorer med henblik på, at forbedre produktiviteten med reformer især i ikke eksport-orienteret serviceproduktion og detailhandlen.
Også i den offentlige sektors serviceproduktion (Velfærdsydelser) er der behov for forbedringer, og OECD foreslår, at kommunerne bruger hinandens erfaringer mere i forhold til forskellige metoder til opgaveløsninger og lærer af hinandens resultater. Samtidig anbefaler OECD flere private leverandører af velfærdsservice for at øge effektiviteten. 
FTF vurdering
FTF er enig i, at den offentlige og den private sektor kan lære af hinanden i forhold til produktion af velfærdsydelser, og også private leverandører af velfærdsservice kan være med til at øge effektiviteten og kvaliteten. 
Det er bare vigtigt, at det sker i et samspil med den offentlige sektor og ikke som resultat af centralt fastsatte mål for, hvor store dele af den offentlige velfærd, der skal konkurrenceudsættes.
I mange kommuner, regioner og ministerier er der opbygget hjælpefunktioner, der skal sikre det bedst mulige samarbejde mellem det offentlige og private. Intentionerne er gode, men indsatsen er ukoordineret, og hjælpefunktionerne på tværs af landet og forvaltningsenheder spiller ikke sammen. Tværtimod overlapper de, og resultatet ligner en omgang kluddermor. Der er simpelthen behov for en generel oprydning og samling i én stærk fælles indsats.  
FTF har derfor peget på, at der er behov for en national enhed for offentligt-privat samarbejde (OPS), der kan samle viden og kompetencer, skabe overblik, sikre volumen og åbne døre. Dertil skal medarbejderne i enheden kende de førende private eksperter på området samt koordinere og vejlede kommuner, regioner, stat, medarbejdere og virksomheder om konkurrenceudsættelse, innovation, partnerskaber og internationalisering af fx velfærdsløsninger.