Censorsystemet – en stærk faktor i kvalitetsudviklingen af de videregående uddannelser
Censorsystemet skal i højere grad være en konstruktiv og aktiv medspiller i kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Hvis censorinstitutionen svækkes vil det være ensbetydende med tab af viden, der kan indgå i det løbende arbejde med at styrke udvikling af uddannelserne.
Den øgede adgang for uddannelsesinstitutionerne til at fastsætte en større del af uddannelsernes studieordninger lokalt gør det ekstra vigtigt, at eksterne censorer er med til at sikre at det faglige niveau og slutkompetencerne er ensartede og sammenlignelige for den enkelte uddannelse, uafhængig af uddannelsessted.
Hvis censorsystemet skal have en stærkere rolle forudsætter det en opprioritering og en styrkelse af institutionen og de virkemidler, der anvendes.
For det første er det centralt at den enkelte censor har en stærk og aktuel fagligt indsigt i uddannelsen, der censureres indenfor. Det stiller derfor også krav til censor om løbende at holde sig ajour med uddannelsens udvikling.
FTF foreslår:
· Der etableres et ”intro-kursus” for nye censorer med det formål at klargøre censors rolle og kravene til ”den gode censurering”.
· Det skal sikres, at censor løbende kan deltage i opdatering af uddannelsens mål og faglige indhold. Muligheden kan være særligt relevant for ”aftagercensorer”.
· I tilknytning til de enkelte censorformandsskaber/censorområder etableres en digital platform med det formål at styrke løbende formidling og kommunikation mellem censorer, formandskab og ministerium.
For det andet skal det nuværende afrapporteringssystem styrkes, så det reelt kan anvendes til kvalitetsudvikling. Det gælder såvel den enkelte censors rapport som censorformandsskabets afrapportering til ministeriet og til uddannelsesinstitutionen. De forskellige former for rapportering er i dag utilstrækkelig.
FTF foreslår:
· Der etableres et udviklingsprojekt med det formål at øge relevansen og anvendeligheden såvel af den rapport den enkelte censor skal afgive til censorformandsskabet som den affrapportering censorformandsskabet afgiver til ministeriet og uddannelsesinstitutionen. Målet er at sikre afrapporteringen et reelt indhold, der kan anvendes til at opbygge viden om positive eller negative elementer på den enkelte uddannelse.
· Ledelsen på uddannelsesinstitutionen forpligtes i højere grad til at anvende censorrapporten i kvalitetsudviklingen af uddannelsen. Anvendelse af censorrapporten skal derfor indgå som et ”testelement” i institutionsakkrediteringen.
De studerendes retssikkerhed
Censorsystemet skal fortsat sikre de studerendes retssikkerhed ved eksamen. Den studerende skal sikres en ensartet og retfærdig behandling i prøvesituationen og gives en pålidelig og begrundet bedømmelse, der er i overensstemmelse med de gældende regler og de aktuelle uddannelsesmål for den pågældende uddannelse. Det er derfor også centralt at censor har en aktuel og stærk faglig indsigt i det eksaminerede område.
Ovenstående forslag om at styrke censorrollen og censors mulighed for at varetage sine opgaver kvalificeret skal derfor også medvirke til at styrke de studerendes retssikkerhed.
Censorsystemet – en særlig rolle på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne
Der skal tages højde for at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er nationale uddannelser, der giver samme slutkompetence uanset hvor uddannelsen udbydes. Landsdækkende censorkorps skal have en central rolle i at sikre kvaliteten på tværs af udbudssteder.
Flere af uddannelserne er autorisationsgivende uddannelser. Der er derfor også en myndigheds interesse i at sikre bl.a. gennem censorsystemet en ”national kvalitet”, der opfylder de stillede krav til autorisation.
Censorerne har en særlig rolle i at sikre uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Den nuværende forpligtelse til at anvende minimum 1/3 aftagercensorer på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser skal derfor fastholdes og gerne understøttes bedre. Den eksterne censur har også en vigtig rolle i forhold til praktik- og klinikelementer i de professions- og praksisrettede uddannelser f.eks. i professionsbacheloruddannelsen til lærer i folkeskolen.
FTF foreslår:
· Der etableres en evaluering af aftagercensorernes rolle i censorsystemet på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser med det mål at styrke rollen yderligere.
· Ved en kommende ændring af censorsystemet er det centralt at anerkende de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsers særlige mål og karakteristika. FTF kan derfor ikke støtte et princip om ét fælles censorsystem for alle videregående uddannelser.
Frivillighed og økonomi
Kvalitetsudvalget foreslog, at gøre ekstern censur frivillig for de enkelte uddannelser/uddannelsesinstitutioner. Risikoen er helt oplagt at et sådant frivillighedsprincip i en situation med gennemførte og bebudede besparelser vil medføre en stærk reduktion af ekstern censur. Kvalitetsudvalget vurderede at besparelsen kan udgøre 300-400 mio. kr.
En anden model kan være at reducere omfanget af ekstern censur, men på en sådan måde, at der centralt fastsættes krav om ekstern censur på specifikke eksaminer. Kravet om ekstern censur er i dag 1/3 af alle eksaminer. Det skal fortsat være obligatorisk at have ekstern censur på de afsluttende prøver på erhvervsakademi-, professions- og kandidatuddannelser. Hvis det gennemføres vil der opnås en besparelse, som skal sikres genanvendt på at styrke censorinstitutionen f.eks. til at finansierer forslaget om ”intro-kurser” eller faglig opdatering af censorer.
En tredje overvejelse bør være at se på omfanget af interne og eksterne eksaminer, der som følge af den øgede modulisering er steget meget i de senere år. En reduktion af afholdelse af eksaminer kan frigøre ressourcer.