Regeringen har præsenteret et udspil til en gymnasiereform ”Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse”.
1. Indgangen til de gymnasiale uddannelser
Der foreslås adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse på alle de gymnasiale uddannelser, det vil sige stx, hhx, htx og hf. Kravene skal gælde fra 2019.
De, der ikke opfylder disse krav, kan på hf optages ved en prøve og en samtale. Kun i helt særlige tilfælde kan ansøgere optages med en ikke-bestået prøve (ordblinde nævnes som eksempel på en undtagelse).
Eux berøres ikke af udspillet, og beholder derfor det nuværende adgangskrav på 2 i gennemsnit i dansk og matematik. Evt. justeringer af eux som følge af en kommende gymnasiereform skal forhandles i forligskredsen bag erhvervsuddannelsesreformen.
FTF vurdering
Det er unødigt ekskluderende at opstille et gennemsnit i dansk og matematik på 4 som et adgangskrav. Det er bekymrende, at uddannelsessystemet lukkes af, i stedet for at give muligheder. Det hæmmer social mobilitet og giver mindre uddannelse.
Forslaget vil udelukke mere end 5.000 elever fra de gymnasiale uddannelser årligt. Mønsterbrydere og uddannelsessteder i eller tæt på landdistrikter vil blive ramt særligt hårdt. Derudover mangler der helt bud på, hvilke veje disse tusinder af unge alternativt skal benytte, da det ikke kan antages, at man har forudsætningerne for en erhvervsuddannelse, alene fordi man har under 4 i dansk og matematik.
Optagelsesbetingelserne bør sigte til at afklare om ansøgeren har de forudsætninger, der reelt kræves for at gennemføre uddannelsen. Dette kan ikke måles ved en karakter alene. Det kan for eksempel ses ved, at de fleste, som optages med under 4 faktisk gennemfører gymnasiet. Derfor bør optagelsen bygge på en bredere vurdering, der tage højde for motivation og uddannelsesparathed ikke kun karakterer.
Omkring hver sjette pædagog- og socialrådgiverstuderende har under middelkarakteren 4 i gennemsnit i deres studentereksamen. Det betyder, at høje karakterkrav på stx kan bidrage til, at det almene gymnasium i højere grad bliver rettet primært imod universitetsuddannelserne, fordi de elever, der ville vælge en professions- eller erhvervsrettet uddannelse, ikke er blevet optaget. Denne hierarkisering af de videregående uddannelser er uheldig, og kan risikere at skade søgningen til de professions- og erhvervsrettede uddannelser, som udmærker sig ved højere beskæftigelsesfrekvenser end de lange videregående uddannelser.
Et karakterkrav af denne type forudsætter en langt mere omfattende vejledning af alle elever i grundskolens udskoling, og et relevant uddannelsestilbud til de, som har under 4 i dansk og matematik, men ikke har forudsætningerne for en erhvervsuddannelse.
2. Studieretningernes fokus og fremtidsperspektiv
Regeringen foreslår at reducere antallet af studieretninger fra ca. 200 til omkring 50. Det indsnævrer sig til 18 studeretninger i stx, 13 studieretninger i hhx og 18 studieretninger i htx. Hver studieretning skal have to centralt fastsatte fag på enten AA eller AB-niveau. Matematik A indgår i de fleste naturvidenskabelige studieretninger, men for at skabe motivation for området, oprettes en attraktiv studieretning med matematik B, som skal motivere og klæde eleverne godt på til for eksempel en professionsbacheloruddannelse indenfor sundhed eller naturvidenskab.
Samtidig foreslår Regeringen, at der stilles krav om højere faglighed indenfor naturvidenskab. Matematik på B-niveau gøres obligatorisk på stx og hhx, medmindre man tager en studieretning med fire fremmedsprog. Hovedparten af eleverne skal have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.
Derudover indføres fire obligatoriske naturvidenskabelige C-niveaufag på stx, der oprettes et nyt informatikfag, og der foreslås en national strategi for naturvidenskab.
Der foreslås også en national sprogstrategi, som skal skabe bedre match mellem udbud og efterspørgsel af sprogkompetencer. Den skal styrke overgange mellem folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser, øge folkeskoleelevers interesse for at vælge sprog, og sætte fokus på at tosprogede elevers første sprog anvendes som en ressource.
FTF vurdering
Det er positivt, at forenkle studieretningsstrukturen. Det vil bidrage til at skabe bedre overblik, vil lette elevernes valg af studieretning, og måske mindske behovet for suppleringskurser. Dog kan mindsket valgfrihed også svække elevernes motivation for fagenes indhold.
FTF hilser det velkommen, at der indføres en naturvidenskabelig studieretning, der ikke kræver matematik A. Det vil gøre naturvidenskaben mere tilgængelig og attraktiv for elever, der ikke er motiverede for matematik på højt niveau. Det vil samtidig være et rigtigt godt afsæt for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, de naturvidenskabelige erhvervsakademiuddannelser(fx laborant eller procesteknolog) eller en uddannelse som naturfagslærer. Retningen fokuserer på den våde del af naturvidenskaben, der ikke ligger ligeså naturligt i kombinationen i de øvrige studieretninger.
FTF støtter forslaget om, at matematik B gøres obligatorisk, men havde gerne set flere undtagelser – fx indenfor de kunstneriske retninger og for de elever, som har tre sprog. Matematik B vil bl.a. sikre det faglige niveau på de sundhedsfaglige og tekniske professions- og erhvervsrettede uddannelser, hvor der bygges ovenpå den matematiske faglighed fra gymnasiet. Samtidig er matematisk forståelse også en del af den almene dannelse, som gymnasiet sigter til. Derudover vil det sikre bred adgang til videregående uddannelser for flere elever.
Dog bør det følges, om den øgede udbredelse af matematik B betyder, at flere ikke består faget. Hvis en stor del af eleverne ikke kan få det nødvendige udbytte, er det ikke meningsgivende i forhold til at sikre bedre adgang til videregående uddannelser, og vil heller ikke bidrage til at reducere brugen af GSK.
I forhold til de nationale strategier for naturvidenskab og sprog er det afgørende, at interessenter på både folkeskole- og erhvervsskoleområdet inddrages i dialogen om strategiernes udformning. Ikke mindst fordi der er tale om tværgående problemstillinger, der ikke kan løses af en enkelt uddannelsessektor eller interessent.
3. Fagligheden og almendannelsen i gymnasiet
Almen studieforberedelse (AT) afskaffes på stx sammen med den mundtlige prøve i faget. Kravene til de tværfaglige samspil mellem fagene skal fremover indgå i fagenes mål. Der indføres også projektforløb med fokus på faglig fordybelse og skriftlige kompetencer, der skal forberede til studieretningsprojektet (SRP).
Derudover skal elevernes innovative, globale og digitale kompetencer styrkes. Karrierekompetencer skal ligeledes styrkes. Dette skal omsættes til konkret undervisning ved, at målene skal indgå i kernestoffet i alle gymnasiale fag, tilpasset de enkelte uddannelser.
Eleverne skal lære at anvende deres fag og løse konkrete problemstillinger. De innovative kompetencer skal prioriteres i de enkelte fag, og innovation skal indgå i gymnasiets prøver.
Karrierekompetencer skal opnås igennem øget fokus på karrierelæring. Eleverne skal arbejde med karrierelæring som del af fagene fagene for at blive bedre til at reflektere over kommende uddannelses- og erhvervsvalg.
Se nyheden her:
FTF vurdering
Det er afgørende, at eleverne lærer at bruge deres teoretiske viden til at løse virkelighedens problemer. Viden kan kun skabe værdi, når den er anvendt på et konkret problem, og virkelighedens problemer respekterer ikke faggrænser. Derfor arbejder både de videregående uddannelser og offentlige og private virksomheder i tværfaglige projekter, når de løser problemer. Det skal gymnasiet også afspejle. Det bliver udfordrende, at sikre det flerfaglige samspil uden AT som strukturel ramme. Derfor er det helt centralt, at ambitionerne om at skrive flerfagligheden ind i de enkelte fag bliver løftet på en måde, så der reelt vil være et samspil mellem fagene.
Evnen til at arbejde tværfagligt og problemorienteret er helt afgørende for både studiekompetence og evnen til at skabe værdi på arbejdsmarkedet. Derfor må disse elementer ikke forlade de gymnasiale uddannelser med faget almen studieforberedelse.
FTF bakker op om det øgede fokus på karrierekompetence, der ikke som navnet antyder lægger op til et snævert karrierefokus, men tværtimod åbner elevernes horisonter for uddannelsesvalg, og opbygger den vigtige valgkompetence. Når karrierelæring indgår i fagene, vil det bidrage til at sætte fokus på fagenes anvendelsesmuligheder i det omkringliggende samfund.
4. Hf-uddannelsens identitet
Hf omlægges indholdsmæssigt med fokus på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, og den direkte adgang til universitetsbacheloruddannelser afskaffes for hf’ere.
Der oprettes fagpakker rettet imod bestemte uddannelsesområder indenfor de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der nævnes eksempler som sundhed og pædagogik/undervisning. Pakkerne skal orienteres imod konkrete uddannelser og job med praktik og projektforløb.
Som følge af målretningen af hf skal ansøgere kunne optages allerede efter 9. klasse. Hf skal ikke være direkte adgangsgivende til universitetsuddannelser. Dette kan opnås med et suppleringsforløb på maksimalt ½ år på hf-enkeltfag. Der kræves et gennemsnit på 4 fra hf for at benytte denne mulighed. Forslaget vil medføre en merudgift, som skal findes indenfor området.
Fagsammensætningen ændres, så der fokuseres på færre fag, der kan nå højere niveauer. Tiden til dette hentes fra idræt og de praktisk-musiske fag, som ikke skal være obligatoriske.
Eux berøres i udgangspunktet ikke af kravet om supplering af hf for at opnå adgang til universitetsuddannelser på trods af, at eux’ studiekompetence er den samme som hf’s.
FTF vurdering
FTF ønsker ikke, at hf udvikler sig til en ren forberedelsesskole for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, som vil være konsekvensen af regeringens forslag. Forslaget om at begrænse hf’s adgang til universitetsuddannelser betyder reelt, at der indføres to forskellige studiekompetencer – én som er tilstrækkelig til de professions- og erhvervsrettede uddannelser og én anden, som gælder til universitetet. Udover forskelle i specifikke adgangskrav er de grundlæggende studekompetencer, der skal være til stede hos studerende på de videregående uddannelser, de samme.
To forskellige studiekompetencebegreber indfører en ubegrundet hierarkisering mellem de forskellige videregående uddannelser. Samtidig kan det potentielt undergrave eux-uddannelsernes attraktivitet, fordi det på sigt kan medføre, at også eux-uddannede vil skulle supplere deres uddannelse, for at opnå studiekompetence til universitetet.
Forsalget vil dertil hindre social mobilitet og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Der er mange mønsterbrydere på hf, hvis vej til en videregående uddannelse bliver besværliggjort af en ubegrundet omvej.
Fagpakker kan give en bedre studieparathed til de videregående uddannelser, de er rettet imod og bidrage til øget anvendelsesorientering, men det kan også være er problematisk, fordi det kan forhindre, at hf kvalificerer bredt til de videregående uddannelser, og begrænser kursisternes valgfrihed unødigt.
FTF bakker op om den faglige fokusering af hf. Det vil bidrage til højt fagligt niveau og, at hf fortsat kvalificerer til et bredt felt af videregående uddannelser.
5. Målene og rammerne for kvalitetsudvikling
Der indføres tre målsætninger, der skal sætte ramme om kvalitetsudviklingen på institutionerne. Ministeren skal endvidere løbende informere Folketinget om udviklingen i målopfyldelsen. Målene er:
1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.
3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
FTF vurdering
FTF er enig i, at de gymnasiale uddannelser skal gøre eleverne så dygtige, som de kan, at flere skal overgå til videregående uddannelse, og at trivslen skal styrkes. Dog er det afgørende, at operationaliseringen af resultatmålene tager højde for, at institutionerne har meget forskellige forudsætninger for at opnå et bestemt fagligt niveau. Fx er det veldokumenteret, at elevernes sociale baggrund har stor indflydelse på deres resultater i gymnasiet. Derfor bør der i målene indarbejdes en socioøkonomisk reference, der kommer tættere på at beskrive udbyttet af undervisningen sat i forhold til udgangspunktet.