FTF opfordrer til, at samspillet mellem offentlig og privat sektor styrkes og understreger, at den offentlige velfærd i høj grad er en positiv konkurrenceparameter for det private erhvervsliv, hvilket redegørelsen tilsyneladende overser
Regeringens konkurrenceevneredegørelse
Målt ved BNP pr. indbygger er Danmark blandt de rigeste OECD-lande i verden – kun Norge, Schweiz og USA har et markant højere velstandsniveau. 
Over de seneste 10 år har den danske produktivi­tetsvækst været 0,8 pct. om året, mens den gen­nemsnitlige vækst i OECD har været 1,4 pct. Generelt har Danmark en høj pro­duktivitet, men en væsentlig udfordring er, at den danske produktivitetsvækst er blandt de laveste i OECD.
De væsentligste konklusioner i rapporten er følgende: 

·         Niveauet hos eleverne i den danske folkeskole har igennem 00’erne ligget omkring OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik, naturfag og problemløs­ning.

·         Det danske kompetenceniveau målt i forhold til faglige færdigheder, og hvor mange der tager en ungdomsuddannelse eller videregående uddan­nelse, ligger omkring OECD-gennemsnittet og væ­sentligt under OECD-toppen.

·         Danmark ligger højt, hvad angår offentligt finansieret forskning. Herudover investerer danske virksomhe­der også forholdsvis meget i forskning og udvikling.

·         Andelen af vækstvirksomheder i Danmark er en lille smule over OECD-gennemsnittet.

·         Danske investorer foretager flere direkte investerin­ger i udlandet, end udenlandske gør i Danmark.

·         Den danske digitale infrastruktur ligger top sammen med lande som fx Sve­rige og Nederlandene.

·         Danmark er blandt de mest energieffektive lande.

·         Danmark har sunde offentlige finanser. Sammenlignet med de øvrige OECD-lande har Danmark en lav offentlig gæld (ØMU-gæld) og et lille underskud på den strukturelle offentlige saldo.

·         Når man kigger på, hvor stor en an­del af beskatningen der er ”vækst-venlig” i forhold til de samlede skatter og afgifter, ligger Danmark lidt bedre end gennemsnittet blandt OECD-landene.

·         Desuden ligger Danmark blandt de OECD-lande, hvor det vurderes, at erhvervsreguleringen overordnet set er mindst konkurrencebegrænsende.

Regeringen vil føre en økonomisk politik, der sikrer vækst og en stærk konkurrenceevne samt understøt­te en styrkelse af produktiviteten, der fremmer ska­belsen af vellønnede jobs. Regeringen vil sænke skatten på arbejdsindkomster og gennemføre en erhvervsbeskatningsreform, der skal gøre dansk erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedyg­tig.
Virksomhederne skal blive bedre til at udnytte de nye muligheder, der åbnes op for med digitalisering. Big Data, Internet of Things samt robotter og automatise­ring, som gør det muligt for virksomhederne at produ­cere flere varer med færre fejl hurtigere og billigere. 
Endvidere åbner digitaliseringen op for, at offentlige myndigheder kan yde en endnu bedre og mere mål­rettet service over for virksomhederne. Det er blandt andet formålet med den nye offentlige digitaliserings­strategi. 
Regeringen vil, som anbefalet af Kvalitetsudvalget, dimensionere de videregående uddannelser således, at der bliver en bedre sammenhæng mellem studie­valg og beskæftigelsesmuligheder.
FTF vurdering 
Regeringens vækstredegørelse bekræfter på mange måder de internationale undersøgelser som fx Forbes, der viser, at det danske erhvervsklima er i top. Danmark har således et rigtigt godt udgangspunkt for at forblive blandt de rigeste lande i verden. 
Ligesom regeringen er FTF meget opmærksomme på mulighederne i øget digitalisering. Nok ligger vi i top, men udviklingen går ufatteligt hurtigt, og der er derfor behov for konstante omstillinger, hvis vi skal udnytte potentialerne i digitalisering – og undgå skyggesiderne fx i form af uorganiseret arbejde, som det ses i forbindelse med dele/platformsøkonomi. 
FTF arbejder på et bedre offentligt privat samspil, hvor fx de stærke offentlige data bruges til at skabe ny og bedre velfærdsteknologi.
FTF mener, at skattesystemet skal indrettes så det understøtter vækst og beskæftigelse, men skattelettelser skal ikke finansieres via nedskæringer i velfærden. Den offentlige sektor og den offentlige velfærd er i høj grad en positiv konkurrenceparameter for det private erhvervsliv, hvilket redegørelsen tilsyneladende overser. Skattelettelser i indkomstskatten bør derfor finansieres via omlægninger, ikke nedskæringer. Samtidig bør indkomstskattelettelserne ske i bunden og midten, hvor arbejdsudbudseffekterne vil være de største. Det er efter den fulde indfasning af de seneste års skattereformer trods alt en begrænset del af lønmodtagerne, der betaler topskat.
I de kommende år er uddannelse og forskning pålagt betragtelige besparelser, og det må forventes, at det får negativ betydning for kompetenceniveauet og dermed for forudsætningerne for at skabe vækst og velfærd.
Nyttiggørelse af forskningen måles i redegørelsen fortsat på bl.a. fremvækst af nye virksomheder, licensaftaler og patenter mv. Den forskning, som retter sig mod offentlige virksomheder inden for sundhedsvæsnet, undervisning eller det sociale område, er også vigtig. FTF opfordrer til, at denne forsknings betydning også registreres, da den bidrager til kvalitet og effektivitet i den offentlige opgavevaretagelse. 
Bilag – oversigt over Danmarks samlede placering ift OECD (pdf)