Trappemodellen
Trappemodellen er en model for, hvordan et integrationsforløb kan foregå. Modellen er udviklet af LO, DA og KL for mere end 10 år siden. Den er ? som navnet antyder ? inddelt i en række trin. Eller forløb, om man vil.
Det første forløb varer typisk fire-otte uger og afvikles under overskriften ?En aktiv start?. Et vigtigt element i dette forløb er en række interviews og samtaler, som skal give et præcist billede af den enkeltes kompetencer og faglige forudsætninger. Samtidig undervises flygtningen i dansk.
Det andet forløb hedder ?Virksomhedspraktik? og varer ? afhængig af den enkeltes erhvervserfaring ? op til 13 uger. Her er flygtningen i ulønnet praktik på en virksomhed, og her er intentionen, at den pågældende arbejder og samtidig også lærer om blandt andet omgangsformerne og kulturen på en dansk arbejdsplads. Sideløbende med dette fortsætter danskundervisningen.
Det tredje forløb hedder ?Sprogundervisning?, og her bliver der ? som antydet ? sat turbo på dansktimerne. Sideløbende sker der en faglig uddannelse, som tager afsæt i den enkeltes kompetencer. Det foregår eksempelvis på et AMU-center, og forløbet kan vare 10-16 uger.
Det fjerde og sidste forløb koncentrerer sig om ?Introduktion til ordinær ansættelse? og kan vare op til 52 uger. Her tilbydes flygtningen et lønnet arbejde, hvor lønnen følger den relevante overenskomst. Men det er et job med løntilskud, og arbejdsgiveren får refunderet 74 kroner af lønudgiften. I dette forløb kan der også indgå en mentor, der kan bistå flygtningen.
Herefter har flygtningen nået toppen af trappen ? og er nu endnu tættere på målet om fast arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Samtidig lægger modellen op til, at flygtningen fortsat undervises i dansk.
Jobpakker
Jobpakker er en model, der er udviklet af LO, DA og KL. Målgruppen er flygtninge, der er omfattet af integrationsloven samt kontanthjælpsmodtagere, som har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jobpakkerne er inspireret af trappemodellen. Her er der også tale om sammenhængende forløb med fokus på både faglig oplæring og sprogundervisning. Til gengæld er jobpakkerne skruet sammen, så de målrettes brancher, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder eller efterspørgsel på arbejdskraft.
Branchepakker
Branchepakkerne er en videreudvikling af blandt andet trappemodellen og jobpakkerne: Sprogundervisning, praktik og støttet beskæftigelse går hånd i hånd, men fokus er i endnu højere grad det lokale arbejdsmarked.
Ideen er udviklet af Vejle Kommune og firmaet LG Insight, og den er ikke alene målrettet integrationsarbejdet i den enkelte kommune. Branchepakkerne kan også fungere som tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der har brug for et løft for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Hvor trappemodellen tager afsæt i flygtningens kompetencer, tager branchepakkerne afsæt i det konkrete behov for fremtidig arbejdskraft i den enkelte kommune. Integrationsforløbet skrues sammen, så den faglige oplæring af flygtningen matcher dette behov. Det øger sandsynligheden for ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Ud over sprogundervisning indeholder branchepakkerne tre virksomhedsforløb. Når målet er nået og flygtningen har fået fast arbejde, tilbydes der såkaldt efterværnsstøtte til både medarbejderen og virksomheden.
Det er altså den enkelte kommune, der udpeger de relevante brancher. Der er foreløbig udarbejdet forløb inden for disse fag og områder:
- Butiksmedhjælper
- Assistent/sanitør inden for rengøring
- Medhjælper inden for køkken og kantine (hotel og restauranter)
- Medhjælper inden for pleje og omsorg
- Slagteriarbejder
- Medhjælper inden for fiskeindustri
- Landbrugsmedhjælper
- Lagerarbejder
- Chauffør inden for gods- og pakketransport
- Byggearbejder (jord- og betonarbejder)
- Operatør inden for tekstilindustrien
Foreløbig anvender følgende kommuner branchepakkemodellen: Frederikshavn, Ringkøbing-Skjern, Randers, Skanderborg, Vejle, Silkeborg, Haderslev, Tønder, Vejen, Varde, Horsens, Syddjurs, Odense, Assens, Nyborg, Næstved, Glostrup, Køge, Frederiksberg, København
Integration og Oplæring ? 80/20-modellen
Integration og Oplæring er et begreb, der har været en del af de offentlige overenskomster i snart 10 år. Her bliver flygtningen tilbudt ansættelse i en konkret virksomhed og bliver fra første dag lønnet med 80 procent af startlønnen for medarbejdere med samme uddannelsesmæssige baggrund. Flygtningen arbejder fire dage om ugen, mens femtedagen ? 20 procent ? er afsat til uddannelse og oplæring inklusive sprogundervisning. Efter et års oplæring skal flygtningen tilbydes fast ansættelse på normale overenskomstmæssige vilkår.
Integration og Oplæring er også kendt fra private brancher, eksempelvis finanssektoren. Banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter har anvendt modellen siden 2005. I første omgang var der tale om et integrationsprojekt, men også her er det nu aftalt i overenskomsten.
Indslusningsløn
Forslaget om indslusningsløn minder som udgangspunkt om de minijob, vi kender fra Tyskland. Her foreslås det, at flygtningen ansættes til for eksempel70 kroner i timen. Der er ikke knyttet danskundervisning eller andre integrationstiltag til ansættelsen, ligesom der heller ikke er bestemt nogen vilkår for, hvornår og hvordan den pågældende skal ansættes til den overenskomstmæssige mindsteløn. Der har også været forslag om, at indslusningsløn bruges som tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der skal tilbage på arbejdsmarkedet. Modellen er ikke omfattet af overenskomsterne på arbejdsmarkedet.
Kontakt: pressekonsulent Morten Bruun, telefon 29 89 16 16.