Det er nu arbejdsgiverens ansvar at planlægge arbejdet og vejlede de ansatte, så de har mindre risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret vold og trusler, også når det finder sted uden for arbejdstid. Politifolk, sygeplejersker, bankansatte og socialrådgivere er blandt de faggrupper, der er særligt udsatte for vold og trusler fra vrede eller psykisk syge borgere uden for arbejdstiden – herunder chikane på de sociale medier.
De nye regler, som er fastsat i bekendtgørelsen om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, gælder fra 1. januar 2016 og betyder, at arbejdsgiveren i første omgang skal vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne bliver udsat for vold i fritiden på grund af deres job. Det kan arbejdsgiveren blandt andet gøre som en del af APV-arbejdet eller i den daglige planlægning og tilrettelæggelse. Vurderingen skal løbende evalueres, fx når en ansat er udsat for konkrete trusler.
Hvis arbejdsgiveren når frem til, at der er en risiko for vold uden for arbejdstiden, skal de ansatte vejledes. En del af vejledningen kan handle om konfliktnedtrappende kommunikation, den rigtige adfærd i forbindelse med trusler og vold uden for arbejdstiden, eller hvordan man håndterer digitale trusler. Chikane på de sociale medier er et problem, der er blevet større og større, og som blandt andet gør, at grænserne mellem arbejdsliv og privatliv bliver mere udflydende. Hvordan reagerer man for eksempel på et truende opslag i en Facebook-gruppe?
Forebyggelse af vold uden for arbejdstiden følger de samme principper, som forebyggelse af vold inden for arbejdstiden. Fx mindsker en god konflikthåndtering på arbejdspladsen risikoen for, at borgere udøver vold mod medarbejdere, både i og uden for arbejdstiden.
Skulle der finde vold eller trusler sted i medarbejderens fritid, og får en arbejdsgiver kendskab til episoden, har de nu også pligt til at tilbyde den ansatte hjælp med politianmeldelsen.
AT-vejledningen om forebyggelse af arbejdsrelateret vold er blevet opdateret, så den svarer til ændringerne.